Momsfradrag, svig og retten til forsvar: Betydningen af aktindsigt og domstolsprøvelse

Glencore Agriculture Hungary Kft. anlagde sag mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatósága vedrørende afgørelser om betaling af moms for skatteårene 2010 og 2011. Afgiftsmyndigheden mente, at Glencore uretmæssigt havde fratrukket moms, da selskabet burde have vidst, at transaktionerne med leverandørerne var led i momssvig. Afgiftsmyndigheden baserede sin afgørelse på konstateringer hos leverandørerne.

Glencore anførte, at afgiftsmyndigheden havde tilsidesat retten til en retfærdig rettergang og princippet om processuel ligestilling, da kun myndigheden havde adgang til sagsakterne i straffesagen mod leverandørerne, og Glencore fik ikke adgang til alle relevante dokumenter. Den forelæggende ret ønskede at vide, om national praksis var forenelig med retten til forsvar og adgangen til en retfærdig rettergang.

Domstolen skulle tage stilling til, om momsdirektivet, princippet om iagttagelse af retten til forsvar og artikel 47 i EU-chartret er til hinder for national lovgivning, hvor afgiftsmyndigheden er bundet af tidligere faktiske konstateringer og juridiske kvalifikationer i administrative procedurer mod leverandører, og hvor afgørelser om momssvig er truffet.

Domstolen bemærkede, at retten til momsfradrag er et grundlæggende princip, men at bekæmpelse af svig er et anerkendt mål. Den fastslog, at medlemsstaterne skal sikre opkrævning af moms og bekæmpe svig, men at dette skal ske under overholdelse af grundlæggende rettigheder. Domstolen fremhævede, at retten til forsvar er et generelt EU-retligt princip, der skal overholdes, og at retssikkerhed er et princip, der beskytter endelige administrative afgørelser.

Domstolen konkluderede, at EU-retten ikke er til hinder for national lovgivning, der binder skattemyndighederne af tidligere afgørelser, forudsat at den afgiftspligtige person har adgang til de beviser, der ligger til grund for afgørelsen, kan anfægte de faktiske og juridiske vurderinger, har adgang til oplysninger, der kan være nyttige for forsvaret, og kan få domstolene til at efterprøve lovligheden af beviserne og konstateringerne.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at momsdirektivet, princippet om iagttagelse af retten til forsvar og artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder ikke principielt er til hinder for en medlemsstats lovgivning eller praksis, hvor skattemyndigheden ved kontrol af en afgiftspligtig persons momsfradragsret er bundet af tidligere faktiske og juridiske vurderinger i relaterede administrative sager mod dennes leverandører, forudsat at:

• Den afgiftspligtige person får adgang til beviserne, inklusive dem fra de relaterede sager, som myndigheden baserer sin afgørelse på, og dermed kan anfægte disse vurderinger effektivt.
• Den afgiftspligtige person har adgang til alle relevante oplysninger fra de relaterede sager eller andre sager, som myndigheden bruger som grundlag, medmindre almene hensyn begrænser denne adgang.
• Den retsinstans, der behandler sagen, kan efterprøve lovligheden af tilvejebringelsen og anvendelsen af disse oplysninger samt de afgørende konstateringer i de administrative afgørelser truffet over for leverandørerne.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Retten til momsfradrag er et grundlæggende princip, men kan begrænses ved svig eller misbrug.
• Bekæmpelse af svig er et anerkendt mål, men skal ske under overholdelse af grundlæggende rettigheder.
• Medlemsstaterne skal sikre opkrævning af moms og bekæmpe svig.
• Retten til forsvar er et generelt EU-retligt princip, der skal overholdes.
• Retssikkerhed er et princip, der beskytter endelige administrative afgørelser.
• En regel, der sikrer konsekvens i myndigheders vurderinger, er principielt forenelig med EU-retten.
• Afgiftsmyndigheden skal godtgøre objektive forhold, der viser, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst om svig.
• Retten til at blive hørt skal sikres, så den afgiftspligtige kan fremlægge sine synspunkter.
• Begrænsninger i retten til forsvar skal være nødvendige og proportionale.
• Domstolsprøvelse skal være effektiv, så de beviser, der ligger til grund for afgørelsen, kan efterprøves.
• Processuel ligestilling skal sikres, så parterne har lige muligheder for at fremlægge deres sag.

Centrale EU-retlige principper

• Grundlæggende princip om momsfradragsret: Afgiftspligtige personers ret til at fradrage moms er et grundlæggende princip i EU's momssystem (artikel 167 ff. i momsdirektivet).
• Bekæmpelse af svig og misbrug: EU-retten kan ikke påberåbes for at muliggøre svig eller misbrug, og de nationale myndigheder skal nægte fradragsret, hvis der er tale om svig.
• Godtgørelse af objektive forhold: Afgiftsmyndighederne skal godtgøre de objektive forhold, der viser, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at transaktionen var led i momssvig.
• Iagttagelse af retten til forsvar: Et generelt EU-retligt princip, der kræver, at adressater for bebyrdende retsakter har mulighed for at fremlægge deres synspunkter.
• Retten til at blive hørt: En integrerende del af retten til forsvar, der garanterer enhver mulighed for at tilkendegive sit synspunkt inden en afgørelse træffes.
• Retssikkerhed: Den endelige karakter af en forvaltningsafgørelse bidrager til retssikkerheden.
• Processuel ligestilling: Parterne i en retssag skal have lige muligheder for at fremlægge deres sag.
• Effektiv domstolsbeskyttelse: Enhver, hvis rettigheder er krænket, skal have adgang til effektive retsmidler (artikel 47 i EU-chartret).

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslår, at de nævnte principper ikke er til hinder for national lovgivning, der binder skattemyndighederne af tidligere afgørelser, forudsat at den afgiftspligtige person:

• Har adgang til de beviser, der ligger til grund for afgørelsen.
• Kan anfægte de faktiske og juridiske vurderinger.
• Har adgang til oplysninger, der kan være nyttige for forsvaret.
• Kan få domstolene til at efterprøve lovligheden af beviserne og konstateringerne.