Fortolkning af advokatbegrebet og uafhængighedskravet ved repræsentation for EU-domstolene

Uniwersytet Wrocławski og Republikken Polen appellerede Rettens kendelse om afvisning af et annullationssøgsmål anlagt af universitetet mod Forvaltningsorganet for Forskning (REA). Sagen drejede sig om fortolkningen af artikel 19 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der omhandler parternes repræsentation i sager for EU-domstolene.

Wrocław universitet havde anlagt sag mod REA vedrørende opsigelse af en tilskudsaftale og krav om tilbagebetaling af visse beløb. Retten afviste sagen, da den juridiske rådgiver, der repræsenterede universitetet, var ansat ved et forskningscenter under universitetets juridiske fakultet, hvilket Retten anså for at kompromittere rådgiverens uafhængighed.

Parternes Argumenter

• Uniwersytet Wrocławski og Republikken Polen: Argumenterede for, at Rettens fortolkning af uafhængighedskravet var for restriktiv og ikke tog tilstrækkeligt hensyn til nationale regler om juridiske rådgiveres uafhængighed. De anførte, at den juridiske rådgiver ikke var i et over-underordnelsesforhold til universitetet, og at en tjenesteydelseskontrakt ikke i sig selv udgør en interessekonflikt.
• Forvaltningsorganet for Forskning (REA): Hævdede, at Rettens fortolkning var i overensstemmelse med EU-retten og formålet om at sikre advokaters uafhængighed foran EU-domstolene. REA anførte, at en for lempelig fortolkning ville underminere kravet om, at parterne skal repræsenteres af en uafhængig advokat.

Domstolens Begrundelse

Domstolen fandt, at Retten havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at alene det forhold, at der forelå en civilretlig kontrakt om undervisningsopgaver mellem universitetet og den juridiske rådgiver, kunne påvirke rådgiverens uafhængighed. Domstolen præciserede, at uafhængighedskravet ikke blot handler om fravær af et ansættelsesforhold, men omfatter også en vurdering af, om der er forbindelser, der åbenlyst skader advokatens evne til at varetage klientens interesser bedst muligt. Domstolen bemærkede, at den omhandlede juridiske rådgiver varetog universitetets interesser uden et over-underordnelsesforhold og blot var tilknyttet universitetet gennem en undervisningskontrakt, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at konkludere, at rådgiverens uafhængighed var kompromitteret.

Afgørelse

• Domstolen ophævede Rettens kendelse.
• Sag T-137/16 hjemvises til Retten.
• Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Domstolen fastslog, at Retten begik en retlig fejl ved at konkludere, at alene det forhold, at der forelå en civilretlig kontrakt om undervisningsopgaver mellem universitetet og den juridiske rådgiver, kunne påvirke rådgiverens uafhængighed. Domstolen fandt, at denne forbindelse ikke var tilstrækkelig til at konkludere, at rådgiveren var i en situation, der åbenlyst skadede evnen til at forsvare klientens interesser i fuld uafhængighed.

Retlige Principper

• Advokatbegrebet i EU-retten: Domstolen præciserede, at advokatbegrebet i EU-retten skal fortolkes selvstændigt og ensartet, uden direkte henvisning til national lovgivning, men under hensyntagen til bestemmelsens kontekst og formål.
• Uafhængighedskravet: Domstolen understregede, at kravet om en advokats uafhængighed ikke blot defineres negativt (fravær af ansættelsesforhold), men også positivt (faglige forpligtelser). Uafhængigheden skal sikre, at advokaten kan varetage klientens interesser bedst muligt.
• Repræsentationspligt: Domstolen bekræftede, at parter, der ikke er omfattet af statutten artikel 19, stk. 1 og 2, skal repræsenteres af en advokat, og at denne advokat skal være tilstrækkelig distanceret fra klienten for at sikre en forsvarlig retspleje.
• Retten til effektiv domstolsbeskyttelse: Selvom chartrets artikel 47 blev berørt, var det primære fokus på fortolkningen af statutten og uafhængighedskravet. Domstolen sikrede, at fortolkningen ikke urimeligt begrænser adgangen til effektive retsmidler.