Lukning af forretningssted på mistanke om ulovlig prostitution kræver begrundelse
Dato
7. maj 2019
Udsteder
Domstolen
Land
Østrig
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Østrig, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en bulgarsk statsborger, PI, der drev en massageklinik i Østrig. Det regionale politidirektorat i Tyrol lukkede klinikken med øjeblikkelig virkning på baggrund af mistanke om ulovlig prostitution. PI anfægtede lukningen, da hun ikke modtog en skriftlig begrundelse for afgørelsen og blev nægtet aktindsigt.
Landesverwaltungsgericht Tirol forelagde sagen for EU-Domstolen med spørgsmål om, hvorvidt den nationale lovgivning var i overensstemmelse med EU-retten, særligt vedrørende etableringsfrihed og retten til effektive retsmidler.
De centrale spørgsmål var:
- Er den nationale ordning, der tillader lukning af en virksomhed uden forudgående behandling og begrundelse, i strid med EU-retten?
- Er det i strid med retten til effektive retsmidler, at den berørte person skal begrunde en klage over lukningen, mens selve lukningsafgørelsen er ubegrundet?
- Er det foreneligt med EU-retten, at ophævelse af lukningen er betinget af specifikke forhold, såsom fremlæggelse af en tilladelse eller garanti for, at ulovlig virksomhed ikke genoptages?
Domstolen skulle vurdere, om den østrigske lovgivning, der tillader øjeblikkelig lukning af et forretningssted på mistanke om ulovlig prostitution, er forenelig med EU-retten, herunder etableringsfriheden og retten til effektive retsmidler.
Afgørelse
Domstolen fastslår, at artikel 49 TEUF samt artikel 15, stk. 2, artikel 16, 47 og 52 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder og det almindelige princip om retten til god forvaltning, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der tillader en administrativ myndighed at lukke et forretningssted med øjeblikkelig virkning, hvis der er mistanke om ulovlig prostitution, uden at afgørelsen begrundes skriftligt og meddeles adressaten, og samtidig kræver, at adressaten begrunder en eventuel klage over afgørelsen.
Domstolen begrunder afgørelsen med, at en sådan national lovgivning begrænser etableringsfriheden og retten til effektive retsmidler. Manglen på begrundelse for afgørelsen hindrer adressaten i at forsvare sine rettigheder og afgøre, om sagen skal prøves ved domstolene. Kravet om, at adressaten skal begrunde en klage, mens selve afgørelsen er ubegrundet, tilsidesætter retten til effektive retsmidler og et forsvar.
Retlige principper
- Etableringsfrihed (artikel 49 TEUF): Enhver national foranstaltning, der hindrer eller gør det vanskeligere for EU-borgere at udøve etableringsfriheden, udgør en restriktion.
- Charter om Grundlæggende Rettigheder: De grundlæggende rettigheder i chartret skal overholdes, når en national lovgivning falder inden for EU-rettens anvendelsesområde.
- Proportionalitetsprincippet (artikel 52 i EU-chartret): Begrænsninger i udøvelsen af rettigheder skal være fastlagt i lovgivningen, respektere rettighedernes væsentligste indhold og være nødvendige samt svare til mål af almen interesse.
- Retten til effektive retsmidler (artikel 47 i EU-chartret): Domstolsprøvelse kræver, at den pågældende har kendskab til begrundelsen for en administrativ afgørelse.
- Retten til forsvar: Forvaltningen skal tage hensyn til den pågældendes bemærkninger og begrunde sin afgørelse udførligt.
- Retten til god forvaltning: Indeholder en forpligtelse for myndigheden til at begrunde sine afgørelser.
Lignende afgørelser