Definition af »transporterende luftfartsselskab« ved wet lease-aftaler i henhold til forordning 261/2004

Sagen omhandler fortolkningen af begrebet »transporterende luftfartsselskab« i forordning (EF) nr. 261/2004 om kompensation og bistand til flypassagerer. Landgericht Hamburg har forelagt et præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt et luftfartsselskab, der udlejer et fly med besætning (»wet lease«) til et andet luftfartsselskab, kan anses for »transporterende luftfartsselskab« i forordningens forstand.

Sagsøgerne, Wolfgang Wirth m.fl., krævede kompensation fra Thomson Airways Ltd. for en forsinket flyvning. Thomson Airways afviste kravet med den begrundelse, at de ikke var det »transporterende luftfartsselskab«, da de havde udlejet flyet til TUIFly GmbH, som havde det operationelle ansvar for flyvningen.

Amtsgericht Hamburg gav sagsøgerne medhold, men Thomson Airways appellerede til Landgericht Hamburg. Den forelæggende ret ønskede afklaret, om Thomson Airways kunne anses for »transporterende luftfartsselskab«, når de havde udlejet flyet under en wet lease-aftale, men passagerernes reservationsbekræftelse angav, at flyvningen blev »udført af« Thomson Airways.

Domstolen fastslår, at begrebet »transporterende luftfartsselskab« i forordning 261/2004, artikel 2, litra b, ikke omfatter et luftfartsselskab, der udlejer et fly med besætning (»wet lease«) til et andet selskab, men ikke har det operationelle ansvar for flyvningerne. Dette gælder, selvom reservationsbekræftelsen angiver, at flyvningen »udføres« af det udlejende selskab.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at begrebet »transporterende luftfartsselskab« i forordning 261/2004, artikel 2, litra b, ikke omfatter et luftfartsselskab, der udlejer et fly med besætning (»wet lease«) til et andet selskab, men ikke har det operationelle ansvar for flyvningerne. Dette gælder, selvom reservationsbekræftelsen angiver, at flyvningen »udføres« af det udlejende selskab.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at definitionen af »transporterende luftfartsselskab« kræver, at selskabet både udfører flyvningen og har en kontrakt med passageren. Da Thomson Airways kun udlejede flyet og besætningen, men ikke fastlagde ruten eller gennemførte flyvningen, opfylder de ikke betingelserne.

Retlige principper

Domstolen fremhæver følgende principper:

• Definition af »transporterende luftfartsselskab«: Artikel 2, litra b, i forordning 261/2004 definerer begrebet som et luftfartsselskab, der udfører en flyvning i henhold til en kontrakt med en passager.
• Begrebet »flyvning«: Domstolen henviser til tidligere praksis og fastslår, at en flyvning er en »enhed« af transport, hvor luftfartsselskabet fastlægger ruten.
• Formålet med forordning 261/2004: Forordningen har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer.
• Wet lease-aftaler: Forordningen finder anvendelse uanset om flyvningen udføres med eget fly eller under wet lease.
• Forordning 2111/2005's formål: Oplysninger i reservationsbekræftelser er relevante i henhold til forordning 2111/2005, men kan ikke foregribe identificeringen af det »transporterende luftfartsselskab« i henhold til forordning 261/2004, da de to forordninger har forskellige formål.

Centrale EU-retlige principper

• Definition af transporterende luftfartsselskab: Domstolen præciserer, at et luftfartsselskab kun kan anses for et »transporterende luftfartsselskab«, hvis det både udfører flyvningen og har en kontrakt med passageren, jf. artikel 2, litra b), i forordning nr. 261/2004.
• Begrebet »flyvning«: Domstolen bekræfter, at begrebet »flyvning« dækker en transporthandling med fly, der udgør en »enhed«, og som udføres af et luftfartsselskab, der fastlægger sin rute.
• Passagerbeskyttelse: Domstolen understreger, at forordning nr. 261/2004 har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer.
• Wet lease-aftaler: Domstolen fastslår, at forordningen finder anvendelse, uanset om flyvningen udføres med eget luftfartøj eller under en wet lease-aftale.
• Forholdet mellem forordning nr. 261/2004 og forordning nr. 2111/2005: Domstolen præciserer, at oplysninger i reservationsbekræftelser er relevante i henhold til forordning nr. 2111/2005, men ikke kan foregribe identificeringen af det »transporterende luftfartsselskab« i henhold til forordning nr. 261/2004, da de to forordninger har forskellige formål.

Betydning for EU-retten

Domstolens afgørelse præciserer, at det afgørende for, hvem der er ansvarlig for kompensation ved flyforsinkelser, er, hvem der har det operationelle ansvar for flyvningen og fastlægger ruten, og ikke nødvendigvis hvem der ejer flyet eller har udlejet det under en wet lease-aftale. Dette skaber klarhed og forudsigelighed for både luftfartsselskaber og passagerer.