Urimelige kontraktvilkår: Værnetingsaftaler og henvisning til national ret

Sagen omhandler en tvist mellem Aqua Med og Irena Skóra vedrørende stedlig kompetence i en sag om betaling af en købsaftale.

Aqua Med anlagde sag mod Irena Skóra ved retten i Nowy Tomyśl, baseret på en klausul i købsaftalen, der henviste til de relevante nationale regler om værneting. Retten i Nowy Tomyśl afviste at have kompetence og henviste sagen til retten i Legnica, hvor Irena Skóra havde bopæl, idet retten fandt, at klausulen kunne være urimelig.

Aqua Med appellerede afgørelsen til Sąd Okręgowy w Poznaniu, som forelagde to præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

• Skal en national ret ex officio prøve en værnetingsaftale i en forbrugeraftale, der blot henviser til national ret?
• Hvis ja, skal prøvelsen medføre, at kompetencereglerne anvendes således, at forbrugeren ydes den beskyttelse, der tilkommer den pågældende i henhold til direktiv 93/13, dvs. således, at sagen kan afgøres ved den ret, der ligger nærmest forbrugerens bopæl eller sædvanlige opholdssted?

Domstolen fastslog, at en generel henvisning til national ret i en værnetingsklausul ikke udelukker klausulen fra direktivets anvendelsesområde. Domstolen fastslog endvidere, at artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 ikke er til hinder for nationale processuelle regler, der giver den erhvervsdrivende mulighed for at vælge værneting, medmindre dette valg uforholdsmæssigt begrænser forbrugerens ret til effektive retsmidler.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkes således, at et kontraktvilkår, der generelt henviser til gældende national ret vedrørende fastlæggelsen af retslig kompetence i tvister mellem parterne, ikke er udelukket fra direktivets anvendelsesområde.

Domstolen fastslog endvidere, at artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 ikke er til hinder for nationale processuelle regler, som et kontraktvilkår henviser til, og hvorefter en erhvervsdrivende i forbindelse med søgsmål mod en forbruger kan vælge mellem retten på forbrugerens bopæl og retten på opfyldelsesstedet, medmindre valget af opfyldelsesstedet indebærer processuelle betingelser, der uforholdsmæssigt begrænser forbrugerens ret til effektive retsmidler, hvilket den nationale ret skal efterprøve.

Retlige Principper

• Direktiv 93/13 og Forbrugerbeskyttelse: Domstolen bekræfter, at direktivet har til formål at beskytte forbrugere mod urimelige kontraktvilkår grundet deres underlegne forhandlingsposition og informationsniveau.
• Ex Officio-kontrol: Nationale domstole er forpligtet til ex officio at vurdere, om kontraktvilkår er urimelige, for at sikre effektiv forbrugerbeskyttelse.
• Artikel 1, stk. 2, og nationale bestemmelser: Undtagelsen i artikel 1, stk. 2, for vilkår, der afspejler love eller administrative bestemmelser, skal fortolkes restriktivt. En generel henvisning til national ret er ikke tilstrækkelig til at udelukke et vilkår fra direktivets anvendelsesområde.
• Artikel 7, stk. 1, og effektive retsmidler: Medlemsstaterne skal sikre, at der findes effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige kontraktvilkår til ophør. Dette omfatter adgang til domstolsprøvelse uden uforholdsmæssige hindringer.
• Processuelle regler og forbrugerrettigheder: Nationale processuelle regler må ikke uforholdsmæssigt begrænse forbrugerens ret til effektive retsmidler. Valg af værneting skal vurderes i forhold til, om det hindrer forbrugerens mulighed for at forsvare sine rettigheder.