Manglende gennemførelse af hvidvaskdirektivet: Kommissionen mod Irland

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Irland for traktatbrud, da Irland ikke havde implementeret direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme inden for den fastsatte frist. Kommissionen anførte, at Irland hverken havde vedtaget eller meddelt de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger.

Irland argumenterede for, at direktivet primært var en ajourføring af eksisterende lovgivning, og at de havde foretaget delvis implementering. De bestred også, at Kommissionen kunne pålægge økonomiske sanktioner i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF.

Domstolen fastslog, at Irland havde tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at have vedtaget og meddelt de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger inden for fristen. Domstolen pålagde Irland at betale et fast beløb på 2.000.000 EUR.

Parter

• Sagsøger: Europa-Kommissionen
• Sagsøgt: Irland
• Intervenienter til støtte for Irland: Republikken Estland og Den Franske Republik

Baggrund

• Direktiv (EU) 2015/849 skulle være implementeret senest den 26. juni 2017.
• Kommissionen indledte traktatbrudssag, da Irland ikke havde meddelt de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger.

Centrale spørgsmål

• Har Irland tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at have implementeret direktiv (EU) 2015/849 rettidigt?
• Kan Domstolen pålægge Irland økonomiske sanktioner i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF?

Hovedargumenter

• Kommissionen: Irland har ikke implementeret direktivet rettidigt og skal pålægges økonomiske sanktioner.
• Irland: Direktivet er primært en ajourføring, og der er sket delvis implementering. Artikel 260, stk. 3, TEUF bør ikke finde anvendelse.

Væsentlige forhold

• Irland havde ikke vedtaget eller meddelt de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger inden for fristen.
• Domstolen fandt, at Irland havde tilsidesat sine forpligtelser og pålagde en økonomisk sanktion.

Afgørelse

• Domstolen fastslog, at Irland havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 67 i direktiv 2015/849 ved ikke rettidigt at have vedtaget og meddelt de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktivet.
• Irland blev pålagt at betale et fast beløb på 2.000.000 EUR til Kommissionen.
• Irland blev dømt til at betale sagsomkostningerne, mens Republikken Estland og Den Franske Republik hver især skulle bære deres egne omkostninger.

Begrundelse

• Domstolen vurderede, at Irland ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at meddele tilstrækkeligt klare og præcise oplysninger om gennemførelsesforanstaltningerne til direktivet inden for den fastsatte frist.
• Domstolen fremhævede, at direktiv 2015/849 er et vigtigt instrument til at beskytte Unionens finansielle system mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, og at en manglende eller utilstrækkelig beskyttelse er særligt alvorlig.
• Domstolen fandt, at selvom Irland samarbejdede med Kommissionen og underrettede om fremskridt, var de faktiske omstændigheder omkring traktatbruddet et tegn på, at en afskrækkende foranstaltning var nødvendig for at undgå gentagelse.
• Domstolen fastslog, at beregningen af det faste beløb skulle baseres på den dato, der er fastsat i selve direktivet for gennemførelse, og ikke udløbet af fristen i den begrundede udtalelse.

Centrale EU-retlige principper

• Loyalitet og samarbejde: Medlemsstaterne har en forpligtelse til loyalt at samarbejde med EU-institutionerne og træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre EU-rettens gennemførelse.
• Effektivitet: EU-retten skal have fuld virkning, og medlemsstaterne skal sikre, at direktiver gennemføres rettidigt og korrekt.
• Retssikkerhed: Medlemsstaterne skal vedtage klare og præcise bestemmelser, der gør det muligt for borgerne at kende deres rettigheder og forpligtelser.
• Proportionalitet: De foranstaltninger, der træffes for at sikre overholdelse af EU-retten, skal være proportionale med det mål, der søges opnået.
• Traktatbrud: Manglende overholdelse af EU-retten kan føre til traktatbrudssøgsmål ved EU-Domstolen.
• Økonomiske sanktioner: Domstolen kan pålægge medlemsstater økonomiske sanktioner for manglende overholdelse af EU-retten, herunder faste beløb og tvangsbøder.

Anvendelse i sagen

• Domstolen fandt, at Irland havde tilsidesat principperne om loyalitet, effektivitet og retssikkerhed ved ikke rettidigt at gennemføre direktiv 2015/849.
• Domstolen vurderede, at pålæggelsen af et fast beløb var nødvendig for at sikre, at Irland og andre medlemsstater overholder EU-retten i fremtiden.

Betydning for EU-retten

• Afgørelsen bekræfter vigtigheden af, at medlemsstaterne overholder de fastsatte frister for gennemførelse af EU-direktiver.
• Afgørelsen understreger, at Domstolen kan pålægge økonomiske sanktioner for manglende overholdelse af EU-retten, selvom traktatbruddet er ophørt under sagens behandling.