Polen tilsidesatte EU-retten ved skovforvaltning i Natura 2000-område

Sagen omhandler Europa-Kommissionens søgsmål mod Republikken Polen for traktatbrud vedrørende skovforvaltningen i Natura 2000-området Puszcza Białowieska. Kommissionen anklagede Polen for at have tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitatdirektivet og fugledirektivet.

• Parter: Europa-Kommissionen (sagsøger) og Republikken Polen (sagsøgt).
• Baggrund: Sagen udspringer af Polens ændring af skovforvaltningsplanen for Puszcza Białowieska, hvilket førte til en udvidelse af skovhugsten i området. Kommissionen mente, at dette skadede områdets integritet og beskyttede arter.
• Centrale EU-retlige spørgsmål: Om Polen havde overtrådt habitatdirektivets artikel 6, stk. 1 og 3, artikel 12, stk. 1, og fugledirektivets artikel 4 og 5 ved at tillade øget skovhugst og manglende beskyttelse af visse arter.

Kommissionens argumenter

• Polen havde ikke sikret, at ændringen af skovforvaltningsplanen ikke ville skade Natura 2000-områdets integritet.
• Polen havde ikke truffet de nødvendige bevaringsforanstaltninger for at opfylde de økologiske behov for beskyttede naturtyper og arter.
• Polen havde ikke sikret en streng beskyttelse af visse saproxyliske billearter og havde tilladt ødelæggelse af deres yngle- og rasteområder.
• Polen havde ikke sikret beskyttelsen af visse fuglearter og havde tilladt forstyrrelse af deres yngletid samt ødelæggelse af deres reder og æg.

Polens argumenter

• Skovforvaltningsplanen var en "forvaltningsplan" i henhold til habitatdirektivet og var nødvendig for at sikre gennemførelsen af bevaringsforanstaltninger.
• Miljøkonsekvensvurderingen viste, at ændringen af skovforvaltningsplanen ikke ville have en væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-områdets integritet.
• De trufne foranstaltninger var nødvendige for at bekæmpe spredningen af typografbillen og sikre offentlig sikkerhed.
• Oprettelsen af referenceområder ville kompensere for eventuelle negative virkninger af skovhugsten.

Domstolens vurdering

• Domstolen fandt, at Polen havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitatdirektivet og fugledirektivet.
• Domstolen begrundede afgørelsen med, at Polen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af virkningerne af skovforvaltningsplanerne på Natura 2000-området.
• Domstolen fremhævede, at Polen havde tilladt skovhugst og andre aktiviteter, der var skadelige for de beskyttede naturtyper og arter.
• Domstolen understregede, at Polen ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at beskytte de saproxyliske billearter og fuglearter, der er omfattet af direktiverne.
• Domstolen bemærkede, at Polen havde tilsidesat forsigtighedsprincippet ved at tillade aktiviteter, der kunne skade Natura 2000-områdets integritet.

Afgørelse

• Domstolen fastslår, at Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til habitatdirektivet og fugledirektivet.
• Polen har ikke sikret, at skovforvaltningsplanerne ikke skader Natura 2000-områdets integritet.
• Polen har ikke truffet de nødvendige bevaringsforanstaltninger for at opfylde de økologiske behov for beskyttede naturtyper og arter.
• Polen har ikke sikret en streng beskyttelse af visse saproxyliske billearter og har tilladt ødelæggelse af deres yngle- og rasteområder.
• Polen har ikke sikret beskyttelsen af visse fuglearter og har tilladt forstyrrelse af deres yngletid samt ødelæggelse af deres reder og æg.

Begrundelse

• Domstolen begrunder afgørelsen med, at Polen ikke har foretaget en tilstrækkelig vurdering af virkningerne af skovforvaltningsplanerne på Natura 2000-området.
• Domstolen fremhæver, at Polen har tilladt skovhugst og andre aktiviteter, der er skadelige for de beskyttede naturtyper og arter.
• Domstolen understreger, at Polen ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at beskytte de saproxyliske billearter og fuglearter, der er omfattet af direktiverne.
• Domstolen bemærker, at Polen har tilsidesat forsigtighedsprincippet ved at tillade aktiviteter, der kan skade Natura 2000-områdets integritet.

Centrale EU-retlige principper

• Forsigtighedsprincippet: Dette princip kræver, at der træffes foranstaltninger for at undgå potentielle skader på miljøet, selvom der ikke er fuldstændig videnskabelig sikkerhed.
• Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3: Kræver en passende vurdering af planer eller projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
• Habitatdirektivets artikel 6, stk. 1: Kræver, at medlemsstaterne iværksætter de nødvendige bevaringsforanstaltninger for at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter.
• Fugledirektivets artikel 4: Kræver, at medlemsstaterne træffer særlige beskyttelsesforanstaltninger for at bevare levesteder for visse fuglearter.
• Fugledirektivets artikel 5: Forbyder forsætlig ødelæggelse eller beskadigelse af reder og æg samt forsætlig forstyrrelse af fugle, især i yngletiden.
• Habitatdirektivets artikel 12: Kræver streng beskyttelse af visse dyrearter, herunder forbud mod drab og beskadigelse af yngle- eller rasteområder.

Anvendelse i sagen

• Domstolen anvender forsigtighedsprincippet til at fastslå, at Polen skulle have foretaget en mere grundig vurdering af virkningerne af skovforvaltningsplanerne.
• Domstolen fortolker habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, som krævende en forudgående vurdering, der fjerner enhver rimelig videnskabelig tvivl om skadevirkninger.
• Domstolen fastslår, at Polen ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, og fugledirektivets artikel 4, stk. 1 og 2, da de trufne foranstaltninger ikke effektivt sikrede bevaringen af de beskyttede naturtyper og arter.
• Domstolen konkluderer, at Polen har tilsidesat habitatdirektivets artikel 12 og fugledirektivets artikel 5 ved at tillade aktiviteter, der skader yngle- og rasteområder for beskyttede arter.

Betydning for EU-retten

• Afgørelsen understreger vigtigheden af forsigtighedsprincippet i miljøretten og kravet om en grundig vurdering af virkningerne af planer og projekter på Natura 2000-områder.
• Afgørelsen præciserer omfanget af medlemsstaternes forpligtelser til at beskytte naturtyper og arter i henhold til habitatdirektivet og fugledirektivet.
• Afgørelsen bekræfter, at medlemsstaterne skal træffe konkrete og effektive foranstaltninger for at undgå skade på yngle- og rasteområder for beskyttede arter.