Miljøorganisationers klageadgang og vandrammedirektivets gennemførelse

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østrig vedrørende fortolkningen af vandrammedirektivet 2000/60/EF og Århuskonventionen i forbindelse med en miljøorganisations, Protect Natur-, Arten- und Landschaftsschutz Umweltorganisation (herefter "Protect"), mulighed for at anfægte en administrativ afgørelse vedrørende en vandretlig godkendelse.

Protect ansøgte om partsstatus i en procedure vedrørende forlængelse af en godkendelse til en snefremstillingsinstallation, men fik afslag. Protect anfægtede efterfølgende afgørelsen med henvisning til Århuskonventionen og direktiv 2000/60/EF, idet organisationen gjorde gældende, at projektet ville have væsentlige negative indvirkninger på vandmiljøet.

De centrale spørgsmål var, om direktiv 2000/60/EF giver miljøorganisationer rettigheder, som kan håndhæves via administrative eller retslige procedurer i henhold til Århuskonventionen, om disse rettigheder skal kunne gøres gældende allerede under den administrative procedure, og om national procesret kan henvise miljøorganisationen til at gøre sine indsigelser gældende allerede under den administrative procedure, idet den ellers mister sin partsstatus og klageadgang.

Domstolen skulle tage stilling til, om en national processuel regel om præklusion, der indebærer, at en miljøorganisation mister sin partsstatus og klageadgang, hvis den ikke rettidigt fremsætter sine indsigelser under den administrative procedure, er forenelig med Århuskonventionen og EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en miljøbeskyttelsesorganisation skal kunne anfægte en afgørelse om godkendelse af et projekt, der potentielt strider mod forpligtelsen til at forebygge forringelse af vandområders tilstand, som fastsat i artikel 4 i vandrammedirektivet 2000/60/EF.

Domstolen præciserede, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, sammenholdt med charterets artikel 47 og artikel 14, stk. 1, i direktiv 2000/60, er til hinder for national procesret, der udelukker miljøorganisationer fra at deltage som part i godkendelsesprocedurer, der har til formål at gennemføre direktiv 2000/60, og som begrænser retten til efterprøvelse til personer med partsstatus.

Endelig fastslog Domstolen, at Århuskonventionens artikel 9, stk. 3 og 4, sammenholdt med charterets artikel 47, er til hinder for national processuel regel om præklusion, hvorefter en person har fortabt sin partsstatus og dermed retten til at anfægte en afgørelse, hvis indsigelser ikke er fremsat rettidigt under den administrative procedure.

Retlige Principper

• Effektiv Domstolsbeskyttelse: EU-retten, herunder Århuskonventionen og artikel 47 i EU-charteret, sikrer retten til effektiv domstolsbeskyttelse for miljøorganisationer.
• Princippet om Loyal Samarbejde: Medlemsstaterne skal sikre retsbeskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten.
• Direktivets Effektive Virkning: EU-direktiver skal have fuld effekt, og borgerne skal kunne påberåbe sig dem for de nationale domstole.
• Miljøbeskyttelse: EU's miljøpolitik skal bidrage til at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten.
• Offentlig Deltagelse: Alle interesserede parter skal aktivt inddrages i gennemførelsen af vandrammedirektivet.
• Konform Fortolkning: Nationale domstole skal fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten.
• Fravigelse af National Ret: Nationale domstole skal undlade at anvende nationale regler, der er i strid med EU-retten.