Command Palette

Search for a command to run...

Familiesammenføring og offentlig orden: Betingelser for afslag og inddragelse af opholdstilladelse

Dato

11. december 2019

Udsteder

Domstolen

Land

Nederlandene

Dommer

Tyskland, Polen, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Nederlandene, EU-medlemsstater

Dokument

Nøgleord

Familiesammenføring Offentlig orden Opholdstilladelse Inddragelse Afslag Direktiv 2003/86/EF Proportionalitetsprincip Individuel vurdering Tredjelandsstatsborger Straffedom

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 6, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring. De forenede sager C-381/18 og C-382/18 omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en medlemsstat kan nægte familiesammenføring eller inddrage en opholdstilladelse af hensyn til den offentlige orden, når en tredjelandsstatsborger er dømt for en strafbar handling.

  • Parter: G.S. og V.G. mod Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (statssekretæren for justits- og sikkerhedsanliggender, Nederlandene).
  • Baggrund: Sagerne omhandler afslag på fornyelse af opholdstilladelse (G.S.) og afslag på ansøgning om opholdstilladelse (V.G.) baseret på hensynet til den offentlige orden.
  • Centrale spørgsmål:
    • Skal artikel 6, stk. 1 og 2, i direktiv 2003/86 fortolkes således, at den er til hinder for en national praksis, hvor en straffedom alene kan begrunde et afslag eller en inddragelse?
    • Hvilke krav stilles der til begrundelsen for at inddrage eller afslå en opholdstilladelse af hensyn til den offentlige orden?
  • Hovedargumenter:
    • Statssekretæren argumenterede for, at de nationale regler tillader inddragelse eller afslag, når straffen er tilstrækkelig høj i forhold til opholdets varighed.
    • G.S. og V.G. anførte, at en sådan praksis er i strid med EU-retten, der kræver en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod samfundet.
  • Væsentlige forhold: Domstolen skulle afklare, om medlemsstaterne kan basere en afgørelse om afslag eller inddragelse udelukkende på en straffedom, eller om der kræves en yderligere vurdering af den pågældendes adfærd som en trussel mod samfundet.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 6, stk. 1 og 2, i direktiv 2003/86 ikke er til hinder for en national praksis, hvor de kompetente myndigheder af hensyn til den offentlige orden kan:

  • Afslå en ansøgning om indrejse og ophold baseret på en tidligere straffedom.
  • Inddrage eller nægte fornyelse af en opholdstilladelse, hvis ansøgeren er idømt en straf, der står i forhold til opholdets varighed.

Dog er dette betinget af, at:

  • Den strafbare handling er tilstrækkelig alvorlig til at begrunde udelukkelse af ophold.
  • Myndighederne foretager en individuel vurdering som krævet i direktivets artikel 17.

Det er den forelæggende rets opgave at sikre, at den nationale praksis overholder disse krav.

Retlige Principper

  • Proportionalitetsprincippet: Nationale praksisser skal ikke gå videre end nødvendigt for at opretholde den offentlige orden.
  • Individuel vurdering: Artikel 17 i direktiv 2003/86 kræver en individuel vurdering af hver persons situation, herunder familiemæssige tilknytning, opholdets varighed og kulturel integration.
  • Begrebet "offentlig orden":
    • En dom for grov kriminalitet kan indikere en trussel mod den offentlige orden.
    • Medlemsstaterne skal tage hensyn til alvoren og arten af den begåede handling.
  • Familiesammenføring:
    • Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2003/86 pålægger medlemsstaterne præcise forpligtelser om at tillade familiesammenføring.
    • Artikel 6, stk. 1 og 2, skal fortolkes strengt for at sikre direktivets mål og effektive virkning.

Lignende afgørelser