Statsstøtte til digitalt TV: Afgrænsning af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og medlemsstaternes skønsbeføjelser

Sagen omhandler statsstøtte ydet af Spanien til implementering af digitalt TV i fjerntliggende områder. Kommissionen fandt, at støtten var delvist uforenelig med det indre marked, da den ikke overholdt princippet om teknologisk neutralitet og ikke var tilstrækkeligt klart defineret som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse.

Parterne i sagen er Comunidad Autónoma del País Vasco m.fl. (appellanter) mod Europa-Kommissionen (indstævnte) og SES Astra SA (intervenient).

Appellanterne anførte, at Retten havde begået flere retlige fejl ved fortolkningen af EU-retten, herunder:

• Tilsidesættelse af grænsen for prøvelse af åbenbar fejl ved vurderingen af definitionen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.
• Begrænsning af medlemsstaternes skønsbeføjelser vedrørende metoder til levering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.
• Fordrejning af ordlyden af national lovgivning og foretagelse af åbenbart urigtige konstateringer.
• Fejlagtig vurdering af anvendelsen af protokollen om offentlig radio- og TV-virksomhed.

Kommissionen og SES Astra argumenterede for, at appellerne skulle forkastes, da Retten korrekt havde vurderet, at støtten ikke opfyldte betingelserne for at være forenelig med det indre marked.

Domstolen forkastede appellerne og fastslog, at Retten ikke havde begået de påberåbte retlige fejl. Domstolen understregede, at medlemsstaternes skønsbeføjelser vedrørende tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ikke er ubegrænsede, og at Kommissionen kan anfægte dem ved åbenbar fejl. Domstolen fandt også, at protokollen om offentlig radio- og TV-virksomhed ikke fandt anvendelse i den konkrete sag.

Afgørelse

• Domstolen forkastede appellerne.
• Comunidad Autónoma del País Vasco, Itelazpi SA, Comunidad Autónoma de Cataluña, Centre de Telecomunicacions i Tecnologies de la Informació de la Generalitat de Catalunya (CTTI), Navarra de Servicios y Tecnologías SA, Cellnex Telecom SA og Retevisión I SA blev pålagt at betale sagsomkostningerne.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med, at ingen af de seks led i det fremsatte anbringende kunne føre til en ændring af Rettens domme. Domstolen fandt bl.a., at:

• Retten ikke havde overskredet grænsen for prøvelse af åbenbare fejl ved vurderingen af definitionen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.
• Retten ikke havde begrænset medlemsstaternes skønsbeføjelser vedrørende metoder til levering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.
• Retten ikke havde fordrejet ordlyden af national lovgivning eller foretaget åbenbart urigtige konstateringer.
• Retten korrekt havde vurderet, at protokollen om offentlig radio- og TV-virksomhed ikke fandt anvendelse.

Centrale EU-retlige principper

• Statsstøttebegrebet: For at en foranstaltning kan kvalificeres som statsstøtte, skal alle betingelser i artikel 107, stk. 1, TEUF være opfyldt, herunder at en virksomhed opnår en økonomisk fordel.
• Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (TAØI): Medlemsstaterne har vide skønsbeføjelser til at definere og tilrettelægge TAØI, men disse beføjelser er ikke ubegrænsede og kan kun anfægtes ved åbenbar fejl.
• Altmark-kriterierne: For at kompensation for offentlig tjeneste ikke skal betragtes som statsstøtte, skal de fire Altmark-betingelser være opfyldt kumulativt. Den første betingelse kræver, at den begunstigede virksomhed faktisk er pålagt at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste, og at disse forpligtelser er klart defineret.
• Protokol nr. 29 om offentlig radio- og TV-virksomhed: Denne protokol finder anvendelse på offentlige TV-selskaber, men ikke nødvendigvis på finansiering af alle signaludsendelsesplatforme.

Anvendelse i sagen

Domstolen fandt, at Retten korrekt havde vurderet, at den første Altmark-betingelse ikke var opfyldt, da driften af det jordbaserede TV-net ikke var klart defineret som en TAØI i national ret. Domstolen understregede, at medlemsstaternes skønsbeføjelser vedrørende TAØI ikke er ubegrænsede, og at Kommissionen kan anfægte dem ved åbenbar fejl. Domstolen afviste argumentet om, at protokollen om offentlig radio- og TV-virksomhed fandt anvendelse, da den ikke direkte vedrørte finansieringen af de omhandlede operatører.