Direktiv 98/5 – Adgang til advokaterhvervet – Munk og advokatvirksomhed

Munken Irénée, der er advokat i Cypern, ansøgte om at blive optaget i det særlige register hos advokatsamfundet i Athen (DSA) for at udøve advokatvirksomhed under sin cypriotiske titel. DSA afviste ansøgningen med henvisning til græsk lov, der forbyder munke at udøve advokatvirksomhed, da munkestatus anses for uforenelig med de krav og garantier, der stilles til advokater.

Munken Irénée anførte, at den nationale lovgivning er uforenelig med direktiv 98/5/EF, der gennemfører en fuld harmonisering af reglerne om betingelserne for registrering af advokater fra andre EU-lande.

DSA argumenterede for, at forbuddet mod, at munke kan være advokater, er begrundet i de grundlæggende regler og principper, der regulerer advokatvirksomhed i Grækenland, herunder krav om uafhængighed og mulighed for at varetage klienters interesser uden interessekonflikter.

Symvoulio tis Epikrateias forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om artikel 3 i direktiv 98/5/EF skal fortolkes således, at den nationale lovgiver kan forbyde optagelsen af en munk som advokat med den begrundelse, at munke ikke opfylder de nødvendige garantier for at udøve advokaterhvervet.

Domstolen skulle tage stilling til, om en medlemsstat kan nægte en advokat fra en anden medlemsstat registrering med henvisning til nationale regler om uforenelighed mellem advokaterhvervet og munkestatus, når direktiv 98/5 tilsigter at lette adgangen til advokaterhvervet på tværs af medlemsstaterne.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/5 er til hinder for national lovgivning, der forbyder en advokat med munkestatus, som er registreret i sit hjemland, at blive registreret i værtslandet for at udøve sit erhverv under hjemlandets titel, hvis forbuddet er begrundet i, at munkestatus er uforenelig med advokaterhvervet.

Domstolen præciserede, at direktivet tilsigter at lette adgangen til advokaterhvervet på tværs af medlemsstaterne og harmonisere betingelserne for registrering. Værtslandet kan ikke tilføje yderligere betingelser for registrering ud over dem, der er fastsat i direktivet, men kan sanktionere overtrædelser af de faglige og etiske regler, der gælder i værtslandet.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med, at direktiv 98/5 har til formål at skabe en ordning for gensidig anerkendelse af kvalifikationsbeviser for advokater, der ønsker at udøve virksomhed under deres hjemlands titel. Artikel 3 i direktivet indebærer en fuldstændig harmonisering af betingelserne for at udøve etableringsretten, og fremlæggelse af bevis for registrering i hjemlandet er den eneste betingelse, der kan stilles for registrering i værtslandet.

Domstolen understregede, at der skal sondres mellem registrering og selve udøvelsen af advokatvirksomhed. Selvom en advokat er underlagt værtslandets faglige og etiske regler, kan manglende overholdelse af disse regler kun føre til sanktioner, herunder slettelse fra registret, men ikke til afslag på registrering.

Domstolen anerkendte, at nationale lovgivere kan fastsætte garantier for udøvelsen af advokaterhvervet, såsom krav om uafhængighed og fravær af interessekonflikter, men disse regler skal være proportionale og må ikke gå videre end nødvendigt for at nå de tilstræbte mål.

Centrale EU-retlige principper

• Fri etableringsret: Advokater har ret til at etablere sig og udøve deres erhverv i en anden medlemsstat end den, hvor de er beskikket.
• Gensidig anerkendelse af kvalifikationer: EU-retten sikrer, at kvalifikationer opnået i en medlemsstat anerkendes i andre medlemsstater.
• Harmonisering: Direktiv 98/5 harmoniserer betingelserne for adgang til advokaterhvervet i værtslandet.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale regler, der begrænser den frie etableringsret, skal være proportionale og må ikke gå videre end nødvendigt for at nå legitime mål.
• Fuld harmonisering: Artikel 3 i direktiv 98/5 indebærer en udtømmende harmonisering af betingelserne for registrering, hvilket begrænser værtslandets mulighed for at opstille yderligere krav.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer omfanget af harmoniseringen vedrørende adgang til advokaterhvervet og bekræfter, at værtslandet ikke kan opstille yderligere betingelser for registrering ud over dem, der er fastsat i direktivet. Dommen understreger vigtigheden af den frie etableringsret og den frie bevægelighed for personer inden for EU.