Særrettigheder for postbefordring af procesdokumenter og fortolkning af postdirektivet

Sagen omhandler en polsk lovregel, der sidestiller indlevering af procesdokumenter på et postkontor drevet af Poczta Polska S.A. (den udpegede virksomhed) med indlevering til retten. Mariusz Pawlak anlagde sag mod Prezes Kasy Rolniczego Ubezpieczenia Społecznego (formanden for landbrugets sociale sikringsfond, KRUS) vedrørende erstatning efter en arbejdsulykke. Formanden for KRUS appellerede for sent, da appellen var indleveret til en anden postvirksomhed end Poczta Polska S.A. Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen) forelagde sagen for EU-Domstolen.

De centrale EU-retlige spørgsmål er:

• Udgør den polske regel en særret i strid med artikel 7, stk. 1, i postdirektivet (97/67/EF som ændret)?
• Kan formanden for KRUS påberåbe sig direktivet over for Mariusz Pawlak?

Formanden for KRUS argumenterede for, at reglen var berettiget for at sikre sikker og pålidelig postbefordring.

Mariusz Pawlak argumenterede for, at reglen var i strid med EU-retten og konkurrenceprincipperne.

Hovedpunkter

• Sagen drejer sig om fortolkningen af artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF (postdirektivet) og artikel 4, stk. 3, TEU.
• Den polske lovgivning begunstiger Poczta Polska S.A. ved at sidestille indlevering af dokumenter på deres postkontorer med rettidig indlevering til retten.
• Sąd Najwyższy (øverste domstol) rejser spørgsmål om, hvorvidt dette udgør en ulovlig særret.
• Domstolen skal afgøre, om en sådan særret er i strid med EU-retten, og om en statslig myndighed kan påberåbe sig EU-retten i en tvist med en borger.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7, stk. 1, første punktum, i direktiv 97/67/EF, som ændret ved direktiv 2008/6/EF, sammenholdt med direktivets artikel 8, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der kun anerkender indleveringen af et procesdokument til et postkontor, der drives af den eneste virksomhed, der er udpeget som befordringspligtig virksomhed, som sidestillet med indgivelsen af et sådant dokument til den berørte ret, og dette uden objektiv begrundelse af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Domstolen fastslog endvidere, at en offentlig myndighed, som anses for at være en procesdeltager, der repræsenterer en medlemsstat, ikke som sådan kan påberåbe sig det ændrede direktiv over for en borger.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at en national regel, der giver en udpeget virksomhed eneret på forsendelse af procesdokumenter, udgør en særrettighed i strid med direktivets artikel 7, stk. 1. Undtagelsen i artikel 8 kan kun anvendes, hvis der foreligger en objektiv begrundelse af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, hvilket ikke var tilfældet i denne sag.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med følgende:

• Artikel 7, stk. 1, i det ændrede direktiv forbyder medlemsstaterne at udstede eller opretholde ene- eller særrettigheder for etablering og udførelsen af posttjenesterne.
• Fremsendelse af procesdokumenter med brev til retterne udgør en postforsendelse, og den dertil hørende tjeneste er dermed omfattet af begrebet »posttjenester«.
• En national retsregel, der kun tillægger et begrænset antal virksomheder en fordel, idet den giver den udpegede virksomhed eller en anden virksomhed, der varetager befordringspligten i en anden medlemsstat, eneret til forsendelse af procesdokumenter til retterne, udgør en særrettighed.
• Artikel 8 i det ændrede direktiv skal fortolkes strengt, da det indeholder en undtagelse til hovedreglen i dette direktivs artikel 7.
• En medlemsstat skal for at anvende den undtagelse, som artikel 8 fastsætter, begrunde et tvingende alment hensyn.
• Det er ikke godtgjort, at den omhandlede nationale regel er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Centrale EU-retlige principper

• Forbud mod særrettigheder: Artikel 7, stk. 1, i postdirektivet (97/67/EF som ændret) forbyder medlemsstaterne at indføre eller opretholde særrettigheder for posttjenester.
• Direktivkonform fortolkning: Nationale domstole er forpligtet til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-rettens ordlyd og formål, såfremt det er muligt.
• Direkte virkning: En medlemsstat kan ikke påberåbe sig et direktiv over for en borger, hvis medlemsstaten ikke korrekt har implementeret direktivet.
• Undtagelsesbestemmelser: Undtagelser til generelle EU-retlige principper skal fortolkes restriktivt.
• Begrundelse for restriktioner: Restriktioner på fri udveksling af tjenesteydelser skal være begrundet i tvingende almene hensyn.

Anvendelse i sagen

• Domstolen fastslog, at den polske regel, der gav Poczta Polska S.A. en særrettighed, var i strid med forbuddet mod særrettigheder i postdirektivet.
• Domstolen afviste argumentet om, at reglen var begrundet i hensynet til den offentlige orden eller sikkerhed.
• Domstolen fastslog, at den polske stat ikke kunne påberåbe sig direktivet over for Mariusz Pawlak, da Polen ikke korrekt havde implementeret direktivet.

Betydning for EU-retten

• Afgørelsen bekræfter, at medlemsstaterne ikke kan indføre eller opretholde særrettigheder for posttjenester, medmindre det er begrundet i tvingende almene hensyn.
• Afgørelsen understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne korrekt implementerer EU-direktiver.
• Afgørelsen præciserer, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig et direktiv over for en borger, hvis medlemsstaten ikke korrekt har implementeret direktivet.