Beskatning af naturgas anvendt til elektricitetsproduktion: Fortolkning af direktiv 2003/96/EF

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État (Frankrig) vedrørende fortolkningen af direktiv 2003/96/EF om beskatning af energiprodukter og elektricitet. Tvisten er mellem UPM France SAS og den franske premierminister og ministeren for offentlig forvaltning og offentlige regnskaber, vedrørende beskatning af naturgas anvendt til kombineret kraftvarmeproduktion.

UPM anførte, at naturgas anvendt til elektricitetsproduktion skulle have været fritaget for afgift i henhold til artikel 14, stk. 1, litra a), i direktiv 2003/96. De franske myndigheder argumenterede for, at artikel 14, stk. 1, litra a), skal læses i sammenhæng med artikel 21, stk. 5, tredje afsnit, hvorefter fritagelsen for naturgas er betinget af beskatning af den producerede elektricitet, hvilket ikke var tilfældet i Frankrig i den relevante periode.

Conseil d’État forelagde to spørgsmål for EU-Domstolen:

1. Kan medlemsstaterne anvende fritagelsen for mindre elektricitetsproducenter i artikel 21, stk. 5, tredje afsnit, i en periode, hvor de endnu ikke har indført en national afgift på elektricitet?
2. Hvordan skal artikel 14, stk. 1, litra a), og artikel 21, stk. 5, tredje afsnit, kombineres for mindre elektricitetsproducenter, og indebærer bestemmelserne en minimumsbeskatning?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 21, stk. 5, tredje afsnit, andet punktum, i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at den fritagelse for mindre elektricitetsproducenter, som bestemmelsen giver mulighed for, ikke kunne anvendes af Frankrig i den overgangsperiode, landet havde indtil 1. januar 2009, da Frankrig ikke havde indført den i direktivet fastsatte beskatningsordning for elektricitet.

Domstolen præciserede, at beskatningen af naturgas anvendt til elektricitetsproduktion ikke kan anses for at være en følge af dispensationsordningen for mindre producenter, da Frankrig ikke havde implementeret den elektricitetsbeskatningsordning, som denne bestemmelse giver mulighed for at fritage fra. Overgangsordningen gav kun Frankrig mulighed for at tilpasse sin beskatningsordning for elektricitet, ikke ordningen vedrørende beskatning af energiprodukter anvendt til elektricitetsproduktion.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Direktivets formål om at fremme et velfungerende indre marked for energi ved at harmonisere beskatningen af energiprodukter og elektricitet.
• At artikel 14, stk. 1, litra a), i direktivet fastsætter en obligatorisk fritagelse for energiprodukter anvendt til elektricitetsproduktion.
• At artikel 21, stk. 5, tredje afsnit, giver medlemsstaterne mulighed for at fravige denne fritagelse for mindre producenter, forudsat at de beskatter de energiprodukter, der anvendes til at fremstille elektriciteten.
• At Frankrig i den relevante periode var omfattet af en overgangsordning, men denne ordning kun vedrørte tilpasningen af beskatningsordningen for elektricitet, ikke beskatningen af energiprodukter.

Centrale EU-retlige principper

• Harmonisering af beskatning: Direktiv 2003/96 har til formål at harmonisere beskatningen af energiprodukter og elektricitet for at fremme et velfungerende indre marked.
• Obligatorisk fritagelse: Artikel 14, stk. 1, litra a), i direktivet fastsætter en obligatorisk fritagelse for energiprodukter, der anvendes til produktion af elektricitet.
• Undtagelse for mindre producenter: Artikel 21, stk. 5, giver medlemsstaterne mulighed for at fravige den obligatoriske fritagelse for mindre producenter, forudsat at de beskatter de energiprodukter, der anvendes til at fremstille elektriciteten.
• Overgangsordninger: Overgangsordninger skal fortolkes strengt og gælder kun for de områder, der udtrykkeligt er omfattet af ordningen.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslog, at Frankrig ikke kunne påberåbe sig undtagelsen for mindre producenter, da landet ikke havde indført en harmoniseret punktafgift på elektricitet på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i sagen. Overgangsordningen gav ikke Frankrig ret til at opretholde en beskatning af energiprodukter, der anvendes til elektricitetsproduktion, uden at have indført en beskatning af selve elektriciteten.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer, at medlemsstaterne kun kan fravige den obligatoriske fritagelse for energiprodukter, der anvendes til elektricitetsproduktion, hvis de udtrykkeligt har indført en beskatning af selve elektriciteten. Overgangsordninger giver ikke medlemsstaterne mulighed for at opretholde en beskatning, der er i strid med direktivets formål om harmonisering.