Antikumulation af social sikring: Pensionstillæg og alderspension i EU og Schweiz

Sagen omhandler en spansk statsborger, José Blanco Marqués, der modtog en spansk pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed samt et tillæg på 20%. Da han fyldte 65 år, begyndte han også at modtage en schweizisk alderspension.

Instituto Nacional de la Seguridad Social (INSS) og Tesorería General de la Seguridad Social (TGSS) besluttede at suspendere udbetalingen af tillægget på 20% med den begrundelse, at det var uforeneligt med modtagelsen af en alderspension.

José Blanco Marqués anfægtede denne afgørelse, og sagen endte ved Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León, som forelagde præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.

De centrale spørgsmål var:

• Udgør den spanske regel om suspension af tillægget en antikumulationsregel?
• Skal artikel 46a, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1408/71 fortolkes således, at den kun finder anvendelse, når national lovgivning udtrykkeligt fastslår uforenelighed med ydelser erhvervet i udlandet?
• Skal tillægget på 20% og den schweiziske alderspension anses for at være ydelser af samme eller forskellig art?
• Finder antikumulationsreglerne anvendelse, hvis tillægget ikke er nævnt i bilag IV, afsnit D, til forordning nr. 1408/71?

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. En national bestemmelse, hvorefter et tillæg til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed sættes i bero, når pensionisten modtager en alderspension i en anden medlemsstat eller Schweiz, udgør en bestemmelse om nedsættelse i henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 1408/71.
2. Artikel 46a, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes således, at begrebet "lovgivningen i førstnævnte medlemsstat" omfatter den fortolkning, som en national domstol, der er den øverste domstol, har foretaget af en national lovgivningsbestemmelse.
3. Et tillæg til en pension som følge af fuldstændig og varig uarbejdsdygtighed, der tildeles en arbejdstager i henhold til en medlemsstats lovgivning, og en alderspension, som samme arbejdstager har opnået i Schweiz, skal anses for at være af samme art som omhandlet i forordning nr. 1408/71.
4. Artikel 46b, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes således, at en national antikumulationsregel som den, der følger af artikel 6 i dekret nr. 1646/1972, ikke finder anvendelse på en ydelse, der beregnes i henhold til den nævnte forordnings artikel 46, stk. 1, litra a), nr. i), når denne ydelse ikke er anført i bilag IV, afsnit D, til samme forordning.

Retlige Principper

Domstolen fremhæver følgende principper:

• Antikumulationsprincippet: Nationale regler, der forhindrer dobbeltdækning af sociale ydelser, kan anvendes, men skal overholde EU-rettens begrænsninger.
• Definition af "lovgivning": Begrebet omfatter også den fortolkning, som gives af den øverste nationale domstol.
• Ydelser af samme art: Sociale sikringsydelser anses for at være af samme art, når deres genstand, formål, beregningsgrundlag og tildelingsbetingelser er identiske.
• Artikel 46b, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1408/71: Antikumulationsregler finder kun anvendelse, hvis ydelsen er uafhængig af forsikringsperioder og er anført i bilag IV, afsnit D, til forordningen.

Domstolen fortolker, at en national antikumulationsregel ikke kan anvendes, når ydelsen ikke er nævnt i bilag IV, afsnit D, til forordning nr. 1408/71.