Fortolkning af direktiv 2009/72/EF: Sondring mellem elektricitetstransmissions- og distributionssystemer

Sagen omhandler en tvist mellem Elektrorazpredelenie Yug (ER Yug), en eldistributionssystemoperatør, og Komisia za energiyno i vodno regulirane (KEVR), den bulgarske reguleringsmyndighed for energi og vand, vedrørende fakturering af BMF Port Burgas for adgang til distributionssystemet og transmission af elektricitet.

ER Yug mente, at BMF var tilsluttet distributionssystemet og skulle betale gebyrer til dem, mens BMF hævdede at være direkte tilsluttet transmissionssystemet og derfor skulle betale til Elektroenergien sistemen operator (ESO).

KEVR afgjorde, at BMF var direkte tilsluttet transmissionssystemet, og at ER Yug ikke længere kunne fakturere BMF for distributionsgebyrer.

Administrativen sad Sofia-grad forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte om fortolkningen af artikel 2, nr. 3) og 5), i direktiv 2009/72/EF om det indre marked for elektricitet.

De centrale spørgsmål var:

• Er spændingsniveauet det eneste kriterium for at skelne mellem distributions- og transmissionsnet?
• Kan medlemsstaterne indføre ejendomsretten til aktiverne som et yderligere kriterium?
• Skal kunder med tilslutning til mellemspændingsnettet altid behandles som kunder hos distributionsnetoperatøren?

ER Yug argumenterede for, at spændingsniveauet er det grundlæggende kriterium, og at levering af nettjenesteydelser på mellemspændingsniveau udgør distribution af elektricitet.

BMF hævdede, at deres faciliteter er direkte tilsluttet transmissionssystemet via en understation ejet af ESO, og at ER Yugs licens ikke dækker disse tjenesteydelser.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 2, nr. 3 og 5, i direktiv 2009/72 skal fortolkes således:

• Den er ikke til hinder for national lovgivning, hvorefter transformation af elektrisk spænding fra højspænding til mellemspænding er omfattet af et elektricitetstransmissionssystem.
• Den er til hinder for lovgivning, der definerer begreberne elektricitetstransmissionssystem og -distributionssystem ikke kun baseret på spændingsniveau, men også på ejendomsretten til aktiverne.

Denne fortolkning berører ikke:

• Anvendelsen af direktivets artikel 17, stk. 1, litra a), om uafhængig transmissionssystemoperatørs ejerskab.
• Medlemsstaternes ret til at pålægge distributionssystemoperatører ejerskab, forudsat at det ikke hindrer direktivets mål.

Domstolen fastslog også, at direktiv 2009/72, særligt artikel 2, nr. 3-6, og artikel 32, stk. 1, skal fortolkes således, at en bruger tilsluttet et elektricitetssystems mellemspændingsanordning ikke nødvendigvis skal betragtes som kunde hos distributionssystemoperatøren med enelicens, uanset aftaleforhold med transmissionssystemoperatøren. En sådan bruger kan betragtes som transmissionssystemets kunde, når vedkommende er forbundet med en mellemspændingsanordning, der er en del af en elektrisk understation, hvis aktivitet er omfattet af transmissionssystemets aktivitet.

Retlige principper

• Definition af transmissions- og distributionssystemer: Sondringen mellem transmissions- og distributionssystemer afhænger primært af spændingsniveauet og kundekategorien, ikke ejerskabet af aktiverne.
• Medlemsstaternes skønsmargen: Medlemsstaterne har en vis skønsmargen ved implementeringen af direktivet, men må ikke indføre kriterier, der strider mod direktivets formål.
• Tredjepartsadgang: Tredjeparters adgang til transmissions- og distributionssystemer skal være baseret på objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
• Overensstemmende fortolkning: Nationale domstole er forpligtet til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-rettens formål.
• Uafhængighed: Uafhængige transmissionssystemoperatører skal eje de nødvendige aktiver for at sikre deres uafhængighed.