Sanktionering af vejtransportovertrædelser: Kompetencefordeling mellem medlemsstaterne

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Köln vedrørende fortolkningen af artikel 19, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport.

Josef Baumgartner, som repræsentant for Transporte Josef Baumgartner GmbH & Co KG (et selskab med hjemsted i Østrig), blev pålagt en bøde af Bundesamt für Güterverkehr (den tyske forbundsmyndighed for godstransport) for overtrædelser af forordning nr. 561/2006, der blev konstateret i Tyskland. Overtrædelserne bestod i manglende overførsel af data fra førerkortet og manglende indførelse af virksomhedskortet i køretøjets kontrolapparat.

Baumgartner gjorde indsigelse mod bøden og anførte, at de tyske myndigheder ikke havde stedlig kompetence til at pålægge sanktioner for overtrædelser begået uden for Tysklands territorium, da selskabet har hjemsted i Østrig.

Det præjudicielle spørgsmål var, om artikel 19, stk. 2, første afsnit, i forordning nr. 561/2006 skal fortolkes således, at en sanktion for en administrativ forseelse begået på virksomhedens hjemsted alene kan pålægges af den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, eller om andre medlemsstater også har beføjelse til at pålægge en sanktion, når forseelsen er konstateret på deres område.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 19, stk. 2, første afsnit, i forordning nr. 561/2006 direkte bemyndiger de kompetente myndigheder i en medlemsstat til at pålægge en virksomhed eller en ledende medarbejder en sanktion for en overtrædelse af forordningen, selvom overtrædelsen er begået i en anden medlemsstat, hvor virksomheden har hjemsted.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Formålet med forordning nr. 561/2006 er at forbedre arbejdsvilkårene inden for transportsektoren og at øge færdselssikkerheden.
• For at sikre en effektiv håndhævelse af forordningen er det afgørende, at de kompetente myndigheder kan fastslå, om reglerne om køretider og hvileperioder er overholdt.
• Det er nødvendigt, at medlemsstaterne kan pålægge effektive og afskrækkende sanktioner ved overtrædelser.
• En fortolkning, der tillader sanktionering, selvom overtrædelsen er begået i en anden medlemsstat, er mere hensigtsmæssig for at opfylde formålene med forordningen.
• En medlemsstat har beføjelse til at sanktionere overtrædelser, der er fundet sted på dens område, uden tilladelse fra en anden medlemsstat.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende retlige principper:

• Effektiv Håndhævelse: Medlemsstaterne skal sikre effektiv håndhævelse af EU-reglerne om vejtransport.
• Færdselssikkerhed: Forordning nr. 561/2006 har til formål at forbedre færdselssikkerheden.
• Sanktionsbeføjelse: En medlemsstat har ret til at sanktionere overtrædelser af EU-retten, der konstateres på dens territorium, uanset hvor overtrædelsen er begået.
• Formålsfortolkning: EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med dens formål.
• Umiddelbar Anvendelighed: Forordninger har umiddelbar anvendelighed og kan påberåbes direkte for nationale domstole.
• Harmonisering: Forordning nr. 561/2006 harmoniserer visse sociale bestemmelser inden for vejtransport.