Eksportrestitutioner for levende kvæg: Krav om fuld logbog ved transport til tredjelande

Vion Livestock BV eksporterede levende kvæg til Libanon og modtog eksportrestitutioner. De nederlandske myndigheder krævede restitutionerne tilbagebetalt, da transportvirksomheden kun havde udfyldt logbogen frem til EU's udgangssted (Koper, Slovenien) og ikke frem til det endelige bestemmelsessted (Beirut, Libanon).

Parter:

• Vion Livestock BV (eksportør)
• Staatssecretaris van Economische Zaken (statssekretæren for økonomiske anliggender, Nederlandene)

Baggrund:

• Vion eksporterede kvæg fra Nederlandene til Libanon via Slovenien.
• Eksportrestitutioner blev udbetalt.
• Myndighederne krævede tilbagebetaling, da logbogen ikke var fuldt udfyldt.

Centrale EU-retlige spørgsmål:

• Skal logbogen ved eksport af dyr til et tredjeland føres helt frem til bestemmelsesstedet i tredjelandet for at opfylde kravene for eksportrestitutioner?
• Kan eksportrestitutioner kræves tilbagebetalt, hvis logbogen ikke er ført fuldt ud, selvom transportvirksomheden har afleveret logbogen til embedsdyrlægen ved EU's udgangssted?

Hovedargumenter:

• Vion: Hævdede, at forpligtelsen til at føre logbog kun gjaldt frem til EU's udgangssted.
• Statssekretæren: Argumenterede for, at logbogen skulle føres helt frem til bestemmelsesstedet i tredjelandet for at sikre overholdelse af dyrevelfærdsbestemmelserne.

Væsentlige forhold:

• Forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport.
• Forordning nr. 817/2010 om eksportrestitutioner for levende kvæg.
• Tvisten drejede sig om fortolkningen af kravene til logbogen og dens betydning for udbetaling af eksportrestitutioner.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7 i forordning nr. 817/2010, sammenholdt med artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 2, stk. 2, i samme forordning, samt punkt 3, 7 og 8 i bilag II til forordning nr. 1/2005, skal fortolkes således, at der kan kræves tilbagebetaling af eksportrestitutioner, hvis en transportvirksomhed ikke har ajourført en kopi af logbogen (jf. bilag II til forordning nr. 1/2005) fuldt ud frem til det sted, hvor den første aflæsning finder sted i det endelige bestemmelsestredjeland.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• At eksportrestitutioner kun udbetales, hvis artikel 3-9 i forordning nr. 1/2005 og de tilhørende bilag overholdes under transporten til det første aflæsningssted i bestemmelsestredjelandet.
• At forordning nr. 817/2010 kræver en overvågningsordning, der omfatter kontrol af dyrene ikke kun ved EU's udgangssted, men også frem til det første aflæsningssted i bestemmelsestredjelandet.
• At logbogen (eller en kopi heraf) skal indeholde oplysninger om hele forsendelsen, inklusive den del, der foregår i tredjelandet, for at sikre en effektiv kontrol.
• At selvom punkt 7 i bilag II til forordning nr. 1/2005 angiver, at logbogen skal gives til embedsdyrlægen ved EU's udgangssted, tillader punkt 8 i samme bilag brugen af en kopi. Organisatoren skal derfor fortsætte med at udfylde en kopi af logbogen frem til det første aflæsningssted i bestemmelsestredjelandet.
• At det er eksportørens ansvar at bevise, at betingelserne for eksportrestitution er opfyldt, hvilket inkluderer at fremlægge en fuldt udfyldt kopi af logbogen for dyrlægen ved det første aflæsningssted i bestemmelsestredjelandet.

Centrale EU-retlige principper

• Effektivitetsprincippet: Domstolen sikrer, at EU-rettens bestemmelser fortolkes på en måde, der sikrer deres effektive virkning. Dette kommer til udtryk ved kravet om, at logbogen skal føres fuldt ud for at muliggøre en reel kontrol af dyrevelfærden under hele transporten.
• Harmonisk fortolkning: Domstolen fortolker forordning nr. 817/2010 og forordning nr. 1/2005 i sammenhæng for at sikre en ensartet anvendelse af reglerne om eksportrestitutioner og dyrevelfærd.
• Bevisbyrde: Det er den, der ansøger om eksportrestitutioner, der har bevisbyrden for, at alle betingelser er opfyldt, herunder overholdelse af dyrevelfærdsbestemmelserne.

Betydning for EU-retten

Dommen præciserer kravene til dokumentation for overholdelse af dyrevelfærdsbestemmelserne ved eksport af levende dyr til tredjelande. Den fastslår, at eksportører skal sikre, at en kopi af logbogen føres fuldt ud frem til det første aflæsningssted i bestemmelsestredjelandet, og at denne kopi skal kunne forelægges for de relevante myndigheder. Dette bidrager til at sikre en højere grad af dyrevelfærd under transport og til at forhindre misbrug af eksportrestitutioner.