Command Palette

Search for a command to run...

Manglende EU-retlig kompetence i arvesag vedrørende landbrugsbedrift

Dato

1. juni 2016

Udsteder

Domstolen

Land

Polen

Dommer

Berger

Dokument

Nøgleord

Præjudiciel forelæggelse etableringsfrihed grundlæggende rettigheder ejendomsret arv af landbrugsbedrifter EU-charteret om grundlæggende rettigheder anvendelsesområde gennemførelse af EU-retten domstolens kompetence polsk ret skifte arvesag

Sagen Halina Grodecka mod Józef Konieczka m.fl. omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Koninie (retten i første instans i Konin, Polen) vedrørende fortolkningen af EU-retten i forbindelse med en arvesag. Sagen drejer sig om en tvist om skifte af en landbrugsbedrift efter Kazimierz Konieczkas død i 2000. Den polske lovgivning indeholdt på dette tidspunkt en særordning for arv af landbrugsbedrifter, som stillede særlige krav til arvingernes kvalifikationer.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt disse nationale bestemmelser var i overensstemmelse med EU-retten, herunder retten til etableringsfrihed, retten til respekt for ejendom og forbuddet mod forskelsbehandling. Den ønskede fortolkning af artikel 2 TEUF og 8 TEUF, artikel 1 i den første tillægsprotokol til EMRK, EMRK’s artikel 14 samt artikel 17, stk. 1, i EU-chartret om grundlæggende rettigheder.

Domstolen afviste at besvare det præjudicielle spørgsmål med henvisning til manglende kompetence. Domstolen begrundede sin afgørelse med, at de faktiske omstændigheder i sagen lå forud for Polens tiltrædelse af EU, og at de nationale bestemmelser ikke udgjorde en gennemførelse af EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at den åbenbart ikke har kompetence til at besvare det præjudicielle spørgsmål fra Sąd Rejonowy w Koninie (retten i første instans i Konin, Polen). Domstolen begrunder dette med, at de faktiske omstændigheder i sagen ligger forud for Polens tiltrædelse af EU, og at de nationale bestemmelser, der er genstand for tvisten, ikke udgør gennemførelse af EU-retten.

Begrundelse

Domstolen fremhæver, at dens kompetence til at fortolke EU-retten i nye medlemsstater kun gælder fra tidspunktet for deres tiltrædelse. Da arvelader afgik ved døden før Polens tiltrædelse, og arven overgik til arvingen på dette tidspunkt, falder sagen uden for Domstolens tidsmæssige kompetence.

Vedrørende fortolkningen af artikel 2 TEUF, artikel 8 TEUF og artikel 17 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, bemærker Domstolen, at chartret kun finder anvendelse, når medlemsstaterne gennemfører EU-retten. Da hovedsagen vedrører en anmodning om skifte baseret på polsk ret, og der ikke er fremlagt oplysninger, der indikerer en gennemførelse af EU-retten, har Domstolen heller ikke kompetence til at fortolke disse bestemmelser.

Endelig, vedrørende fortolkningen af artikel 1 i protokol nr. 1 til EMRK og artikel 14 i EMRK, konstaterer Domstolen, at selvom disse bestemmelser delvist overlapper med chartrets artikel 17 og 21, er der ingen konkrete oplysninger, der tyder på, at tvisten i hovedsagen har nogen tilknytning til EU-retten. Derfor har Domstolen heller ikke kompetence til at tage stilling til det præjudicielle spørgsmål i denne henseende.

Centrale EU-retlige principper

  • Tidsmæssig kompetence: Domstolens kompetence til at fortolke EU-retten i nye medlemsstater er begrænset til perioden efter deres tiltrædelse.
  • Chartrets anvendelsesområde: EU-charteret om grundlæggende rettigheder finder kun anvendelse, når medlemsstaterne gennemfører EU-retten.
  • Manglende tilknytning til EU-retten: Domstolen har ikke kompetence til at behandle præjudicielle spørgsmål, hvis tvisten i hovedsagen ikke har tilstrækkelig tilknytning til EU-retten.

Betydning for EU-retten

Denne kendelse bekræfter de klare grænser for EU-domstolens kompetence. Den understreger, at Domstolen ikke kan træffe afgørelser i sager, der udelukkende vedrører national ret, og som ikke har nogen forbindelse til gennemførelsen af EU-retten eller EU-rettens anvendelsesområde. Kendelsen præciserer ligeledes, at Domstolens kompetence er tidsmæssigt begrænset til perioden efter en medlemsstats tiltrædelse af EU.

Lignende afgørelser