Gyldigheden af antidumpingtold på import af fodtøj fra Kina og Vietnam: Repræsentativitet af stikprøve og Unionens interesse

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel (den nederlandsksprogede ret i første instans i Bruxelles, Belgien) vedrørende gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og Kina.

T.KUP SAS, et selskab med hjemsted i Frankrig, anfægtede gyldigheden af forordningen og krævede tilbagebetaling af antidumpingtold, som selskabet havde betalt for import af fodtøj med oprindelse i Kina og Vietnam. T.KUP argumenterede for, at Kommissionen havde tilsidesat antidumpinggrundforordningen ved at udtage en utilstrækkelig repræsentativ stikprøve af importører, og at Kommissionen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til det foreliggende bevismateriale.

Den forelæggende ret forelagde fire præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, der primært omhandlede, hvorvidt forordning nr. 1294/2009 var ugyldig på grund af:

• Utilstrækkelig repræsentativ stikprøve af importører.
• Manglende hensyntagen til det foreliggende bevismateriale.
• Utilstrækkelige oplysninger til at fastslå dumping og skade.
• Tilsidesættelse af antidumpinggrundforordningens artikel 21 vedrørende Unionens interesse.

Rådet for Den Europæiske Union anførte, at anmodningen om præjudiciel afgørelse skulle afvises, da den forelæggende ret ikke havde foretaget en selvstændig undersøgelse af gyldigheden af forordning nr. 1294/2009. Domstolen afviste dog denne indsigelse og antog anmodningen til realitetsbehandling.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at behandlingen af de præjudicielle spørgsmål ikke havde frembragt tvivl om gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009. Domstolen fandt, at Kommissionens udvælgelse af en stikprøve af importører ikke var i strid med de gældende retsregler eller overskred de skønsbeføjelser, som institutionerne er tillagt. Domstolen bemærkede, at selvom stikprøven kun omfattede otte importører, tegnede den sig for en betydelig del af importen fra Kina og Vietnam. Domstolen fandt desuden, at institutionerne havde overholdt de processuelle rettigheder for de parter, der er omhandlet i antidumpinggrundforordningens artikel 21, stk. 2 og 3, herunder importørerne, ved at give dem mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med vurderingen af Unionens interesse i at opretholde antidumpingforanstaltningerne.

Retlige principper

Domstolen fremhævede følgende retlige principper:

• Skønsbeføjelse ved stikprøveudtagning: EU-institutionerne har vide skønsbeføjelser ved udvælgelsen af parter til stikprøveudtagning i antidumpingsager. Domstolens prøvelse er begrænset til at vurdere, om udvælgelsen er baseret på forkerte faktiske omstændigheder eller et åbenbart urigtigt skøn.
• Unionens interesse: Ved vurderingen af Unionens interesse i at træffe eller opretholde antidumpingforanstaltninger skal institutionerne vurdere alle involverede parters interesser som helhed, herunder EU-erhvervsgrenens, brugernes og forbrugernes interesser.
• Processuelle rettigheder: Parterne, herunder importører, har ret til at give deres synspunkter til kende, indgive oplysninger og fremkomme med bemærkninger til de oplysninger, som de øvrige parter har indgivet. De har også ret til at blive hørt af Kommissionen under visse betingelser.
• Bevisbyrde: Det er parternes pligt at fremlægge beviser til støtte for deres anbringender. Der tages kun hensyn til behørigt dokumenterede oplysninger.

Retlige principper

Domstolen fremhævede følgende retlige principper:

• Skønsbeføjelse ved stikprøveudtagning: EU-institutionerne har vide skønsbeføjelser ved udvælgelsen af parter til stikprøveudtagning i antidumpingsager. Domstolens prøvelse er begrænset til at vurdere, om udvælgelsen er baseret på forkerte faktiske omstændigheder eller et åbenbart urigtigt skøn.
• Unionens interesse: Ved vurderingen af Unionens interesse i at træffe eller opretholde antidumpingforanstaltninger skal institutionerne vurdere alle involverede parters interesser som helhed, herunder EU-erhvervsgrenens, brugernes og forbrugernes interesser.
• Processuelle rettigheder: Parterne, herunder importører, har ret til at give deres synspunkter til kende, indgive oplysninger og fremkomme med bemærkninger til de oplysninger, som de øvrige parter har indgivet. De har også ret til at blive hørt af Kommissionen under visse betingelser.
• Bevisbyrde: Det er parternes pligt at fremlægge beviser til støtte for deres anbringender. Der tages kun hensyn til behørigt dokumenterede oplysninger.