Manglende gennemførelse af hvidvaskdirektivet: Kommissionen mod Rumænien

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Rumænien for manglende gennemførelse af direktiv 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Kommissionen anførte, at Rumænien ikke havde vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser inden den 26. juni 2017, eller meddelt Kommissionen disse.

Rumænien anførte, at visse eksisterende nationale foranstaltninger delvist gennemførte direktivet, og at de havde gjort en indsats for at løse sagen. De bestred også anvendelsen af artikel 260, stk. 3, TEUF og anførte, at Kommissionen skulle have begrundet sin beslutning om at anmode om økonomiske sanktioner.

Domstolen fastslog, at Rumænien havde tilsidesat sine forpligtelser ved ikke at have vedtaget og meddelt de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger inden for fristen. Domstolen pålagde Rumænien at betale et fast beløb på 3.000.000 EUR til Kommissionen. Domstolen begrundede afgørelsen med, at Rumænien ikke havde overholdt sin forpligtelse til at gennemføre direktivet inden for fristen, og at de fremlagte nationale foranstaltninger ikke opfyldte kravene om henvisning til direktivet. Domstolen udøvede sin skønsbeføjelse og fastsatte et fast beløb under hensyntagen til overtrædelsens grovhed og varighed.

Afgørelse

• Domstolen fastslår, at Rumænien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 67 i direktiv 2015/849 ved ikke at have vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser inden for den fastsatte frist.
• Rumænien pålægges at betale et fast beløb på 3.000.000 EUR til Kommissionen.
• Rumænien skal betale sagsomkostningerne.

Begrundelse

• Domstolen vurderer, at spørgsmålet om traktatbrud skal vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse.
• Domstolen henviser til fast praksis om, at hvis et direktiv udtrykkeligt kræver en henvisning til direktivet i de nationale gennemførelsesbestemmelser, skal medlemsstaterne vedtage en positiv foranstaltning.
• De af Rumænien anførte 40 nationale foranstaltninger indeholdt ingen henvisning til direktiv 2015/849 og kunne derfor ikke anses for at udgøre positive gennemførelsesforanstaltninger.
• Artikel 260, stk. 3, TEUF finder anvendelse, da Rumænien ikke havde meddelt Kommissionen nogen gennemførelsesforanstaltning til direktiv 2015/849 inden for fristen.
• Kommissionen har et skøn med hensyn til at træffe beslutning om at anmode om en økonomisk sanktion i henhold til artikel 260, stk. 3, TEUF.
• Domstolen fastslår, at den effektive imødegåelse af en fremtidig gentagelse af tilsvarende overtrædelser af EU-retten efter sin natur kræver, at der vedtages en afskrækkende foranstaltning, såsom pålæggelse af pligt til betaling af et fast beløb.

Centrale EU-retlige principper

• Gennemførelsesfrist for direktiver: Medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre EU-direktiver inden for de fastsatte frister.
• Loyalitet: Medlemsstaterne skal sikre EU-rettens fulde virkning og må ikke påberåbe sig interne forhold som begrundelse for manglende overholdelse.
• Henvisningspligt: Hvis et direktiv kræver det, skal nationale gennemførelsesbestemmelser indeholde en henvisning til direktivet.
• Artikel 260, stk. 3, TEUF: Denne artikel giver mulighed for at pålægge en medlemsstat en økonomisk sanktion, hvis den ikke har meddelt gennemførelsesforanstaltninger til et direktiv vedtaget efter en lovgivningsprocedure.
• Kommissionens skønsbeføjelse: Kommissionen har et skøn med hensyn til at indlede traktatbrudsprocedurer og anmode om økonomiske sanktioner.
• Domstolens skønsbeføjelse: Domstolen har en skønsbeføjelse til at fastsætte størrelsen af det faste beløb, der skal betales, under hensyntagen til sagens omstændigheder.

Anvendelse i sagen

• Domstolen fandt, at Rumænien ikke havde overholdt sin forpligtelse til at gennemføre direktiv 2015/849 inden for fristen, og at de fremlagte nationale foranstaltninger ikke opfyldte kravene om henvisning til direktivet.
• Domstolen udøvede sin skønsbeføjelse og fastsatte et fast beløb på 3.000.000 EUR under hensyntagen til overtrædelsens grovhed og varighed.