Ændring af støtteordninger for vedvarende energi: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato (Italien) vedrørende fortolkningen af artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

Agrenergy Srl og Fusignano Due Srl anlagde sag mod Ministero dello Sviluppo Economico (Italien) vedrørende lovligheden af et ministerielt dekret, der reducerede incitamentstarifferne for energi produceret på solcelleanlæg. Sagsøgerne gjorde gældende, at de var berettigede til de mere fordelagtige tariffer, der var fastsat ved et tidligere ministerielt dekret.

Consiglio di Stato forelagde Domstolen spørgsmålet om, hvorvidt artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2009/28, sammenholdt med retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, er til hinder for en national lovgivning, der tillader en medlemsstat at nedsætte eller ophæve tidligere fastsatte incitamentstariffer for energi produceret på solcelleanlæg.

Sagsøgerne i hovedsagerne argumenterede for, at reduktionen af incitamentstarifferne var i strid med EU-retten og tilsidesatte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Ministero dello Sviluppo Economico argumenterede for, at direktiv 2009/28 ikke pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at indføre en uforanderlig støtteordning for produktion af energi fra vedvarende energikilder, og at reduktionen af incitamentstarifferne var begrundet i hensynet til at tilpasse støtteordningen til de faktiske omstændigheder og budgetmæssige overvejelser.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 3, litra a), i direktiv 2009/28, sammenholdt med retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, ikke er til hinder for en national lovgivning, der tillader en medlemsstat at nedsætte eller ophæve tidligere fastsatte incitamentstariffer for energi produceret på solcelleanlæg.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at medlemsstaterne har en betydelig skønsbeføjelse til at fastsætte de foranstaltninger, de anser for passende for at nå de bindende nationale mål for vedvarende energi. Denne skønsmargen indebærer, at medlemsstaterne frit kan vedtage, ændre eller ophæve støtteordninger, forudsat at de generelle principper i EU-retten, herunder retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, overholdes.

Domstolen understregede, at retssikkerhedsprincippet kræver, at retsreglerne er klare og præcise, og at deres anvendelse er forudsigelig for de retsundergivne. Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning indebærer, at erhvervsdrivende med begrundede forventninger, som en national myndighed har givet anledning til, kan påberåbe sig dette princip. Dog kan erhvervsdrivende ikke have berettigede forventninger om opretholdelse af en bestående situation, som de nationale myndigheder kan ændre inden for rammerne af deres skøn.

Domstolen bemærkede, at den italienske lovgivning allerede i 2011 fastsatte, at incitamenterne til produktion af elektrisk energi på solcelleanlæg kunne reguleres ved et ministerielt dekret, og at dette dekret ville blive baseret på principperne om en årlig grænse for den samlede elektriske ydelse og en fastsættelse af tariffer, der tog hensyn til sænkningen i omkostninger og de incitamentsordninger, der anvendes i de øvrige medlemsstater.

Domstolen fremhævede, at muligheden for at drage fordel af de fastsatte incitamentstariffer afhang af et solcelleanlægs optagelse i et register og af, at grænsen for de vejledende incitamentsomkostninger ikke blev overskredet. Da disse betingelser klart fremgik af den nationale lovgivning, burde deres anvendelse være forudsigelig for de berørte erhvervsdrivende.

Domstolen konkluderede, at den italienske lovgivning ikke indebar en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, og at den ikke var uforenelig med direktiv 2009/28.

Centrale EU-retlige principper

• Retssikkerhedsprincippet:
  • Retsregler skal være klare og præcise.
  • Anvendelsen af retsreglerne skal være forudsigelig for de retsundergivne.
• Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning:
  • Erhvervsdrivende kan påberåbe sig princippet, hvis de har begrundede forventninger, som en national myndighed har givet anledning til.
  • Erhvervsdrivende kan ikke have berettigede forventninger om opretholdelse af en bestående situation, som de nationale myndigheder kan ændre inden for rammerne af deres skøn.
• Medlemsstaternes skønsbeføjelser:
  • Medlemsstaterne har en betydelig skønsbeføjelse til at fastsætte de foranstaltninger, de anser for passende for at nå de bindende nationale mål for vedvarende energi.
  • Medlemsstaterne kan frit vedtage, ændre eller ophæve støtteordninger, forudsat at de generelle principper i EU-retten overholdes.

Anvendelse i sagen

Domstolen fandt, at den italienske lovgivning ikke tilsidesatte retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, da muligheden for at drage fordel af incitamentstarifferne afhang af klare betingelser, og da lovgivningen gav de nationale myndigheder mulighed for at tilpasse incitamentsordningen.

Betydning for EU-retten

Afgørelsen bekræfter medlemsstaternes skønsbeføjelser ved fastsættelsen af støtteordninger for vedvarende energi, men understreger samtidig vigtigheden af at overholde de generelle principper i EU-retten, herunder retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.