Beskatning af passive selskaber i tredjelande: Forenelighed med EU's frie kapitalbevægelser og standstill-klausulen

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 63 og 64 i TEUF om frie kapitalbevægelser mellem medlemsstater og tredjelande.

X GmbH, et tysk selskab, anfægtede en afgørelse fra Finanzamt Stuttgart-Körperschaften vedrørende medregning af indkomst fra et schweizisk selskab (Y), delvist ejet af X, i X's beskatningsgrundlag.

Bundesfinanzhof forelagde præjudicielle spørgsmål om, hvorvidt tyske skatteregler, der medregner indkomst fra passive selskaber i tredjelande i beskatningsgrundlaget for tyske aktionærer, er i strid med EU-retten.

De centrale spørgsmål var:

• Om standstill-klausulen i artikel 64 TEUF finder anvendelse, selvom de nationale regler er ændret efter 1993.
• Om de tyske regler udgør en ulovlig restriktion for de frie kapitalbevægelser.
• Om en sådan restriktion kan begrundes i tvingende almene hensyn.

Domstolen fastslog:

• At standstill-klausulen kan finde anvendelse, selvom reglerne er ændret efter 1993, forudsat at restriktionen i det væsentlige eksisterede før denne dato.
• At de tyske regler potentielt udgør en restriktion for de frie kapitalbevægelser.
• At en sådan restriktion kan være begrundet i tvingende almene hensyn, såsom at forhindre skattesvig, men at reglerne ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål.
• Det er afgørende, om de tyske skattemyndigheder har mulighed for at kontrollere oplysninger fra det pågældende tredjeland.

Afgørelse

• Artikel 64, stk. 1, TEUF (standstill-klausulen) skal fortolkes således, at artikel 63, stk. 1, TEUF ikke berører anvendelsen af restriktioner for frie kapitalbevægelser til eller fra tredjelande vedrørende direkte investeringer, der eksisterede d. 31. december 1993.
• Dette gælder, selvom restriktionens omfang er udvidet til kapitalandele, der ikke vedrører direkte investeringer.
• Artikel 64, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at artikel 63, stk. 1, TEUF finder anvendelse på restriktioner for kapitalbevægelser til eller fra tredjelande vedrørende direkte investeringer, hvis den nationale skattelovgivning er ændret væsentligt efter d. 31. december 1993.
• Dette gælder, selvom en senere lovgivning erstatter den tidligere, medmindre den oprindelige lovs anvendelse er udsat.
• Artikel 63, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvor indkomst fra et selskab i et tredjeland medregnes i beskatningsgrundlaget for en hjemmehørende skattepligtig, når visse betingelser er opfyldt (minimum 1% kapitalandel, lav beskatning i tredjelandet).
• Dette gælder, medmindre der findes en retlig ramme, der giver de nationale skattemyndigheder mulighed for at kontrollere oplysninger om selskabet i tredjelandet.

Retlige Principper

• Frie Kapitalbevægelser: Artikel 63 TEUF fastslår et generelt forbud mod restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne og tredjelande. Dette omfatter både direkte investeringer og porteføljeinvesteringer.
• Standstill-klausulen (Artikel 64 TEUF): Tillader medlemsstater at opretholde restriktioner på kapitalbevægelser til tredjelande, der eksisterede d. 31. december 1993. Denne undtagelse fortolkes restriktivt.
• Objektiv Sammenlignelighed: Forskellig skattemæssig behandling er kun tilladt, hvis situationerne ikke er objektivt sammenlignelige, eller hvis forskelsbehandlingen er begrundet i et tvingende alment hensyn.
• Tvingende Almene Hensyn: Restriktioner for frie kapitalbevægelser kan være begrundet i tvingende almene hensyn, såsom at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, forebygge skattesvig og sikre effektiv skattekontrol.
• Proportionalitetsprincippet: En restriktion skal være egnet til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
• Kunstige Arrangementer: Nationale foranstaltninger kan være berettigede, hvis de specifikt sigter mod rent kunstige arrangementer, der har til formål at unddrage skat.
• Informationsudveksling: Muligheden for at kontrollere oplysninger fra et tredjeland er afgørende for at vurdere, om en restriktion er proportional.