Skattefritagelse for renter og fri udveksling af tjenesteydelser: Indirekte forskelsbehandling af udenlandske banker

Sagen omhandler Maria Eugenia Van der Weegen m.fl. mod Belgische Staat, hvor Rechtbank van eerste aanleg West-Vlaanderen, afdeling Brugge, har forelagt et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen af artikel 56 og 63 TEUF samt artikel 36 og 40 i EØS-aftalen. Sagen drejer sig om en belgisk skattelovgivning, der giver skattefritagelse for renter udbetalt af banker, som opfylder visse betingelser. Spørgsmålet er, om denne lovgivning udgør en indirekte forskelsbehandling af banker hjemmehørende i andre medlemsstater.

Johannes Van der Weegen og Anna Pot var i besiddelse af opsparingskonti i finansieringsinstitutter i andre medlemsstater og anmodede om skattefritagelse i henhold til artikel 21, nr. 5o, i CIR 1992. De belgiske myndigheder afviste dette, da institutterne ikke kunne attestere, at opsparingskontiene opfyldte kriterier svarende til dem, der gælder efter belgisk ret.

Den forelæggende ret rejste tvivl om, hvorvidt artikel 21, nr. 5o, i CIR 1992 er forenelig med EU-retten, idet bestemmelserne kræver opfyldelse af betingelser, der de facto er særbestemmelser for det belgiske marked og udgør en hindring for udenlandske tjenesteydere.

Indledende bemærkninger

Domstolen har tidligere fastslået, at Belgien har tilsidesat sine forpligtelser ved at indføre en diskriminerende beskatning af renter udbetalt af ikke-hjemmehørende banker. Efterfølgende er lovgivningen ændret, så skattefritagelsen også gælder for renter udbetalt af ikke-hjemmehørende banker, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

Det præjudicielle spørgsmål

Den forelæggende ret ønsker oplyst, om artikel 56 og 63 TEUF samt artikel 36 og 40 i EØS-aftalen er til hinder for en national skattefritagelsesordning, der, selvom den gælder uden forskel, vedrører indkomst fra opsparingskonti hos banker, der opfylder betingelser, som de facto er særbestemmelser for det belgiske marked.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 56 TEUF og artikel 36 i EØS-aftalen skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter en skattefritagelsesordning. Dette gælder i den udstrækning, ordningen – selvom den gælder uden forskel for indkomst fra opsparingskonti hos leverandører af banktjenester i Belgien eller en anden EØS-medlemsstat – fastsætter betingelser for adgangen til det belgiske bankmarked for tjenesteydere fra andre medlemsstater. Det er op til den forelæggende ret at undersøge dette.

Domstolen understregede, at selvom en national lovgivning finder anvendelse uden forskel, kan den udgøre en begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser, hvis den forbeholder muligheden for at udnytte en fordel til brugere, der opfylder betingelser, som er særbestemmelser på det nationale marked. Dette kan afholde brugere fra at anvende tjenesteydelser fra visse tjenesteydere, hvis tjenesterne ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i lovgivningen.

Domstolen afviste den belgiske regerings argument om forbrugerbeskyttelse som begrundelse for hindringen af den frie udveksling af tjenesteydelser. Domstolen bemærkede, at selvom forbrugerbeskyttelse er et legitimt hensyn, kan det ikke begrunde en ordning, der de facto udelukker indkomst fra opsparingskonti, der er tilgængelige på det indre marked, fra at drage fordel af skattefritagelsen, hvis de er oprettet i andre institutter end belgiske.

Retlige principper

• Fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 TEUF):
  • Forbyder nationale bestemmelser, der uden objektiv begrundelse hindrer tjenesteyderes mulighed for at udøve deres ret til fri udveksling af tjenesteydelser.
  • Selv national lovgivning, der finder anvendelse uden forskel, kan udgøre en begrænsning, hvis den stiller betingelser, der er særbestemmelser på det nationale marked.
• Forbrugerbeskyttelse:
  • Kan være et tvingende hensyn af almen interesse, der kan begrunde en begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser.
  • En sådan begrænsning skal dog være proportional og må ikke gå videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål.
• EØS-aftalens artikel 36:
  • Svarer til artikel 56 TEUF og fortolkes på samme måde.
• Proportionalitetsprincippet:
  • Nationale foranstaltninger, der begrænser de grundlæggende friheder, skal være egnede til at sikre virkeliggørelsen af et formål af almen interesse og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det tilsigtede mål.