Restriktion af fri udveksling af tjenesteydelser ved uforholdsmæssige bøder for manglende registrering ved betaling af reklameafgift

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den ungarske Fővárosi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (Forvaltnings- og Arbejdsretten i Budapest) vedrørende fortolkningen af artikel 56 TEUF om fri udveksling af tjenesteydelser.

Google Ireland Limited anfægtede bøder pålagt af den ungarske skatte- og afgiftsmyndighed (Nemzeti Adó- és Vámhivatal Kiemelt Adó- és Vámigazgatósága) for manglende overholdelse af registreringspligten i henhold til den ungarske lov om reklameafgift. Google Ireland argumenterede for, at bøderne var i strid med EU-retten, herunder princippet om forbud mod forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den ungarske lovgivning var forenelig med artikel 56 TEUF og princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet registreringspligten og de drakoniske bøder kunne begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser. Den forelæggende ret anførte, at bøderne kunne pålægges inden for få dage, idet beløbet kunne tredobles dagligt, og at sanktionerne fandt anvendelse, inden de afgiftspligtige personer kunne få kendskab til den daglige tredobling og afhjælpe misligholdelsen. Den forelæggende ret anførte endvidere, at bøderne var op til 2000 gange større end bøder pålagt selskaber etableret i Ungarn for lignende forseelser.

Domstolen skulle tage stilling til, om artikel 56 TEUF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der pålægger tjenesteydere fra andre medlemsstater en registreringspligt og drakoniske bøder for manglende overholdelse, når lignende overtrædelser af tjenesteydere etableret i beskatningsmedlemsstaten sanktioneres mildere.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 56 TEUF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der pålægger tjenesteydere fra andre medlemsstater en række bøder for manglende overholdelse af registreringspligten vedrørende reklameafgift. Disse bøder tredobles for hver ny konstatering af manglende overholdelse og kan akkumuleres til flere millioner euro, uden at de kompetente myndigheder giver tjenesteyderne tilstrækkelig tid til at opfylde deres forpligtelser, fremlægge bemærkninger eller undersøge overtrædelsens grovhed. Dette gælder, selvom bøder for lignende overtrædelser af tjenesteydere etableret i beskatningsmedlemsstaten er betydeligt lavere og ikke forhøjes på samme måde.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at den pågældende sanktionsordning udgør en restriktion af den frie udveksling af tjenesteydelser, som er forbudt ifølge artikel 56 TEUF. Selvom medlemsstaterne har kompetence til at fastlægge sanktionsordninger på skatte- og afgiftsområdet, må disse ikke hindre traktatfæstede rettigheder. Restriktionen kan kun være berettiget, hvis den er begrundet i tvingende almene hensyn og er proportional med det forfulgte mål. Selvom sikring af effektiv skattekontrol og -opkrævning kan udgøre tvingende almene hensyn, går den konkrete sanktionsordning videre end nødvendigt. Den eksponentielle stigning i bøderne står ikke i rimeligt forhold til grovheden af den manglende overholdelse af registreringspligten, og der gives ikke tilstrækkelig tid til at rette op på forholdet. Muligheden for efterfølgende nedsættelse af bøderne ændrer ikke på, at ordningen som sådan er uforholdsmæssig.

Retlige principper

• Fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 TEUF): Denne artikel forbyder restriktioner, der gør det vanskeligere at levere tjenesteydelser mellem medlemsstater end internt i en medlemsstat.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger, der begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser, skal være egnede til at sikre gennemførelsen af det forfulgte mål og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål.
• Tvingende almene hensyn: Restriktioner af den frie udveksling af tjenesteydelser kan være berettigede, hvis de er begrundet i tvingende almene hensyn, såsom sikring af effektiv skattekontrol og -opkrævning.
• Sanktionsordninger: Medlemsstaterne har kompetence til at fastlægge sanktionsordninger på skatte- og afgiftsområdet, men disse må ikke hindre traktatfæstede rettigheder og skal være proportionale.

Anvendelse i sagen

Domstolen fandt, at den ungarske sanktionsordning var uforenelig med artikel 56 TEUF, da den udgjorde en uforholdsmæssig restriktion af den frie udveksling af tjenesteydelser. Bødernes eksponentielle stigning stod ikke i rimeligt forhold til grovheden af den manglende overholdelse af registreringspligten, og der blev ikke givet tilstrækkelig tid til at rette op på forholdet.