EU-Domstolens dom i sagen Rådet mod Front Polisario: Territorial anvendelse af EU-Marokko aftale og Vestsahara

Sagen omhandler en appel fra Rådet for Den Europæiske Union af en dom fra Den Europæiske Unions Ret, der delvist annullerede Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale med Kongeriget Marokko om liberalisering af handel med landbrugs- og fiskeriprodukter. Front Polisario anlagde sag ved Retten med påstand om annullation af Rådets afgørelse, idet de anførte, at aftalen ulovligt fandt anvendelse på Vestsahara.

Retten gav Front Polisario medhold og annullerede Rådets afgørelse i det omfang, den godkendte anvendelsen af liberaliseringsaftalen på Vestsahara. Rådet appellerede denne dom til Domstolen.

Parternes argumenter

• Rådet: Rådet anførte, at Retten havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at liberaliseringsaftalen fandt anvendelse på Vestsahara. Rådet argumenterede for, at Retten havde overskredet grænserne for sin domstolskontrol og tilsidesat princippet om traktaters relative virkning.
• Front Polisario: Front Polisario hævdede, at appellen skulle afvises, da Unionen ikke havde kompetence til at indgå en international aftale, der juridisk gælder for Vestsahara. De anførte, at den omtvistede afgørelse berørte dem umiddelbart og individuelt.

Domstolens behandling

• Domstolen undersøgte, om Rettens fortolkning af liberaliseringsaftalens territoriale anvendelsesområde var korrekt.
• Domstolen vurderede, om Retten havde overholdt folkeretlige principper, herunder princippet om selvbestemmelse, reglen i Wienerkonventionens artikel 29 om traktaters territoriale anvendelsesområde og princippet om traktaters relative virkning.

Afgørelse

• Domstolen ophævede Rettens dom, idet den fastslog, at Retten havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at liberaliseringsaftalen skulle fortolkes således, at den fandt anvendelse på Vestsahara.
• Domstolen afviste Front Polisarios søgsmål.
• Front Polisario blev pålagt at betale sagens omkostninger.
• Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Portugisiske Republik, Europa-Kommissionen og Confédération marocaine de l’agriculture et du développement rural (Comader) bærer deres egne omkostninger.

Begrundelse

• Domstolen begrundede sin afgørelse med, at Rettens fortolkning af liberaliseringsaftalens territoriale anvendelsesområde var i strid med folkeretlige principper, herunder princippet om selvbestemmelse, reglen i Wienerkonventionens artikel 29 om traktaters territoriale anvendelsesområde og princippet om traktaters relative virkning.
• Domstolen fandt, at udtrykket »Kongeriget Marokkos område« i associeringsaftalens artikel 94 ikke kunne fortolkes således, at det omfattede Vestsahara, da dette ville være i strid med Vestsaharas særlige status som et ikke-selvstyrende område.
• Domstolen bemærkede, at princippet om traktaters relative virkning indebærer, at en traktat ikke kan skabe forpligtelser eller rettigheder for en tredjepart uden dennes samtykke, og at Vestsaharas befolkning skal anses for at være en sådan tredjepart.
• Domstolen fastslog, at liberaliseringsaftalen ikke skulle forstås således, at dens territoriale anvendelsesområde omfattede Vestsahara, og at det derfor ikke var nødvendigt at indføje en klausul, der udtrykkeligt udelukkede dette område fra anvendelsesområdet.

Centrale EU-retlige principper

• Princippet om selvbestemmelse: Domstolen bekræftede, at det sædvaneretlige selvbestemmelsesprincip er et folkeretligt princip, der gælder for alle ikke-selvstyrende områder og for alle folk, der endnu ikke er uafhængige. Dette princip er en del af de folkeretlige retsregler, som finder anvendelse i forholdet mellem Unionen og Kongeriget Marokko.
• Traktaters territoriale anvendelsesområde (Wienerkonventionens artikel 29): Domstolen fastslog, at en traktat generelt binder en stat i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges udtrykket »territorium«, i forhold til det geografiske område, hvorpå denne stat fuldt ud udøver den kompetence, som staterne er anerkendt i henhold til folkeretten.
• Princippet om traktaters relative virkning (Wienerkonventionens artikel 34): Domstolen fremhævede, at traktater hverken bør skabe forpligtelser eller rettigheder for tredjeparter uden deres samtykke. Vestsaharas befolkning anses for at være en »tredjepart« i denne sammenhæng.
• Loyal fortolkning af traktater (Wienerkonventionens artikel 31): Domstolen understregede, at en traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål. Fortolkningen skal også tage hensyn til relevante folkeretlige retsregler.

Anvendelse og betydning

• Domstolen anvendte disse principper til at fortolke associeringsaftalen og liberaliseringsaftalen mellem EU og Marokko. Den konkluderede, at aftalerne ikke kunne fortolkes således, at de fandt anvendelse på Vestsahara, da dette ville være i strid med folkeretten.
• Afgørelsen understreger vigtigheden af at overholde folkeretlige principper ved indgåelse og fortolkning af internationale aftaler, især når de berører ikke-selvstyrende områder og deres befolkninger.