Ændring af tiltale og ret til udenretslig aftale om straf

Sagen omhandler Gianluca Moro, der blev tiltalt for hæleri, men under hovedforhandlingen blev tiltalen ændret til tyveri. Den italienske ret ønskede at vide, om EU-retten tillader, at tiltalte kun kan anmode om en udenretslig aftale om straf, hvis tiltalen ændres faktuelt, men ikke hvis den ændres juridisk.

Baggrund

• Gianluca Moro blev tiltalt for hæleri af smykker.
• Under hovedforhandlingen erkendte han at have stjålet smykkerne.
• Retten oplyste, at tiltalen kunne ændres til tyveri.
• Moro kunne ikke anmode om en udenretslig aftale om straf, da fristen herfor var overskredet.

Centrale Spørgsmål

• Er det i strid med EU-retten, at tiltalte har forskellige forsvarsgarantier afhængigt af, om tiltalen ændres faktuelt eller juridisk?
• Skal direktiv 2012/13 og chartrets artikel 48 fortolkes således, at de er til hinder for nationale regler, der kun tillader en udenretslig aftale ved faktuelle ændringer?

Parternes Argumenter

• Den italienske regering: Direktiv 2012/13 gælder kun for sager med en grænseoverskridende dimension, hvilket ikke er tilfældet her.
• Moro: EU-retten bør sikre ensartede forsvarsgarantier uanset typen af ændring i tiltalen.

Domstolens Betragtninger

• Direktiv 2012/13 har til formål at styrke tilliden mellem medlemsstaternes strafferetssystemer.
• Direktivet fastsætter minimumsregler for information til tiltalte.
• Retten til information om tiltalen skal sikre en retfærdig rettergang.
• EU-retten kræver ikke, at tiltalte kan anmode om en udenretslig aftale i alle tilfælde.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 6, stk. 4, i direktiv 2012/13 og artikel 48 i EU-chartret skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for national lovgivning, der tillader en tiltalt at anmode om en udenretslig aftale om straf under hovedforhandlingen, hvis tiltalen ændres faktuelt, men ikke hvis den ændres juridisk.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Direktiv 2012/13 fastsætter minimumsregler for information til tiltalte.
• Retten til information om tiltalen, inklusiv ændringer i den juridiske kvalifikation, skal sikre, at tiltalte effektivt kan forberede sit forsvar.
• National ret skal sikre, at tiltalte har mulighed for at fremføre argumenter til sit forsvar, også ved ændringer i den juridiske kvalifikation.
• EU-retten forpligter ikke medlemsstaterne til at give tiltalte ret til at anmode om en udenretslig aftale om straf efter hovedforhandlingens start, selvom tiltalen ændres juridisk.
• Chartrets artikel 48 om retten til et forsvar kræver, at tiltalte informeres om ændringer i tiltalen, så de kan forberede deres forsvar effektivt.
• Det er ikke en tilsidesættelse af chartrets artikel 48, stk. 2, hvis national ret giver tiltalte forskellige rettigheder afhængigt af, om ændringerne vedrører de faktiske omstændigheder eller den retlige kvalifikation.

Retlige Principper

• Minimumsharmonisering: Direktiv 2012/13 fastsætter minimumsstandarder for rettigheder i straffesager, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at udvide disse rettigheder.
• Retten til information: Tiltalte har ret til at blive informeret om tiltalen og eventuelle ændringer heraf, således at de kan forberede deres forsvar effektivt.
• Retfærdig rettergang: En retfærdig rettergang forudsætter, at tiltalte har mulighed for at reagere effektivt på ændringer i tiltalen inden domsafsigelse.
• Forsvarsrettigheder: Chartrets artikel 48 sikrer retten til et forsvar, hvilket indebærer, at tiltalte skal have tilstrækkelig information og tid til at forberede deres forsvar.
• Gensidig tillid: Minimumsreglerne i direktivet skal fremme tilliden mellem medlemsstaternes strafferetssystemer.

Domstolen understregede, at direktivet fastsætter minimumsregler, og at medlemsstaterne kan give yderligere rettigheder. Den fremhævede også vigtigheden af, at tiltalte informeres om ændringer i tiltalen, så de kan forberede deres forsvar effektivt. Domstolen fandt dog ikke, at EU-retten kræver, at tiltalte skal kunne anmode om en udenretslig aftale om straf i alle tilfælde, hvor tiltalen ændres.