Misbrug af tidsbegrænsede ansættelser i spansk sundhedsvæsen: Fortolkning af direktiv 1999/70/EF

Sagen omhandler flere spanske sundhedsansatte, Domingo Sánchez Ruiz og Berta Fernández Álvarez m.fl., der var ansat på tidsbegrænsede kontrakter og anlagde sag mod Comunidad de Madrid (Servicio Madrileño de Salud) vedrørende deres ansættelsesforhold. De ansatte argumenterede for, at deres gentagne tidsbegrænsede ansættelser udgjorde et misbrug i strid med EU-retten, nærmere bestemt Rådets direktiv 1999/70/EF om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse.

Baggrund

• Domingo Sánchez Ruiz var ansat som IT-medarbejder i over 17 år på tidsbegrænset basis.
• Berta Fernández Álvarez m.fl. var ansat som tandlæger i 12-17 år, ligeledes på tidsbegrænsede kontrakter.
• De ansatte argumenterede for, at deres stillinger dækkede permanente behov, og at de gentagne tidsbegrænsede ansættelser var et misbrug.

Centrale spørgsmål

• Er der tale om "flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold", når en arbejdstager gentagne gange ansættes på tidsbegrænset basis i samme stilling?
• Kan en national lovgivning, der tillader gentagne fornyelser af tidsbegrænsede kontrakter baseret på generelle behov, anses for at være i overensstemmelse med EU-retten?
• Hvilke foranstaltninger kan anses for effektive til at forhindre og sanktionere misbrug af tidsbegrænsede ansættelser?

Parternes argumenter

• De ansatte: Deres gentagne tidsbegrænsede ansættelser dækkede permanente behov og udgjorde et misbrug.
• Comunidad de Madrid: Ansættelserne var baseret på objektive grunde og i overensstemmelse med national lovgivning.

Den præjudicielle forelæggelse

De spanske domstole forelagde flere spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af direktiv 1999/70/EF og rammeaftalen.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at rammeaftalens § 5 skal fortolkes således:

• Medlemsstater og arbejdsmarkedets parter kan ikke udelukke situationer, hvor en arbejdstager, ansat på tidsbegrænset basis indtil en ledig stilling bliver permanent besat, og som inden for rammerne af flere udnævnelser har bestridt den samme stilling uafbrudt i flere år og varetaget de samme opgaver, fra begrebet "flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold".
• National lovgivning og praksis, der anser gentagne fornyelser af tidsbegrænsede ansættelsesforhold for begrundet i "objektive omstændigheder" alene fordi de opfylder de generelle ansættelsesgrunde, er i strid med aftalen, hvis den ikke forhindrer arbejdsgiveren i at dække faste og varige personalebehov med sådanne fornyelser.
• Det er op til den nationale ret at vurdere, om afholdelse af udvælgelsesprocedurer, ændring af arbejdstageres status til "ikke-fastansatte medarbejdere med tidsubegrænset ansættelse", og tildeling af erstatning svarende til uberettiget afskedigelse, udgør effektive foranstaltninger til at forhindre og sanktionere misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter.
• Hvis en offentlig arbejdsgiver har misbrugt anvendelsen af flere på hinanden følgende ansættelsesforhold, kan arbejdstagerens samtykke til disse ansættelsesforhold ikke fratage arbejdsgiverens adfærd dens karakter af misbrug.
• EU-retten pålægger ikke en national ret at undlade at anvende nationale bestemmelser, der er i strid med rammeaftalens § 5, stk. 1.

Centrale EU-retlige principper

• Rammeaftalens formål: At forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse og forhindre misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter.
• Princippet om ikke-diskrimination: Tidsbegrænsede ansatte må ikke diskrimineres i forhold til fastansatte.
• Medlemsstaternes forpligtelser: Medlemsstaterne skal træffe effektive foranstaltninger for at forhindre og sanktionere misbrug af tidsbegrænsede ansættelser.
• Objektive omstændigheder: Fornyelse af tidsbegrænsede kontrakter skal være baseret på præcise og konkrete omstændigheder, ikke blot generelle bestemmelser.
• Effektiv virkning: Nationale regler må ikke undergrave rammeaftalens formål og effekt.
• Overensstemmende fortolkning: Nationale domstole skal fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten.

Anvendelse i sagen

• Domstolen understreger, at medlemsstaterne har en vis skønsmargin, men at de skal sikre, at nationale regler ikke fører til misbrug af tidsbegrænsede ansættelser.
• Domstolen præciserer, at en arbejdstagers samtykke til en tidsbegrænset ansættelse ikke fritager arbejdsgiveren for ansvar, hvis der er tale om misbrug.
• Domstolen fastslår, at nationale domstole skal vurdere, om nationale foranstaltninger er tilstrækkeligt effektive og afskrækkende til at forhindre misbrug.