Importmoms: Afgiftspligtens indtræden ved tilsidesættelse af toldregler og efterfølgende transport til en anden medlemsstat

Federal Express Corporation (FedEx) anlagde sag mod Hauptzollamt Frankfurt am Main (det tyske hovedtoldkontor) vedrørende betaling af importmoms i Tyskland. Sagen omhandlede varer fra Israel, Mexico og USA, der var transporteret via Frankfurt til Grækenland. Det tyske hovedtoldkontor mente, at der skulle betales importmoms i Tyskland, da der var opstået toldskyld som følge af tilsidesættelser af toldreglerne.

FedEx argumenterede for, at varerne var blevet beskattet dobbelt, da de også var blevet bragt i fri omsætning og beskattet i Grækenland. Selskabet anførte, at da varerne ikke var blevet bragt ind i det tyske økonomiske kredsløb, kunne de ikke anses for at være blevet indført til Tyskland og dermed ikke være omfattet af tysk moms.

Hessisches Finanzgericht forelagde sagen for EU-Domstolen for at få afklaret, om begrebet "indførsel af varer" i momsdirektivet forudsætter, at varen indgår i EU's økonomiske kredsløb, eller om det er tilstrækkeligt, at der er en risiko for, at varen vil indgå i dette kredsløb. Domstolen skulle også tage stilling til, om en vare, der er ankommet til EU's område, allerede indgår i EU's økonomiske kredsløb, hvis den i strid med toldreglerne ikke henføres under en relevant ordning, eller hvis den senere ikke længere er omfattet af en sådan ordning.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at momsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra d), og artikel 30 skal fortolkes således, at når en vare ankommer til EU's område, er det ikke tilstrækkeligt, at varen har været omfattet af tilsidesættelser af toldreglerne i en medlemsstat, der har medført en toldskyld ved indførsel i denne medlemsstat, for at antage, at varen er blevet optaget i EU's økonomiske kredsløb i denne medlemsstat. Dette gælder, når det er godtgjort, at varen blev transporteret til en anden medlemsstat, som var dens endelige bestemmelsessted, og hvor den blev forbrugt. I så fald opstår momsen ved indførsel først i denne anden medlemsstat.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at momsen er en forbrugsafgift, der finder anvendelse på varer og tjenesteydelser, der optages i EU's økonomiske kredsløb og kan være genstand for forbrug. Selvom tilsidesættelser af toldreglerne i Tyskland medførte en toldskyld, blev varerne blot omladet der og transporteret videre til Grækenland, hvor de blev forbrugt. Derfor kan det ikke antages, at varerne blev optaget i EU's økonomiske kredsløb i Tyskland. Domstolen henviser til tidligere praksis om, at formodningen om optagelse i det økonomiske kredsløb kan afkræftes, hvis det godtgøres, at varen er blevet optaget i en anden medlemsstat, hvor den var bestemt til forbrug.

Centrale EU-retlige principper

• Moms som forbrugsafgift: Moms pålægges varer og tjenesteydelser, der optages i EU's økonomiske kredsløb og er genstand for forbrug.
• Indførsel af varer: Indførsel sker i den medlemsstat, hvor varen befinder sig ved ankomsten til EU, medmindre varen henføres under særlige ordninger (f.eks. toldoplag).
• Parallelitet mellem told og moms: Importmoms og told har sammenlignelige karakteristika, idet kravet stiftes ved indførslen til EU og varernes efterfølgende optagelse i det økonomiske kredsløb.
• Formodning om optagelse i økonomisk kredsløb: Ved tilsidesættelse af toldreglerne antages det som udgangspunkt, at varen er optaget i EU's økonomiske kredsløb i den medlemsstat, hvor tilsidesættelsen fandt sted. Denne formodning kan dog afkræftes.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer, at selvom der opstår en toldskyld i en medlemsstat som følge af tilsidesættelse af toldreglerne, er det ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at importmomsen også skal betales i denne medlemsstat. Det afgørende er, hvor varerne rent faktisk optages i EU's økonomiske kredsløb og forbruges. Dommen understreger vigtigheden af at fastslå, hvor det reelle forbrug finder sted, for at afgøre, hvilken medlemsstat der har ret til at opkræve importmoms.