Ugyldighed af EU-varemærker: Krav om klarhed, ond tro og hensigt om brug

Sky plc og associerede selskaber anlagde sag mod SkyKick UK Ltd og SkyKick Inc. for krænkelse af deres EU-varemærker og et nationalt varemærke i Storbritannien, der indeholdt ordet "Sky". SkyKick anfægtede gyldigheden af Sky's varemærker med den begrundelse, at de var registreret for varer og tjenesteydelser, der ikke var tilstrækkeligt klart og præcist specificeret, og at Sky ikke havde til hensigt at bruge varemærkerne for alle de varer og tjenesteydelser, de var registreret for.

High Court of Justice forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om et EU-varemærke eller et nationalt varemærke kan erklæres ugyldigt, hvis specifikationen af varer og tjenesteydelser mangler tilstrækkelig klarhed og præcision, og om det udgør ond tro blot at ansøge om registrering af et varemærke uden hensigt til at bruge det for de specificerede varer og tjenesteydelser.

Sky argumenterede for, at deres varemærker var gyldige, og at de havde ret til at beskytte deres brand mod krænkelse. SkyKick argumenterede for, at Sky's varemærker var for brede og vage, og at Sky ikke havde til hensigt at bruge dem for alle de varer og tjenesteydelser, de var registreret for, hvilket udgjorde ond tro.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at et EU-varemærke eller et nationalt varemærke ikke kan erklæres ugyldigt alene med den begrundelse, at de anvendte begreber til at betegne varer og tjenesteydelser mangler tilstrækkelig klarhed og præcision.

Domstolen præciserede, at en varemærkeansøgning indgivet uden hensigt om at bruge varemærket for de omfattede varer og tjenesteydelser, udgør ond tro, hvis ansøgeren enten havde til hensigt at skade tredjemands interesser på en illoyal måde, eller at opnå en eneret til andre formål end dem, der vedrører varemærkets funktioner. Hvis den manglende brug kun vedrører visse varer eller tjenesteydelser, er ansøgningen kun indgivet i ond tro for disse.

Endelig fastslog Domstolen, at EU-retten ikke er til hinder for en national bestemmelse, der kræver, at en varemærkeansøger erklærer, at varemærket bruges, eller at der er en hensigt om at bruge det, forudsat at tilsidesættelse af denne betingelse ikke i sig selv udgør en ugyldighedsgrund.

Retlige Principper

• Udtømmende liste over ugyldighedsgrunde: EU-varemærkedirektivet og -forordningen fastlægger en udtømmende liste over absolutte ugyldighedsgrunde. Manglende klarhed og præcision i beskrivelsen af varer og tjenesteydelser er ikke i sig selv en ugyldighedsgrund.
• Ond tro: En varemærkeansøgning kan underkendes, hvis ansøgeren har handlet i ond tro, dvs. med en uredelig hensigt om at skade konkurrenter eller opnå en uberettiget eneret.
• Delvis ugyldighed: Hvis ond tro kun vedrører visse varer eller tjenesteydelser, kan varemærket kun erklæres ugyldigt for disse.
• National procesautonomi: Medlemsstaterne har ret til at fastsætte procedureregler for varemærkeregistrering, men disse må ikke indføre yderligere materielle krav eller ugyldighedsgrunde.
• Varemærkets funktion: Domstolen understreger, at varemærker skal bruges til at differentiere produkter og tjenester på markedet og ikke til at skabe uberettigede monopoler.