EU-varemærker: Beskyttelse af geografiske betegnelser i kollektivmærker

Sagen omhandler en appel afgørelsen fra Retten vedrørende EUIPO's afslag på The Tea Boards indsigelse mod Delta Lingeries varemærkeansøgninger, der indeholdt bestanddelen »darjeeling«. The Tea Board, som administrerer teproduktionen i Darjeeling-regionen i Indien, anførte, at Delta Lingeries varemærker ville skabe risiko for forveksling med deres ældre EU-kollektivmærker for te, der ligeledes indeholdt betegnelsen »Darjeeling«.

• Parter: The Tea Board (appellant) og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Delta Lingerie (intervenient).
• Baggrund: Delta Lingerie ansøgte om EU-varemærker for beklædningsgenstande og tjenesteydelser, der indeholdt ordet »darjeeling«. The Tea Board gjorde indsigelse med henvisning til deres EU-kollektivmærker for te, der beskyttede den geografiske betegnelse »Darjeeling«.
• Centrale spørgsmål: Om der er risiko for forveksling mellem Delta Lingeries varemærker og The Tea Boards kollektivmærker, og om brugen af »darjeeling« i Delta Lingeries varemærker udnytter eller skader The Tea Boards varemærkers særpræg eller renommé.
• The Tea Boards argumenter: Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at den væsentligste funktion af et kollektivmærke, der består af en geografisk betegnelse, ikke adskiller sig fra et individuelt varemærkes funktion. Retten har også begået en fejl ved ikke at tage hensyn til den geografiske oprindelse af varerne ved vurderingen af ligheden.
• EUIPO's og Delta Lingeries argumenter: Appellen bør forkastes, da Retten korrekt har vurderet, at der ikke er risiko for forveksling eller utilbørlig udnyttelse af The Tea Boards varemærker.
• Rettens afgørelse: Retten frifandt delvist EUIPO, men annullerede EUIPO's afgørelse i visse henseender vedrørende artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009.
• Domstolens afgørelse: Domstolen stadfæstede Rettens afgørelse og forkastede The Tea Boards appeller. Domstolen fandt, at Retten ikke havde begået retlige fejl ved fortolkningen af EU-varemærkeretten.

Afgørelse

• Domstolen forkastede appellerne fra The Tea Board og stadfæstede Rettens afgørelse.
• Domstolen fastslog, at Retten ikke havde begået retlige fejl vedrørende fortolkningen af EU-varemærkeretten.
• Domstolen pålagde The Tea Board at betale sagsomkostningerne i forbindelse med appellerne.
• Domstolen forkastede Delta Lingeries kontraappel og pålagde Delta Lingerie at betale sagsomkostningerne i forbindelse med kontraappellen.

Begrundelse

• Domstolen begrundede afgørelsen med, at Retten korrekt havde fastslået, at et EU-kollektivmærkes væsentligste funktion er at adskille varer eller tjenesteydelser fra medlemmer af sammenslutningen fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser, og ikke at adskille dem på grundlag af geografisk oprindelse.
• Domstolen fandt, at Retten ikke havde begået retlige fejl ved vurderingen af risikoen for forveksling i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.
• Domstolen afviste argumentet om, at de positive kvaliteter forbundet med ordbestanddelen »darjeeling« automatisk kunne overføres til alle tjenesteydelser i klasse 35 og 38.
• Domstolen fandt, at Delta Lingeries kontraappel var baseret på en fejlagtig opfattelse af Rettens domme og derfor skulle forkastes.

Centrale EU-retlige principper

• EU-varemærkers væsentligste funktion: Domstolen bekræftede, at et EU-varemærkes primære funktion er at garantere varernes eller tjenesteydelsernes erhvervsmæssige oprindelse, hvilket gør det muligt for forbrugerne at skelne dem fra andre virksomheders varer eller tjenesteydelser.
• EU-kollektivmærkers funktion: Domstolen præciserede, at et EU-kollektivmærke, også når det består af en geografisk betegnelse, primært skal adskille varer eller tjenesteydelser fra medlemmer af den pågældende sammenslutning fra andre virksomheders, og ikke primært angive den geografiske oprindelse.
• Artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning nr. 207/2009: Domstolen bekræftede, at for at der kan foreligge en risiko for forveksling, skal der både være lighed mellem varemærkerne og mellem de omfattede varer eller tjenesteydelser.
• Artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009: Domstolen fastslog, at for at der kan være tale om utilbørlig udnyttelse af et ældre varemærkes særpræg eller renommé, skal der foretages en konkret vurdering af, om den relevante kundekreds vil drage en forbindelse mellem de to varemærker, og om der er en risiko for, at det yngre varemærke vil udnytte det ældre varemærkes positive image.
• Beskyttelse af geografiske betegnelser: Domstolen understregede, at EU-varemærker og beskyttede geografiske betegnelser er forskellige retlige instrumenter med forskellige formål. EU-varemærker beskytter den erhvervsmæssige oprindelse, mens geografiske betegnelser beskytter produktets geografiske oprindelse og kvalitet.