Fradrag for risikovillig kapital og etableringsfrihed: Reduktion af fradrag for selskaber med faste driftssteder i andre EU-lande er ikke i strid med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (retten i første instans i Antwerpen, Belgien) vedrørende fortolkningen af artikel 49 TEUF om etableringsfrihed.

Argenta Spaarbank NV (herefter »Argenta«), et belgisk selskab, anfægtede Belgische Staats (den belgiske stat) beregning af fradraget for risikovillig kapital for skatteåret 2015.

Tvisten opstod som følge af en belgisk skattelovgivning, der reducerede fradraget for risikovillig kapital for selskaber, der har et fast driftssted i en anden medlemsstat, hvis indkomst er fritaget for beskatning i Belgien i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Argenta havde et fast driftssted i Nederlandene, og den belgiske stat reducerede derfor Argentas fradrag for risikovillig kapital.

Argenta argumenterede for, at denne reduktion var i strid med artikel 49 TEUF om etableringsfrihed, da den stillede selskaber med faste driftssteder i andre medlemsstater ringere end selskaber med faste driftssteder i Belgien.

Domstolen skulle tage stilling til, om den belgiske skattelovgivning udgjorde en ulovlig hindring for etableringsfriheden.

Domstolen bemærkede, at den belgiske lovgivning i første omgang medregnede nettoværdien af aktiverne i det faste driftssted i udlandet ved beregningen af fradraget for risikovillig kapital. Dog blev fradraget efterfølgende reduceret med enten den del af fradraget, der vedrørte det faste driftssted, eller det positive resultat, som driftsstedet havde genereret, afhængigt af hvilket beløb der var mindst. Denne reduktion gjaldt ikke for faste driftssteder beliggende i Belgien.

Domstolen konkluderede, at selvom der var en forskellig behandling, udgjorde den ikke en ufordelagtig behandling, der kunne afholde et belgisk selskab fra at etablere sig i en anden medlemsstat. Domstolen lagde vægt på, at beskatningsgrundlaget for et selskab med et fast driftssted i Belgien inkluderede driftsstedets resultater, mens et selskab med et fast driftssted i en anden medlemsstat, hvis indkomst var fritaget i Belgien, ikke inkluderede denne indkomst i beskatningsgrundlaget. Derfor var den samlede skattebyrde ikke nødvendigvis højere for selskaber med faste driftssteder i udlandet.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 49 TEUF ikke er til hinder for en national lovgivning, hvor et selskab, der er fuldt skattepligtigt i en medlemsstat og har et fast driftssted i en anden medlemsstat (hvis indkomst er fritaget for beskatning i førstnævnte medlemsstat ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst), i første omgang får medregnet nettoværdien af aktiverne i det faste driftssted ved beregningen af fradraget for risikovillig kapital. Dog nedsættes fradragsbeløbet i anden omgang med det mindste af følgende beløb:

• Den del af fradraget for risikovillig kapital, der vedrører det faste driftssted.
• Det positive resultat, som det faste driftssted har genereret.

Denne reduktion finder ikke anvendelse, hvis det faste driftssted er beliggende i førstnævnte medlemsstat.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at den forskellige behandling, som den nationale lovgivning indfører, ikke udgør en ufordelagtig behandling, der vil kunne afholde et belgisk selskab fra at udøve virksomhed gennem et fast driftssted, som er beliggende i en anden medlemsstat end Kongeriget Belgien, og følgelig ikke udgør en restriktion, som i princippet er forbudt i henhold til EUF-traktatens bestemmelser om etableringsfrihed.

Retlige principper

• Etableringsfrihed (Artikel 49 TEUF):
  • Omfatter retten for selskaber oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning til at udøve virksomhed i en anden medlemsstat via datterselskab, filial eller agentur.
  • Forbyder oprindelsesmedlemsstaten at lægge hindringer i vejen for, at et selskab etablerer sig i en anden medlemsstat.
  • Finder også anvendelse, når et selskab driver virksomhed i en anden medlemsstat gennem et fast driftssted.
• Skattemæssige fordele:
  • Fradrag for risikovillig kapital udgør en skattemæssig fordel, der reducerer den effektive selskabsskattesats.
  • Medregning af aktiver knyttet til et fast driftssted ved beregningen af fradraget for risikovillig kapital udgør ligeledes en skattemæssig fordel.
• Forskellig behandling:
  • National lovgivning, der reducerer fradraget for risikovillig kapital for selskaber med faste driftssteder i andre medlemsstater, udgør en forskellig behandling.
• Ufordelagtig behandling:
  • En forskellig behandling er kun problematisk, hvis den udgør en ufordelagtig behandling, der kan afholde et selskab fra at udøve virksomhed i en anden medlemsstat.
  • I denne sag fandt Domstolen, at selvom der var en forskellig behandling, var der ikke tale om en ufordelagtig behandling, da selskabets samlede skattebyrde ikke nødvendigvis var højere.