Oplysningspligt ved reklame for online salgsplatforme i trykte medier

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den tyske Bundesgerichtshof vedrørende fortolkningen af artikel 7, stk. 4, i direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis. Sagen er anlagt af Verband Sozialer Wettbewerb eV (VSW) mod DHL Paket GmbH vedrørende en reklameannonce i et trykt medie, hvor DHL Paket reklamerede for produkter, der kunne købes via deres onlineplatform MeinPaket.de.

VSW mente, at DHL Paket ikke havde opfyldt sin pligt til at oplyse navn og fysisk adresse på de leverandører, der benyttede platformen. Bundesgerichtshof spurgte Domstolen, om disse oplysninger skal fremgå direkte af reklamen i et trykt medie, når forbrugerne kun kan købe produkterne via det websted, der er angivet i reklamen, og hvor oplysningerne er let tilgængelige.

Domstolen skulle tage stilling til, om det er tilstrækkeligt, at oplysningerne er tilgængelige på webstedet, eller om de skal fremgå direkte af reklamen, og om det har betydning, om det er DHL Pakets egne produkter eller produkter fra andre virksomheder, der reklameres for.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 7, stk. 4, litra b), i direktiv 2005/29 skal fortolkes således, at en annoncereklame, der falder ind under begrebet »købsopfordring«, kan opfylde oplysningspligten i bestemmelsen. Den forelæggende ret skal vurdere, om begrænsningerne i rum i reklameteksten berettiger, at oplysninger om leverandøren kun er tilgængelige på onlineplatformen, og om disse oplysninger er let tilgængelige.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med, at selvom oplysninger om den erhvervsdrivendes fysiske adresse og navn principielt skal fremgå af en købsopfordring, er dette ikke nødvendigvis tilfældet, hvis kommunikationsmediet har begrænsninger i rum. Det er afgørende, at forbrugerne let kan få adgang til disse oplysninger via det websted, der er nævnt i reklamen. Domstolen understregede, at pligten til at angive disse oplysninger ikke afhænger af, om det er leverandøren eller en tredjemand, der står bag købsopfordringen.

Centrale EU-retlige principper

• Direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis: Dette direktiv harmoniserer reglerne for handelspraksis for at beskytte forbrugerne mod vildledende eller aggressive metoder.
• Artikel 7, stk. 4, litra b) i direktivet: Denne bestemmelse kræver, at en købsopfordring skal indeholde den erhvervsdrivendes fysiske adresse og navn.
• Begrænsninger i kommunikationsmediet: Ved vurderingen af, om oplysninger er udeladt, skal der tages hensyn til begrænsninger i rum eller tid i det anvendte kommunikationsmiddel, jf. artikel 7, stk. 3.
• Let tilgængelighed af oplysninger: Hvis oplysninger ikke kan gives direkte i reklamen på grund af pladsbegrænsninger, er det afgørende, at de er let tilgængelige for forbrugerne via andre kanaler, f.eks. et websted.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslog, at i tilfælde af reklamer i trykte medier for onlineplatforme, kan oplysninger om den erhvervsdrivendes identitet gives på selve platformen, hvis pladsbegrænsninger gør det vanskeligt at inkludere dem i reklamen. Det er dog en forudsætning, at disse oplysninger er let tilgængelige for forbrugerne.

Betydning for EU-retten

Afgørelsen præciserer, hvordan oplysningskravene i direktivet om urimelig handelspraksis skal fortolkes i forhold til moderne markedsføringsmetoder, hvor onlineplatforme spiller en central rolle. Den understreger vigtigheden af, at forbrugerne har let adgang til væsentlige oplysninger, selvom de ikke er direkte angivet i reklamen.