Aggressiv handelspraksis: Betydningen af forbrugerens mulighed for at gennemgå standardkontrakter ved fjernsalg af telekommunikationsydelser
Dato
11. juni 2019
Udsteder
Domstolen
Land
Polen
Dommer
EU’s institutioner og organer, Polen, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen) vedrørende fortolkningen af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis. Sagen er rejst mellem Prezes Urzędu Ochrony Konkurencji i Konsumentów (formand for konkurrence- og forbrugerbeskyttelsemyndigheden, Polen) og Orange Polska S.A. vedrørende kvalificeringen af en handelspraksis som »aggressiv handelspraksis«.
Orange Polska anvendte en model for indgåelse af fjernsalgsaftaler om telekommunikationsydelser, hvor forbrugeren skulle træffe den endelige beslutning om aftalen under tilstedeværelse af en kurer, der udleverede standardkontrakten. Den polske konkurrence- og forbrugerbeskyttelsesmyndighed anså dette for at være en urimelig handelspraksis, da forbrugerne ikke uhindret kunne sætte sig ind i kontraktens indhold.
Det præjudicielle spørgsmål er, om denne praksis skal anses for aggressiv handelspraksis i form af utilbørlig påvirkning, og under hvilke omstændigheder dette er tilfældet.
Domstolen skulle tage stilling til, om det under alle omstændigheder er en aggressiv handelspraksis, eller om det kun er tilfældet, hvis forbrugeren ikke forud har modtaget standardkontrakterne, eller hvis der er yderligere omstændigheder, der indikerer en begrænsning af forbrugerens valgfrihed.
Afgørelse
Domstolen fastslog, at artikel 2, litra j), og artikel 8 og 9 i direktiv 2005/29 skal fortolkes således, at en erhvervsdrivendes anvendelse af en model til indgåelse eller ændring af kontrakter om levering af kommunikationsydelser, hvor forbrugeren skal træffe den endelige transaktionsbeslutning under tilstedeværelse af kureren, ikke under alle omstændigheder udgør en aggressiv handelspraksis.
- Det udgør ikke en aggressiv handelspraksis i form af utilbørlig påvirkning, alene fordi forbrugeren ikke forud og individuelt har modtaget samtlige standardkontrakter, når denne har haft mulighed for at sætte sig ind i dem før kurerens besøg.
- Det udgør en aggressiv handelspraksis i form af utilbørlig påvirkning, når den erhvervsdrivende eller kureren udøver en urimelig adfærd, der presser forbrugeren og indskrænker dennes valgfrihed, såsom adfærd, der generer eller forstyrrer forbrugerens overvejelser.
Retlige principper
- Direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis: Dette direktiv har til formål at beskytte forbrugerne mod urimelig handelspraksis og sikre, at de kan træffe informerede beslutninger.
- Aggressiv handelspraksis: En handelspraksis anses for aggressiv, hvis den ved chikane, tvang eller utilbørlig påvirkning væsentligt indskrænker forbrugerens valgfrihed og får dem til at træffe en beslutning, de ellers ikke ville have truffet (artikel 8).
- Utilbørlig påvirkning: Dette defineres som udnyttelse af en magtposition til at presse forbrugeren, selv uden fysisk vold, hvilket begrænser deres evne til at træffe en informeret beslutning (artikel 2, litra j).
- Gennemsnitsforbruger: Ved vurderingen af, om en praksis er aggressiv, tages der udgangspunkt i en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger.
- Konkret vurdering: Det skal foretages en konkret og specifik vurdering af alle elementer i handelspraksissen for at afgøre, om den er aggressiv.
Lignende afgørelser