Momspligt ved afdrag på turismeydelser: Fortolkning af momsdirektivets særordning for rejsebureauer

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den polske Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) vedrørende fortolkningen af momsdirektivets artikel 65 og 308 om henholdsvis afgiftspligtens indtræden ved betaling af afdrag og særordningen for rejsebureauer.

Skarpa Travel sp. z o.o., et polsk rejsebureau, anfægtede en afgiftsmæssig udtalelse fra den polske finansminister vedrørende tidspunktet for momsforfald og beregningsmåden i tilfælde af modtagelse af et afdrag for en turismetjenesteydelse. Skarpa Travel mente, at momsen først forfalder, når den endelige fortjenstmargen kan fastlægges, mens finansministeren mente, at momsen forfalder ved modtagelsen af afdraget.

De centrale spørgsmål er, om momsdirektivets artikel 65 om afgiftspligtens indtræden ved betaling af afdrag finder anvendelse på rejsebureauer, der er omfattet af særordningen i artikel 306-310, og hvordan afgiftsgrundlaget skal beregnes i sådanne tilfælde, hvor de faktiske omkostninger ikke kendes på tidspunktet for modtagelsen af afdraget.

Szef Krajowej Administracji Skarbowej (direktøren for den nationale skatteforvaltning, Polen) argumenterede for, at alle afdrag som udgangspunkt pålægges afgift på det tidspunkt, hvor de indgår, og at de faktiske omkostninger kan tages i betragtning ved beregningen af fortjenstmargen.

Skarpa Travel sp. z o.o. argumenterede for, at momsen først forfalder, når den endelige fortjenstmargen kan fastlægges, da det ikke er muligt at beregne den reelle fortjenstmargen uden at kende de faktiske omkostninger.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at momsdirektivets artikel 65 og 306-310 skal fortolkes således, at momsen forfalder i overensstemmelse med artikel 65 ved betalingens modtagelse, når et rejsebureau, der er omfattet af særordningen i artikel 306-310, modtager et afdrag på turismeydelser, forudsat at de turismeydelser, der skal leveres, er specifikt angivet på dette tidspunkt.

Domstolen præciserer yderligere, at artikel 308 i momsdirektivet skal fortolkes således, at rejsebureauets fortjenstmargen og dermed dets afgiftsgrundlag udgør forskellen mellem det samlede beløb uden moms, der skal betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger i tidligere led til den af andre afgiftspligtige personer foretagne levering af varer og ydelser, for så vidt som disse transaktioner direkte kommer den rejsende til gode. Når afdragsbeløbet svarer til turismeydelsens samlede pris eller en betydelig del af denne pris, og når bureauet endnu ikke har betalt nogen faktisk omkostning eller kun en begrænset del af denne ydelses individuelle samlede omkostning, eller endvidere når den individuelle omkostning, som bureauet faktisk har betalt for rejsen, ikke kan fastlægges på tidspunktet for betalingen af afdraget, kan fortjenstmargenen fastlægges på grundlag af et skøn over den forudsigelige samlede omkostning, som rejsebureauet i sidste ende skal betale. Med henblik på et sådant skøn skal rejsebureauet eventuelt tage hensyn til de omkostninger, som bureauet faktisk allerede har betalt, når afdraget modtages. Med henblik på beregningen af fortjenstmargenen reduceres rejsens samlede pris med den skønnede faktiske samlede omkostning, og afgiftsgrundlaget for den moms, der skal betales i forbindelse med modtagelsen af afdraget, opnås ved at gange dette afdragsbeløb med den procentsats, som den forudsigelige fortjenstmargen, der således fastlægges i rejsens samlede pris, udgør.

Retlige principper

• Momspligtens indtræden ved afdrag: Domstolen bekræfter, at momspligten indtræder ved modtagelse af afdrag, selv inden den endelige levering af ydelsen, forudsat at ydelsen er tilstrækkeligt specificeret.
• Særordningen for rejsebureauer: Domstolen præciserer, at særordningen for rejsebureauer er en undtagelse til det almindelige momssystem og skal fortolkes restriktivt. De generelle momsregler finder anvendelse, medmindre særordningen specifikt fraviger dem.
• Fortjenstmargen som afgiftsgrundlag: Afgiftsgrundlaget for rejsebureauer er fortjenstmargenen, defineret som forskellen mellem det beløb, rejsende betaler, og bureauets faktiske omkostninger. Hvis de faktiske omkostninger ikke kendes på tidspunktet for afdrag, kan et skøn anvendes.
• Individuel fastsættelse af fortjenstmargen: Fortjenstmargenen skal fastsættes individuelt for hver leveret ydelse og ikke samlet for grupper af ydelser.