Fortolkning af begrebet "direkte efterkommer" i direktiv 2004/38 vedrørende et barn under algerisk kafala-ordning

Sagen omhandler SM, en algerisk statsborger, der er under værgemål hos ægteparret M., franske statsborgere, i henhold til den algeriske kafala-ordning. SM fik afslag på en ansøgning om indrejsetilladelse til Storbritannien som adoptivbarn til en EØS-statsborger.

Sagen blev forelagt EU-Domstolen af Supreme Court of the United Kingdom, som ønskede en fortolkning af direktiv 2004/38 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til fri bevægelighed.

De centrale spørgsmål er:

• Er et barn under kafala-ordningen en "direkte efterkommer" i henhold til direktivet?
• Kan indrejse nægtes, hvis der er risiko for misbrug eller menneskehandel?
• Kan medlemsstaterne undersøge, om barnets tarv er tilstrækkeligt hensyntaget?

EU-Domstolen fastslår, at et barn under kafala-ordningen ikke er en "direkte efterkommer", men at medlemsstaterne skal lette indrejse og ophold under visse betingelser, idet barnets tarv og retten til familieliv skal varetages.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at et barn, der er under permanent juridisk værgemål hos en unionsborger i henhold til den algeriske kafala-ordning, ikke er omfattet af begrebet »direkte efterkommere« i direktiv 2004/38, da denne ordning ikke skaber et slægtskabsforhold.

Dog skal de nationale myndigheder lette indrejse og ophold for et sådant barn som et andet familiemedlem til en unionsborger i overensstemmelse med direktivets artikel 3, stk. 2, litra a), sammenholdt med artikel 7 og 24, stk. 2, i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at begrebet »direkte efterkommere« normalt henviser til et slægtskabsforhold, enten biologisk eller retligt. Da kafala-ordningen ikke skaber et sådant forhold, falder barnet ikke ind under denne definition.

Dog skal medlemsstaterne foretage en afbalanceret vurdering af alle relevante omstændigheder, herunder barnets tarv, og lette indrejse og ophold, hvis barnet og værgen forventes at have et faktisk familieliv, og barnet er afhængigt af værgen. Dette er i overensstemmelse med retten til respekt for familielivet og forpligtelsen til at tage hensyn til barnets tarv, som er fastlagt i EU-charteret.

Centrale EU-retlige principper

• Fri bevægelighed for unionsborgere og deres familiemedlemmer:
  • Direktiv 2004/38 har til formål at lette udøvelsen af den grundlæggende ret til fri bevægelighed og ophold.
• Definition af familiemedlem:
  • Begrebet "direkte efterkommere" fortolkes som omfattende biologiske børn og adoptivbørn med et retligt slægtskabsforhold.
• Beskyttelse af familielivet:
  • Artikel 7 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder anerkender retten til respekt for privatliv og familieliv.
• Barnets tarv:
  • Artikel 24, stk. 2, i EU-charteret forpligter til at tage hensyn til barnets tarv.
• Skønsmæssig beføjelse og proportionalitet:
  • Medlemsstaterne har et vidt skøn, men skal udøve det i lyset af chartret og foretage en afbalanceret vurdering af alle relevante omstændigheder.
• Fortrinsret for visse ansøgninger:
  • Artikel 3, stk. 2, i direktiv 2004/38 forpligter medlemsstaterne til at give visse ansøgninger fortrinsret.

Anvendelse i sagen

Domstolen anvender disse principper til at fastslå, at et barn under kafala-ordningen ikke automatisk er omfattet af definitionen af "direkte efterkommer", men at medlemsstaterne skal foretage en konkret vurdering af barnets situation og familiebånd for at sikre barnets tarv og retten til familieliv.