Forældelsesfrister og effektiv håndhævelse af EU-konkurrenceret: Forenelighed af nationale regler med artikel 102 TEUF og effektivitetsprincippet

Cogeco Communications anlagde sag mod Sport TV Portugal m.fl. for skade som følge af konkurrencebegrænsende adfærd. Sagen omhandlede fortolkningen af artikel 102 TEUF, direktiv 2014/104/EU om erstatningssøgsmål for overtrædelser af konkurrenceretten, samt ækvivalens- og effektivitetsprincipperne.

Cogeco Communications, en canadisk virksomhed, var aktionær i Cabovisão. De sagsøgte, Sport TV Portugal, Controlinveste-SGPS og NOS-SGPS, blev anklaget for konkurrencebegrænsende adfærd, der skadede Cogeco Communications.

Konkurrencemyndigheden fandt, at Sport TV Portugal havde misbrugt sin dominerende stilling, men denne afgørelse blev delvist annulleret af Tribunal da Concorrência, Regulação e Supervisão, som mente, at artikel 102 TEUF ikke fandt anvendelse, da samhandelen mellem medlemsstaterne ikke var påvirket. Denne afgørelse blev stadfæstet af Tribunal da Relação de Lisboa.

De præjudicielle spørgsmål drejede sig om, hvorvidt direktiv 2014/104/EU og EU-rettens generelle principper kunne fortolkes således, at de gav rettigheder, som Cogeco Communications kunne påberåbe sig, og om nationale forældelsesfrister og regler for bevisførelse var forenelige med EU-retten.

De sagsøgte argumenterede for, at Cogeco Communications' krav var forældet i henhold til portugisisk ret, da forældelsesfristen var tre år fra det tidspunkt, hvor skaden blev kendt.

Domstolen fastslog, at direktiv 2014/104/EU ikke fandt anvendelse på tvisten, da søgsmålet var anlagt før direktivets gennemførelse. Domstolen fandt dog, at artikel 102 TEUF og effektivitetsprincippet er til hinder for nationale regler, der fastsætter en forældelsesfrist på tre år, som begynder at løbe, før skadelidte har tilstrækkelig viden om overtrædelsen og den ansvarlige, og som ikke suspenderes under konkurrencemyndighedens sagsbehandling.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. Artikel 22 i direktiv 2014/104/EU skal fortolkes således, at direktivet ikke finder anvendelse på tvisten i hovedsagen.
2. Artikel 102 TEUF og effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, der:
   • Fastsætter en forældelsesfrist på tre år for erstatningssøgsmål.
   • Lader fristen løbe fra det tidspunkt, hvor skadelidte fik kendskab til sin ret, selvom vedkommende ikke kender den ansvarliges identitet.
   • Ikke giver mulighed for suspension eller afbrydelse af fristen under behandlingen af sagen ved den nationale konkurrencemyndighed.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende principper:

• Artikel 102 TEUF's umiddelbare virkning: Artikel 102 TEUF har umiddelbar virkning i forholdet mellem private og skaber rettigheder, som de nationale domstole skal beskytte.
• Retten til erstatning: Enhver har ret til at kræve erstatning for skade forårsaget af misbrug af en dominerende stilling, forbudt i henhold til artikel 102 TEUF.
• Effektivitetsprincippet: Medlemsstaternes regler om udøvelse af retten til erstatning må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten.
• Ækvivalensprincippet: Nationale regler om beskyttelse af rettigheder, der følger af EU-retten, må ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for lignende nationale søgsmål.
• Forældelsesfristers forenelighed med EU-retten: Nationale forældelsesfrister skal være tilpasset konkurrencerettens særlige karakter og må ikke underminere den fulde virkning af artikel 102 TEUF. En forældelsesfrist, der er for kort eller som ikke suspenderes under konkurrencemyndighedens behandling, kan hindre effektiv håndhævelse af EU-konkurrenceretten.