Regional afgift på store detailhandelscentre: Forenelighed med etableringsfriheden og statsstøttereglerne

Sagen omhandler en regional afgift på store detailhandelscentre i Catalonien, Spanien, og hvorvidt denne afgift er i overensstemmelse med EU-retten.

Asociación Nacional de Grandes Empresas de Distribución (ANGED) anfægtede afgiften og mente, at den var i strid med etableringsfriheden og statsstøttereglerne. Generalitat de Catalunya (den regionale regering) forsvarede afgiften med henvisning til miljøbeskyttelse og fysisk planlægning.

Tribunal Supremo (øverste domstol i Spanien) forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om afgiften var i strid med artikel 49 og 54 TEUF (etableringsfriheden) og artikel 107, stk. 1, TEUF (statsstøtte).

Centrale Spørgsmål

• Er den regionale afgift på store detailhandelscentre i strid med etableringsfriheden?
• Udgør de fritagelser og nedsættelser, der gives i henhold til afgiften, statsstøtte?
• Hvis der er tale om statsstøtte, kan den så betragtes som eksisterende støtte?

Parternes Argumenter

• ANGED argumenterede for, at afgiften diskriminerede virksomheder fra andre medlemsstater og udgjorde ulovlig statsstøtte.
• Generalitat de Catalunya hævdede, at afgiften var begrundet i miljøhensyn og fysisk planlægning, og at den ikke udgjorde statsstøtte.

Domstolens Betragtninger

• Domstolen fandt, at afgiften ikke var i strid med etableringsfriheden, da den ikke direkte eller indirekte diskriminerede virksomheder fra andre medlemsstater.
• Domstolen fandt, at fritagelsen af mindre virksomheder (under 2500 m²) ikke udgjorde statsstøtte, da den var begrundet i hensynet til miljøbeskyttelse og fysisk planlægning.
• Domstolen fandt dog, at fritagelsen af store kollektive detailhandelscentre udgjorde statsstøtte, da den gav en selektiv fordel til disse centre.
• Domstolen fandt, at eventuel statsstøtte ikke kunne betragtes som eksisterende støtte, da Kommissionen havde undersøgt sagen og truffet foranstaltninger inden for forældelsesfristen.

Afgørelse

• Artikel 49 og 54 TEUF er ikke til hinder for en regional afgift på store detailhandelscentre.
• En afgift, der fritager virksomheder under 2500 m² fra afgift, udgør som udgangspunkt ikke statsstøtte.
• Fritagelse af virksomheder der udelukkende beskæftiger sig med havearbejde, salg af køretøjer, byggematerialer, maskiner og industrimaterialer, samt nedsættelse af afgiftsgrundlaget for visse andre detailhandelscentre, udgør heller ikke statsstøtte, hvis de ikke medfører lige så store skader på miljøet og den fysiske planlægning.
• Afgiften udgør statsstøtte, for så vidt som den fritager store kollektive detailhandelscentre med et salgsareal på eller over 2500 m².
• Statsstøtte som følge af en afgiftsordning kan under de beskrevne omstændigheder ikke udgøre eksisterende støtte.

Retlige Principper

• Etableringsfrihed (Artikel 49 og 54 TEUF):
  • Forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling af virksomheder baseret på hjemsted.
  • En afgift, der rammer virksomheder med stort salgsareal, udgør ikke nødvendigvis en hindring for etableringsfriheden, medmindre den reelt diskriminerer virksomheder fra andre medlemsstater.
• Statsstøtte (Artikel 107, stk. 1, TEUF):
  • Statsstøtte er enhver foranstaltning, der opfylder følgende betingelser:
    • Involverer statslige midler.
    • Påvirker samhandelen mellem medlemsstater.
    • Giver en selektiv fordel.
    • Fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene.
  • En skattefordel er selektiv, hvis den begunstiger visse virksomheder eller produktioner i forhold til andre i en sammenlignelig situation.
  • En differentiering er begrundet, hvis den følger af det pågældende systems karakter eller opbygning.
• Eksisterende Støtte:
  • Støtte, der er godkendt af Kommissionen eller Rådet.
  • Støtte, der anses for eksisterende, fordi den ikke var støtte ved indførelsen, men er blevet det pga. udviklingen på fællesmarkedet.
  • Støtte, hvor Kommissionens beføjelser til at kræve tilbagebetaling er forældet.
• Forældelsesfrist for Statsstøtte:
  • Kommissionens beføjelser til at kræve tilbagebetaling af støtte forældes efter ti år.
  • Fristen løber fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte tilkendes støttemodtageren.
  • Foranstaltninger truffet af Kommissionen eller en medlemsstat efter opfordring fra Kommissionen afbryder fristen.