Fortolkning af EU-arrestordre: Forenelighed af national løsladelsesfrist med EU-retten
Dato
11. februar 2019
Udsteder
Domstolen
Land
Nederlandene
Dommer
EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam vedrørende fortolkningen af artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre.
TC, en britisk statsborger bosiddende i Spanien, er mistænkt for narkotikakriminalitet i Storbritannien og blev anholdt i Nederlandene på baggrund af en europæisk arrestordre. Rechtbank Amsterdam behandlede sagen og forlængede fristen for at træffe afgørelse om fuldbyrdelse af arrestordren. TC anmodede om suspension af sin varetægtsfængsling efter 90 dage, hvilket den forelæggende ret som udgangspunkt er forpligtet til i henhold til nederlandsk lov.
Den forelæggende ret rejser spørgsmål om, hvorvidt opretholdelsen af varetægtsfængslingen er i strid med chartrets artikel 6, særligt retssikkerhedsprincippet, og om den nationale lovgivning skal tilsidesættes, hvis den er i strid med EU-retten.
Domstolen bemærker, at rammeafgørelsen tilsigter at fremme og fremskynde det retlige samarbejde. Fristerne for vedtagelse af afgørelser om den europæiske arrestordre er derfor vigtige. Domstolen fastslår, at en national bestemmelse, der generelt og ubetinget forpligter til at løslade en eftersøgt person efter 90 dage, er uforenelig med rammeafgørelsen, især hvis der er en alvorlig flugtrisiko. Domstolen fremhæver også, at retten til frihed og sikkerhed skal respekteres, men at der kan indføres begrænsninger, der er fastlagt i lovgivningen og som respekterer proportionalitetsprincippet.
Afgørelse
Domstolen fastslog, at rammeafgørelse 2002/584/RIA skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, der generelt og ubetinget forpligter til at løslade en eftersøgt person, anholdt på baggrund af en europæisk arrestordre, 90 dage efter anholdelsen, hvis der er en alvorlig flugtrisiko.
Chartrets artikel 6 fortolkes således, at den er til hinder for national retspraksis, der tillader varetægtsfængsling ud over 90 dage baseret på en fortolkning, hvor fristen udsættes ved præjudiciel forelæggelse, afventning af svar eller udsættelse pga. risiko for umenneskelig behandling i udstedelsesmedlemsstaten, hvis denne praksis ikke sikrer overensstemmelse med rammeafgørelsen og medfører forskellig længde af varetægtsfængslingen.
Retlige Principper
- Gensidig Anerkendelse: Rammeafgørelse 2002/584 har til formål at erstatte det multilaterale udleveringssystem med en ordning for overgivelse mellem judicielle myndigheder, baseret på princippet om gensidig anerkendelse.
- Frist for Afgørelse: Artikel 15 og 17 i rammeafgørelsen kræver, at den endelige afgørelse om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre træffes inden for de fastsatte frister.
- Grundlæggende Rettigheder: Artikel 1, stk. 3, i rammeafgørelsen fastslår, at den ikke indebærer nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og retsprincipper, som de er defineret i artikel 6 EU og afspejles i chartret.
- Ret til Frihed og Sikkerhed: Chartrets artikel 6 sikrer retten til frihed og personlig sikkerhed, men denne rettighed kan begrænses under visse betingelser, jf. artikel 52, stk. 1.
- Overensstemmende Fortolkning: Nationale retter er forpligtet til at fortolke national ret i lyset af rammeafgørelsens ordlyd og formål for at nå det tilsigtede resultat.
Lignende afgørelser