REACH: Eksport af ikke-registrerede kemikalier fra EU

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht i Tyskland vedrørende fortolkningen af artikel 5 i REACH-forordningen (forordning (EF) nr. 1907/2006). Sagen er anlagt af Freie und Hansestadt Hamburg mod Jost Pinckernelle.

Sagen drejer sig om eksport af nikotinsulfat fra EU-området, som var blevet importeret uden at være registreret i overensstemmelse med REACH-forordningen. Hamburg by havde forbudt Jost Pinckernelle at eksportere stoffet, da det ikke var registreret.

Det centrale spørgsmål er, om REACH-forordningens artikel 5 skal fortolkes således, at stoffer, der ikke er registreret ved indførslen til EU-området, kan eksporteres fra dette område.

Parternes argumenter

• Hamburg by: Anfører, at REACH-forordningens artikel 5 forbyder eksport af stoffer, der ikke er registreret, for at undgå omgåelse af registreringspligten.
• Jost Pinckernelle: Hævder, at eksport ikke er omfattet af REACH-forordningens artikel 5, da bestemmelsen primært vedrører markedsføring inden for EU.

Baggrund

• Jost Pinckernelle importerede nikotinsulfat uden at præregistrere eller registrere det i henhold til REACH-forordningen.
• Hamburg by forbød anvendelse og markedsføring af stoffet.
• Jost Pinckernelle ansøgte om tilladelse til at eksportere stoffet til Rusland, hvilket blev afvist.
• Oberverwaltungsgericht ophævede afgørelsen og tillod eksport, da stoffet ikke var tilgængeligt på det europæiske marked på grund af et forbud.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at REACH-forordningens artikel 5, sammenholdt med artikel 3, nr. 12, skal fortolkes således, at stoffer, der ikke er blevet registreret ved indførslen til EU-området i overensstemmelse med forordningen, fortsat kan eksporteres fra dette område.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• En analyse af ordlyden i artikel 5 i forskellige sprogversioner, hvor udtrykket »i Fællesskabet« primært knytter sig til fremstilling og ikke nødvendigvis markedsføring.
• En fortolkning af begrebet »markedsføring« i REACH-forordningen, der primært refererer til det indre marked og ikke omfatter eksport.
• At REACH-forordningens formål er at sikre det indre markeds funktion, og at eksport derfor falder uden for registreringspligten.
• At medlemsstaterne har pligt til at fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af registreringspligten ved import.

Retlige principper

Domstolen fremhævede følgende retlige principper:

• Fortolkning af EU-ret: En EU-retlig bestemmelse skal fortolkes i overensstemmelse med dens ordlyd, kontekst og de mål, der forfølges med den pågældende ordning.
• Begrebet »markedsføring«: I REACH-forordningen refererer »markedsføring« primært til aktiviteter inden for det indre marked og ikke eksport til tredjelande.
• Det indre markeds funktion: REACH-forordningen er primært rettet mod at sikre det indre markeds funktion og fri bevægelighed for varer inden for EU.
• Sanktioner for overtrædelser: Medlemsstaterne skal sikre effektive sanktioner for overtrædelser af REACH-forordningen, herunder manglende registrering af stoffer ved import.

Centrale EU-retlige principper

• Fortolkning af EU-ret: Domstolen understreger, at fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse skal baseres på dens ordlyd, den sammenhæng, den indgår i, og de mål, der forfølges med den ordning, den er en del af.
• Definition af »markedsføring«: Domstolen præciserer, at begrebet »markedsføring« i REACH-forordningen primært refererer til aktiviteter inden for det indre marked og ikke omfatter eksport til tredjelande. Dette baseres på en analyse af forskellige artikler i forordningen, der knytter markedsføring til det indre marked.
• Formålet med REACH-forordningen: Domstolen fremhæver, at REACH-forordningens primære formål er at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet samt at fremme den frie bevægelighed for stoffer inden for det indre marked. Dette formål skal afspejles i fortolkningen af forordningens bestemmelser.
• Medlemsstaternes ansvar for sanktioner: Domstolen minder om, at medlemsstaterne har pligt til at fastsætte effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for overtrædelser af REACH-forordningen, herunder manglende registrering af stoffer ved import. Dette skal sikre, at registreringspligten overholdes, og at skruppelløse importører ikke kan omgå reglerne.