Dublin III: Tilbagetagelse af personer med subsidiær beskyttelse

Daher Muse Ahmed søgte asyl i Tyskland, efter at have opnået subsidiær beskyttelse i Italien. Bundesamt (den tyske forbundsstyrelse for migration og flygtninge) afviste realitetsbehandling af asylansøgningen og henviste til, at Ahmed kunne udsendes til Italien. Verwaltungsgericht Minden forelagde herefter præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af forordning nr. 604/2013 (Dublin III-forordningen).

Den forelæggende ret ønskede afklaret, om reglerne i Dublin III-forordningen om tilbagetagelse finder anvendelse på asylansøgere, der allerede har opnået subsidiær beskyttelse i en anden medlemsstat, og om asylansøgeren kan påberåbe sig overskridelse af fristerne for tilbagetagelsesanmodningen.

Centrale spørgsmål

• Finder Dublin III-forordningens regler om tilbagetagelse anvendelse på personer med subsidiær beskyttelse i en anden medlemsstat?
• Kan asylansøgeren påberåbe sig, at ansvaret for behandlingen af asylansøgningen er overgået til den anmodende medlemsstat på grund af overskredne frister?

Parternes argumenter

• Bundesamt argumenterede for, at Italien var ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, da Ahmed allerede havde opnået subsidiær beskyttelse der.
• Ahmed anførte, at fristerne for tilbagetagelsesanmodningen var overskredet, og at Tyskland derfor var ansvarlig for at behandle hans asylansøgning.

Domstolens vurdering

• Domstolen fastslår, at Dublin III-forordningens regler om tilbagetagelse ikke finder anvendelse i en situation, hvor en tredjelandsstatsborger har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i én medlemsstat efter at være blevet tildelt subsidiær beskyttelse i en anden medlemsstat.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at bestemmelserne og principperne i forordning nr. 604/2013, der direkte eller indirekte regulerer fristerne for fremsættelse af en anmodning om tilbagetagelse, ikke finder anvendelse i en situation, hvor en tredjelandsstatsborger har indgivet en ansøgning om international beskyttelse i én medlemsstat efter at være blevet tildelt subsidiær beskyttelse i en anden medlemsstat.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Tilbagetagelsesproceduren, som fastlagt i forordning nr. 604/2013, finder kun anvendelse, når en sådan procedure gyldigt kan indledes.
• Artikel 23 og 24 i forordningen definerer anvendelsesområdet for tilbagetagelsesproceduren.
• Artikel 23, stk. 1, omhandler situationer, hvor en ny ansøgning er indgivet, og omfatter kun overførsel af personer omhandlet i artikel 18, stk. 1, litra b), c) eller d).
• En tredjelandsstatsborger med subsidiær beskyttelse kan ikke anses for en person, hvis ansøgning er meddelt afslag på i en anden medlemsstat.
• Artikel 18, stk. 1, litra d), præciserer ikke, om den afviste ansøgning er en ansøgning om international beskyttelse eller en asylansøgning i snæver forstand.
• EU-lovgiver anser, at afslaget på en ansøgning om international beskyttelse bør ske ved en afgørelse om afvisning i henhold til direktiv 2013/32 artikel 33, snarere end ved en overførselsafgørelse efter forordningens artikel 26.

Centrale EU-retlige principper

• Fortolkning af EU-ret: Ved fortolkning af en EU-retlig bestemmelse skal der tages hensyn til ordlyden, sammenhængen og de mål, der forfølges med den ordning, den udgør en del af.
• Harmonisk fortolkning: EU-retten skal fortolkes ensartet, således at udtryk anvendes i samme betydning i forskellige bestemmelser.
• Effektiv adgang til beskyttelse: Princippet om at sikre effektiv adgang til procedurer om meddelelse af international beskyttelse.
• Hurtig sagsbehandling: Hensynet til hurtig behandling af ansøgninger om international beskyttelse.

Anvendelse af principperne

• Domstolen anvender princippet om harmonisk fortolkning ved at fastslå, at udtrykket "ansøgning" i artikel 18, stk. 1, litra d), i forordning nr. 604/2013 skal forstås som en ansøgning om international beskyttelse, og ikke kun en asylansøgning.
• Domstolen fremhæver, at formålet med forordningen er at sikre effektiv adgang til beskyttelse og hurtig sagsbehandling, men at disse hensyn ikke tilsidesættes, da en tredjelandsstatsborger med subsidiær beskyttelse allerede har international beskyttelse.