Traktatbrud – Tysklands stemmeafgivning i OTIF – Loyalitetspligt og EU's enhed i optræden udadtil

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Forbundsrepublikken Tyskland for traktatbrud efter artikel 258 TEUF. Sagen omhandlede Tysklands stemmeafgivning på det 25. møde i revisionsudvalget under Den Mellemstatslige Organisation for Internationale Jernbanebefordringer (OTIF). Kommissionen mente, at Tyskland havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets afgørelse 2014/699/EU og artikel 4, stk. 3, TEU (princippet om loyalt samarbejde).

Baggrund

Sagen udspringer af, at Tyskland på OTIF-mødet stemte imod den holdning, som Unionen havde fastlagt i afgørelse 2014/699/EU vedrørende ændringer i konventionen om internationale jernbanebefordringer (COTIF). Kommissionen mente, at Tysklands adfærd var i strid med princippet om loyalt samarbejde og skadede Unionens enhed i optræden udadtil.

Parternes argumenter

• Kommissionen: Tyskland havde tilsidesat afgørelse 2014/699/EU og princippet om loyalt samarbejde ved at stemme imod Unionens holdning og offentligt erklære sin modstand. Dette skadede Unionens troværdighed og omdømme.
• Tyskland: Afgørelse 2014/699/EU var ulovlig, og Tyskland var derfor ikke forpligtet til at overholde den. Tysklands stemmeafgivning havde ikke haft nogen negativ indvirkning, og Unionens omdømme var ikke blevet skadet. Tyskland anførte desuden, at Kommissionen havde tilrettelagt vedtagelsesproceduren for afgørelse 2014/699 således, at det ikke var muligt at opnå en retslig prøvelse af denne afgørelse.

Domstolens vurdering

Domstolen fandt, at Tyskland havde tilsidesat sine forpligtelser. Domstolen afviste Tysklands argument om, at afgørelsen var ulovlig, og fastslog, at Tyskland var forpligtet til at overholde den, indtil Domstolen eventuelt annullerede den. Domstolen fremhævede, at Tysklands adfærd skadede Unionens enhed i optræden udadtil og Unionens troværdighed.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at Forbundsrepublikken Tyskland havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til afgørelse 2014/699 og artikel 4, stk. 3, TEU. Dette skete ved, at Tyskland på det 25. møde i OTIF's revisionsudvalg stemte imod den holdning, der var fastlagt i afgørelsen, og offentligt erklærede sin modstand mod både holdningen og den fastsatte fremgangsmåde for udøvelsen af stemmerettighederne.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at Tysklands adfærd skadede enheden og sammenhængen i Unionens internationale optræden. Domstolen fremhævede, at medlemsstaterne skal respektere og bistå hinanden i gennemførelsen af traktaterne, og at dette princip omfatter overholdelse af Rådets afgørelser truffet i henhold til artikel 218, stk. 9, TEUF.

Begrundelse

Domstolen understregede, at en medlemsstat ikke ensidigt kan tilsidesætte en EU-retsakt, selvom den mener, at retsakten er ulovlig. Medlemsstaten skal søge retslig prøvelse ved Domstolen, hvis den er uenig i retsaktens lovlighed. Da Tyskland ikke havde anmodet om foreløbige forholdsregler eller udsættelse af gennemførelsen af afgørelsen, var landet forpligtet til at overholde den.

Domstolen afviste Tysklands argument om, at afgørelsen blot indeholdt "anbefalede koordinerede holdninger" og derfor ikke var bindende. Domstolen fastslog, at afgørelsen var truffet i henhold til artikel 218, stk. 9, TEUF og derfor var bindende i alle enkeltheder i henhold til artikel 288, stk. 4, TEUF.

Domstolen fandt også, at Tysklands adfærd skadede Unionens troværdighed og omdømme på den internationale scene, da den skabte tvivl om Unionens evne til at udtrykke en samlet holdning.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om loyalt samarbejde (artikel 4, stk. 3, TEU):
  • Medlemsstaterne skal respektere og bistå hinanden i gennemførelsen af traktaterne.
  • Dette princip omfatter en forpligtelse til at overholde Rådets afgørelser, også når medlemsstaten er uenig i afgørelsens lovlighed.
• Unionens enhed i optræden udadtil:
  • Medlemsstaterne skal sikre, at Unionen optræder enigt og sammenhængende på den internationale scene.
  • Dette indebærer, at medlemsstaterne skal støtte Unionens holdninger i internationale organisationer.
• Retsstatsprincippet:
  • EU bygger på retsstatsprincippet, hvilket indebærer, at EU-institutionernes retsakter formodes at være lovlige.
  • Medlemsstaterne skal overholde og gennemføre EU-retten, medmindre Domstolen har annulleret retsakten eller udsat dens gennemførelse.
• Afgørelsers bindende karakter (artikel 288, stk. 4, TEUF):
  • En afgørelse er bindende i alle enkeltheder for dem, den er rettet til.
  • Dette gælder også afgørelser truffet i henhold til artikel 218, stk. 9, TEUF om fastlæggelse af holdninger på Unionens vegne i internationale organisationer.

Anvendelse i sagen

Domstolen fandt, at Tyskland havde tilsidesat disse principper ved at stemme imod Unionens holdning i OTIF's revisionsudvalg og offentligt erklære sin modstand mod Unionens holdning. Dette skadede Unionens enhed i optræden udadtil og Unionens troværdighed på den internationale scene.

Betydning for EU-retten

Dommen bekræfter vigtigheden af, at medlemsstaterne overholder EU-retten og handler loyalt over for Unionen, også når de er uenige i en bestemt retsakt. Dommen understreger også, at medlemsstaterne skal søge retslig prøvelse ved Domstolen, hvis de mener, at en EU-retsakt er ulovlig, og at de ikke ensidigt kan tilsidesætte EU-retten.