Misbrug af dominerende stilling: Fortolkning af »stilles ringere i konkurrencen« ved diskriminerende priser

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal da Concorrência, Regulação e Supervisão (Portugal) vedrørende fortolkningen af artikel 102, stk. 2, litra c), TEUF om misbrug af dominerende stilling.

MEO – Serviços de Comunicações e Multimédia SA (MEO) havde klaget over, at GDA – Cooperativa de Gestão dos Direitos dos Artistas Intérpretes ou Executantes (GDA), et selskab for forvaltning af udøvende kunstneres rettigheder, havde opkrævet forskellige priser for udnyttelse af ophavsretsbeslægtede rettigheder fra MEO og NOS Comunicações SA (NOS), som begge er udbydere af betalingstjenester i form af transmission af tv-signaler og -indhold.

Konkurrencemyndigheden i Portugal henlægger sagen, da de ikke fandt tilstrækkelige beviser for misbrug af dominerende stilling, da prisdifferentieringen ikke havde en restriktiv virkning på MEO’s konkurrencemæssige stilling.

MEO anlagde sag ved den forelæggende ret og anførte, at konkurrencemyndigheden havde begået en retlig fejl ved at undersøge, om der forelå en væsentlig og kvantificerbar konkurrencefordrejning, i stedet for at vurdere, om den pågældende adfærd kunne fordreje konkurrencen.

Den forelæggende ret forelagde herefter en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af udtrykket »stilles ringere i konkurrencen« i artikel 102, stk. 2, litra c), TEUF, og om det er nødvendigt at foretage en analyse af de konkrete virkninger af en dominerende virksomheds differentierede priser på den berørte virksomheds konkurrencemæssige stilling.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at udtrykket »stilles ringere i konkurrencen« i artikel 102, stk. 2, litra c), TEUF, skal fortolkes således, at det vedrører en situation, hvor en dominerende virksomheds diskriminerende priser over for handelspartnere på et efterfølgende marked kan medføre konkurrenceforvridning mellem disse. Det er ikke nødvendigt at bevise en effektiv og kvantificerbar forringelse af den konkurrencemæssige stilling, men konstateringen skal baseres på en analyse af alle relevante omstændigheder, der indikerer en indvirkning på omkostninger, fortjeneste eller andre relevante interesser for de berørte parter.

Begrundelse

Domstolen begrundede afgørelsen med, at artikel 102 TEUF har til formål at sikre, at konkurrencen på det indre marked ikke fordrejes. En dominerende virksomheds adfærd må ikke fordreje konkurrencen på et marked i et tidligere eller efterfølgende led. Det er ikke et krav, at den ulovlige adfærd påvirker den dominerende virksomheds egen konkurrencemæssige stilling. Det er tilstrækkeligt, at adfærden kan fordreje konkurrencen mellem virksomhedens handelspartnere.

Domstolen understregede, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er en umiddelbar ulempe for de erhvervsdrivende, der afkræves højere priser. Det er kun, hvis den dominerende virksomheds adfærd tilsigter at føre til en konkurrenceforvridning, at forskelsbehandlingen kan anses for ulovlig. Det er dog ikke nødvendigt at bevise en effektiv kvantificerbar forringelse af handelspartnernes konkurrencestilling.

Domstolen fremhævede, at der skal foretages en undersøgelse af alle de relevante omstændigheder i sagen for at afgøre, om en prisdiskrimination skaber eller kan skabe en konkurrencemæssig ulempe. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til virksomhedens dominerende stilling, forhandlingsstyrken vedrørende priser, betingelserne og reglerne for pålæggelse af disse, varigheden og størrelsen heraf, samt om der eventuelt foreligger en strategi, som har til formål at udelukke konkurrenter fra markedet.

Centrale EU-retlige principper

• Forbud mod misbrug af dominerende stilling (Artikel 102 TEUF): En virksomhed med en dominerende stilling må ikke anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen.
• Formålet med konkurrencereglerne: At sikre, at konkurrencen inden for det indre marked ikke fordrejes.
• Konkurrenceforvridning: En dominerende virksomheds adfærd skal have til formål at fordreje konkurrencen mellem virksomhedens handelspartnere.
• Bevisbyrde: Det er ikke nødvendigt at bevise en effektiv og kvantificerbar forringelse af den konkurrencemæssige stilling, men der skal foretages en analyse af alle relevante omstændigheder.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslog, at GDA's differentierede priser over for MEO og NOS kunne udgøre et misbrug af dominerende stilling, hvis adfærden kunne medføre konkurrenceforvridning mellem disse handelspartnere. Domstolen henviste til, at der skulle foretages en konkret vurdering af alle relevante omstændigheder for at afgøre, om dette var tilfældet.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer fortolkningen af udtrykket »stilles ringere i konkurrencen« i artikel 102 TEUF. Den fastslår, at det ikke er nødvendigt at bevise en effektiv og kvantificerbar forringelse af den konkurrencemæssige stilling, men at der skal foretages en konkret vurdering af alle relevante omstændigheder. Dommen bidrager til at sikre en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne og til at beskytte konkurrencen på det indre marked.