UberPop: Kvalifikation af formidlingstjeneste som transportydelse og direktiv 2006/123's anvendelsesområde

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Lille (Frankrig) vedrørende fortolkningen af direktiv 98/34/EF og direktiv 2006/123/EF. Sagen er anlagt mod Uber France SAS i en straffesag, hvor selskabet er anklaget for ulovligt at organisere et system, der sætter ikke-erhvervsdrivende chauffører i forbindelse med kunder via applikationen "Uber Pop".

Den franske domstol ønskede afklaret, om den franske lovgivning, der strafferetligt sanktionerer denne form for aktivitet, skal betragtes som en "forskrift vedrørende tjenester" i informationssamfundet (direktiv 98/34) eller som en forskrift vedrørende "tjenesteydelser på transportområdet" (direktiv 2006/123).

Domstolen skulle således tage stilling til, om UberPop-tjenesten primært er en elektronisk formidlingstjeneste eller en transporttjeneste. Hvis tjenesten falder ind under direktivet om informationssamfundstjenester, skal nationale tekniske forskrifter meddeles Europa-Kommissionen forud for implementering. Manglende notifikation kan potentielt gøre den nationale regel ineffektiv over for borgerne.

Domstolen fastslog, at UberPop-tjenesten udgør en integreret del af en samlet transporttjeneste og derfor falder uden for direktiv 2006/123's anvendelsesområde. Dermed var den franske lovgivning ikke omfattet af kravet om forudgående meddelelse.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at en national lovgivning, der strafferetligt sanktionerer det at formidle kontakt mellem kunder og private personer, der tilbyder persontransport mod betaling uden tilladelse, falder ind under kategorien "tjenesteydelse på transportområdet". Dette gælder, når formidlingen sker via en smartphone-app og er en integreret del af en samlet tjeneste, hvor transporten er hovedelementet. Sådanne tjenester er undtaget fra både direktiv 98/34 og direktiv 2006/123.

Begrundelse

Domstolen henviste til tidligere praksis (C-434/15, Asociación Profesional Elite Taxi), hvor den fastslog, at en tjeneste, der formidler kontakt mellem passagerer og ikke-professionelle chauffører via en app, ikke blot er en informationssamfundstjeneste. Når tjenesten er uadskillelig forbundet med et tilbud om bytransport, og tjenesteyderen (f.eks. Uber) har afgørende indflydelse på transportens vilkår (prisfastsættelse, kvalitetskontrol), udgør formidlingen en integreret del af en samlet transporttjeneste.

Da transporttjenester er udtrykkeligt undtaget fra direktiv 2006/123's anvendelsesområde (artikel 2, stk. 2, litra d), falder den omhandlede nationale lovgivning uden for dette direktiv. Dermed er lovgivningen heller ikke omfattet af direktiv 98/34 om informationsproceduren, da den ikke regulerer en informationssamfundstjeneste.

Centrale EU-retlige principper

• Definition af "tjeneste i informationssamfundet" (Direktiv 98/34): En tjeneste, der normalt ydes mod betaling, teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning.
• Undtagelse for transporttjenester (Direktiv 2006/123): Tjenesteydelser på transportområdet er ekskluderet fra direktivets anvendelsesområde.
• Integreret tjeneste: Hvis en formidlingstjeneste er uadskillelig forbundet med en transportydelse og udøver afgørende indflydelse på denne, betragtes den som en del af en samlet transporttjeneste.
• Forudgående meddelelse (Direktiv 98/34): Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om udkast til tekniske forskrifter vedrørende informationssamfundets tjenester.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslog, at UberPop-tjenesten, hvor private chauffører formidles via en app, udgør en integreret del af en transporttjeneste og derfor falder uden for direktiv 2006/123's anvendelsesområde. Dermed var den franske lovgivning, der strafferetligt sanktionerede Uber France, ikke omfattet af kravet om forudgående meddelelse i direktiv 98/34.