Command Palette

Search for a command to run...

Progressiv omsætningsafgift og etableringsfrihed: Er den ungarske detailhandelsafgift forenelig med EU-retten?

Dato

2. marts 2020

Udsteder

Domstolen

Land

Ungarn

Dommer

EU-medlemsstater, Ungarn, Europa-Kommissionen, Polen, EU’s institutioner og organer

Dokument

Nøgleord

Etableringsfrihed Omsætningsafgift Progressiv beskatning Forskelsbehandling Statsstøtte Detailhandel Beskatningsret EU-ret Indre marked Selskabsret

Tesco-Global Áruházak Zrt. anlagde sag mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága vedrørende betaling af en særlig omsætningsafgift i Ungarn. Tesco anførte, at afgiften var i strid med EU-retten, herunder etableringsfriheden, den frie udveksling af tjenesteydelser og de frie kapitalbevægelser, samt ligebehandlingsprincippet og statsstøttereglerne.

Den ungarske lov om en særafgift på visse sektorer indførte en progressiv afgift på detailhandelsvirksomheder baseret på deres omsætning. Tesco argumenterede for, at denne progressive afgiftsskala favoriserede virksomheder ejet af ungarske fysiske eller juridiske personer, mens virksomheder ejet af udenlandske fysiske eller juridiske personer blev uforholdsmæssigt hårdt ramt.

Den forelæggende ret stillede spørgsmål om, hvorvidt den ungarske lovgivning var i strid med EUF-traktatens bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling, etableringsfriheden, ligebehandlingsprincippet, den frie udveksling af tjenesteydelser, kapitalens frie bevægelighed og princippet om lighed hvad angår afgiftspålæggelse i forhold til virksomheder, samt reglerne om statsstøtte.

Domstolen skulle tage stilling til, om en national lovgivning om omsætningsafgift, hvis stærkt progressive karakter har til virkning, at virksomheder, der direkte eller indirekte kontrolleres af statsborgere fra andre medlemsstater eller selskaber med hjemsted i en anden medlemsstat, dermed hovedsageligt bærer den faktiske byrde, er i strid med EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 49 TEUF og 54 TEUF ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der indfører en stærkt progressiv omsætningsafgift, selvom byrden hovedsageligt bæres af virksomheder, der direkte eller indirekte kontrolleres af statsborgere fra andre medlemsstater eller af selskaber med hjemsted i en anden medlemsstat, forudsat at dette skyldes, at disse virksomheder har den største omsætning på det pågældende marked.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med følgende:

  • Etableringsfriheden tilsigter at sikre national behandling i værtsmedlemsstaten for statsborgere fra andre medlemsstater og for selskaber som defineret i artikel 54 TEUF.
  • Artikel 18 TEUF kan kun anvendes selvstændigt på forhold, hvor traktaten ikke indeholder særlige bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling.
  • Medlemsstaterne har frihed til at vælge deres afgiftssystemer, og progressiv beskatning er tilladt.
  • Omsætning kan udgøre et neutralt sondringskriterium og en relevant indikator for afgiftspligtige personers bidragsevne.
  • Den omstændighed, at størstedelen af en særafgift bæres af afgiftspligtige personer, der ejes af fysiske eller juridiske personer fra andre medlemsstater, er ikke i sig selv tilstrækkelig til at udgøre forskelsbehandling, hvis det skyldes, at disse virksomheder dominerer det pågældende marked.
  • Grundtrinnet, der beskattes med 0%, omfatter ikke udelukkende afgiftspligtige personer, der ejes af ungarske fysiske eller juridiske personer, idet enhver virksomhed drager fordel af fradraget for den del af omsætningen, der ikke overstiger loftet for dette trin.

Centrale EU-retlige principper

  • Etableringsfrihed (artikel 49 TEUF): Sikrer, at statsborgere og selskaber fra andre medlemsstater har ret til at etablere sig og udøve virksomhed i en værtsmedlemsstat på lige fod med nationale virksomheder.
  • Forbud mod forskelsbehandling (artikel 18 TEUF): Forbyder enhver form for forskelsbehandling på grund af nationalitet inden for EU-rettens anvendelsesområde. Dette princip finder dog ikke anvendelse, hvis der findes specifikke bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling, som f.eks. i artikel 49 TEUF.
  • Medlemsstaternes skattemæssige autonomi: Medlemsstaterne har ret til at fastlægge deres egne skattesystemer, herunder at anvende progressiv beskatning.
  • Neutralt sondringskriterium: Et kriterium, der anvendes i skattelovgivningen, skal være objektivt og må ikke føre til indirekte forskelsbehandling.
  • Statsstøtte (artikel 107 TEUF): Forbyder statsstøtte, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner.
  • Artikel 108, stk. 3, TEUF: Indfører en forebyggende kontrol med påtænkte nye støtteforanstaltninger. Dette forebyggelsessystem har til formål, at der kun gennemføres støtte, der er forenelig med det indre marked.

Lignende afgørelser