Urimelige kontraktvilkår: Domstolens prøvelse af variabel rente baseret på nationalt referenceindeks (IRPH)

Marc Gómez del Moral Guasch anlagde sag mod Bankia SA vedrørende et vilkår om variabel rente i en låneaftale med pant i fast ejendom. Renten var baseret på de spanske sparekassers IRPH.

Sagen omhandler fortolkningen af direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

De centrale spørgsmål er:

• Er et vilkår om variabel rente baseret på et officielt referenceindeks omfattet af direktiv 93/13?
• Skal en national ret vurdere, om et kontraktvilkår er klart og forståeligt, selvom direktivets artikel 4, stk. 2, ikke er implementeret nationalt?
• Hvilke oplysninger skal en erhvervsdrivende give for at opfylde kravet om gennemsigtighed?
• Hvilke konsekvenser har det, hvis et urimeligt kontraktvilkår erklæres ugyldigt?

Bankia argumenterede for, at de spanske sparekassers IRPH er et reguleret indeks, og derfor er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

Gómez del Moral Guasch anførte, at vilkåret er urimeligt, da det er mindre fordelagtigt end Euribor-indekset, og at han ikke var tilstrækkeligt informeret om beregningsmetoden og de tidligere udviklinger i indekset.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt de spanske sparekassers IRPH skulle underkastes domstolsprøvelse, og om det var i overensstemmelse med EU-retten at erstatte de spanske sparekassers IRPH med Euribor-indekset eller udelukkende at tilbagebetale den lånte kapital uden betaling af renter.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

• Artikel 1, stk. 2, i direktiv 93/13 fortolkes således, at et vilkår om variabel rente baseret på et nationalt referenceindeks (IRPH) i en låneaftale er omfattet af direktivet, medmindre national lovgivning gør indekset bindende.
• Artikel 4, stk. 2, og artikel 8 i direktiv 93/13 fortolkes således, at en national ret skal vurdere, om et kontraktvilkår er klart og forståeligt, uanset om artikel 4, stk. 2, er implementeret nationalt.
• Artikel 4, stk. 2, og artikel 5 i direktiv 93/13 fortolkes således, at et vilkår om variabel rente skal være forståeligt, så en gennemsnitsforbruger kan vurdere de økonomiske konsekvenser. Relevant er offentliggørelse af beregningsmetoden og historisk udvikling.
• Artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 fortolkes således, at en national ret kan erstatte et ugyldigt referenceindeks med et lovfastsat indeks, hvis aftalen ellers ikke kan opretholdes, og annullation vil skade forbrugeren.

Domstolen afviser at begrænse dommens tidsmæssige virkning.

Retlige Principper

• Direktiv 93/13's Anvendelsesområde:
  • Undtagelsen i artikel 1, stk. 2, for vilkår, der afspejler love eller administrative bestemmelser, skal fortolkes restriktivt.
  • National ret må ikke forhindre domstolsprøvelse af vilkår, medmindre de er obligatoriske.
• Kravet om Gennemsigtighed:
  • Artikel 4, stk. 2, og artikel 5 i direktiv 93/13 kræver, at vilkår er klare og forståelige, ikke kun formelt, men også i praksis.
  • Forbrugeren skal kunne forstå de økonomiske konsekvenser af vilkåret.
• Konsekvenser af Urimelighed:
  • Artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 forhindrer nationale domstole i at ændre urimelige vilkår.
  • Domstolen kan dog erstatte et urimeligt vilkår med en deklaratorisk bestemmelse, hvis annullation af aftalen vil skade forbrugeren.
• Forbrugerbeskyttelse:
  • Direktiv 93/13 har til formål at beskytte forbrugeren, der anses for at være i en svagere position end den erhvervsdrivende.
  • Domstolene skal sikre, at forbrugeren har tilstrækkelig information til at træffe en informeret beslutning.