Command Palette

Search for a command to run...

Smagen af et levnedsmiddel kan ikke beskyttes af ophavsret

Dato

12. november 2018

Udsteder

Domstolen

Land

Nederlandene

Dommer

Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Italien, Det Forenede Kongerige, EU-medlemsstater, Frankrig

Dokument

Nøgleord

Præjudiciel forelæggelse Ophavsret Direktiv 2001/29/EF Informationssamfundet Reproduktionsret Værk Smag Levnedsmiddel Intellektuel ejendomsret Bernerkonventionen WIPO-traktaten om ophavsret Originalitet Udtryksform Smagsoplevelse Retssikkerhed

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof Arnhem-Leeuwarden i Nederlandene vedrørende fortolkningen af begrebet »værk« i direktiv 2001/29 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet. Sagen er anlagt af Levola Hengelo BV mod Smilde Foods BV vedrørende Smildes angivelige krænkelse af Levolas intellektuelle ejendomsret til smagen af smøreosten »Heksenkaas«.

Levola anlagde sag mod Smilde med påstand om, at smagen af »Heksenkaas« udgør en intellektuel frembringelse, der er beskyttet i henhold til den nederlandske ophavsretslov. Rechtbank Gelderland frifandt Smilde, da Levola ikke havde angivet, hvilke elementer af smagen der gav den en original egenart. Levola appellerede dommen.

Den forelæggende ret ønsker at vide, om EU-retten er til hinder for, at smagen af et levnedsmiddel kan beskyttes ophavsretligt, og hvilke krav der i givet fald skal være opfyldt for en sådan beskyttelse.

Levola argumenterer for, at smagen af et levnedsmiddel kan kvalificeres som et litterært, videnskabeligt eller kunstnerisk værk, der nyder ophavsretlig beskyttelse.

Smilde anfører, at beskyttelse af smage ikke er i overensstemmelse med ophavsretssystemet, og at et levnedsmiddels ustabilitet og smagsopfattelsens subjektive karakter er til hinder for, at et levnedsmiddels smag kan kvalificeres som et ophavsretligt beskyttet værk.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at det er til hinder for, at smagen af et levnedsmiddel beskyttes ophavsretligt i henhold til direktivet. En national lovgivning må heller ikke fortolkes på en måde, der yder ophavsretlig beskyttelse af en sådan smag.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

  • For at en genstand kan betegnes som et »værk« i henhold til direktiv 2001/29, skal to kumulative betingelser være opfyldt: Genstanden skal være original og udgøre ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, og kvalificeringen som »værk« er forbeholdt de elementer, der er udtryk for en sådan intellektuel frembringelse.
  • Begrebet »værk« indebærer et udtryk for genstanden for den ophavsretlige beskyttelse, der tilstrækkeligt præcist og objektivt gør denne identificerbar, selvom dette udtryk ikke nødvendigvis er permanent.
  • Muligheden for en præcis og objektiv identifikation er ikke til stede for smagen af et levnedsmiddel, da identificeringen i det væsentlige er baseret på subjektive sanse- og smagsoplevelser, der varierer fra person til person.
  • En præcis og objektiv identificering af smagen af et levnedsmiddel, der muliggør en sondring mellem denne og smagen af andre produkter af samme art, er ikke tilgængelig med de tekniske midler, der foreligger på det aktuelle stade af den videnskabelige udvikling.

Retlige Principper

  • Harmoniseret fortolkning af EU-ret: Begrebet »værk« i direktiv 2001/29 skal fortolkes selvstændigt og ensartet i hele EU for at sikre ensartet anvendelse af EU-retten og overholdelse af lighedsprincippet.
  • Krav til et »værk«: For at en genstand kan kvalificeres som et »værk« og dermed nyde ophavsretlig beskyttelse, skal den være original og udgøre ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. Desuden skal genstanden kunne identificeres præcist og objektivt.
  • Beskyttelse af udtryksformer, ikke idéer: Ophavsretlig beskyttelse omfatter udtryksformer, men ikke idéer, procedurer, driftsmetoder eller matematiske begreber som sådanne.
  • Forpligtelser i henhold til internationale konventioner: EU er forpligtet til at overholde artikel 1-21 i Bernerkonventionen via WIPO-traktaten om ophavsret, som Unionen er part i.
  • Retssikkerhed: De genstande, der er beskyttet af ophavsret, skal kunne identificeres klart og præcist af både myndigheder og borgere for at sikre retssikkerheden.

Lignende afgørelser