Miljøansvarsdirektivet: Tidsmæssig Anvendelse, Definition af Miljøskade og Klageadgang for Fiskerirettigheder

Gert Folk anlagde sag ved Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol, Østrig) vedrørende miljøskade forårsaget af et vandkraftværk drevet af Wasserkraftanlagen Mürzzuschlag GmbH. Folk, der har fiskerirettigheder nedstrøms kraftværket, hævdede, at driften forårsagede betydelig miljøskade, der forstyrrede fiskenes reproduktion og medførte overdødelighed.

Forvaltningsnævnet i Steiermark afviste oprindeligt Folk's klage, idet de fandt, at kraftværkets drift var omfattet af en bevilling, og dermed ikke kunne kvalificeres som miljøskade ifølge den nationale lov om miljøansvar (B-UHG).

Verwaltungsgerichtshof forelagde herefter præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af direktiv 2004/35 (miljøansvarsdirektivet) og direktiv 2000/60 (vandrammedirektivet).

De centrale spørgsmål var:

• Finder direktiv 2004/35 anvendelse på skader opstået efter implementeringsfristen, men forårsaget af et anlæg godkendt og taget i drift før denne dato?
• Er national lovgivning, der udelukker klageadgang for indehavere af fiskerirettigheder, forenelig med direktiv 2004/35?
• Er det foreneligt med direktiv 2004/35 at undtage skader omfattet af en bevilling fra definitionen af »miljøskade«?
• Skal nationale domstole direkte anvende artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60, hvis en bevilling er udstedt uden efterprøvelse af denne bestemmelse?

Domstolen fastslog, at direktiv 2004/35 finder anvendelse på skader opstået efter implementeringsfristen, også selvom de skyldes aktiviteter påbegyndt før. Domstolen fandt også, at national lovgivning ikke generelt kan udelukke skader omfattet af en bevilling fra definitionen af »miljøskade«, og at indehavere af fiskerirettigheder skal have adgang til klageprocedurer. Endelig præciserede Domstolen, at nationale domstole ikke er forpligtet til selv at efterprøve betingelserne i artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60, hvis en bevilling er udstedt uden en sådan efterprøvelse.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

1. Artikel 17 i direktiv 2004/35/EF, ændret ved direktiv 2009/31/EF, skal fortolkes således, at direktivet finder anvendelse på miljøskader opstået efter den 30. april 2007, også selvom skaden er forvoldt af et anlæg godkendt og taget i drift før denne dato.
2. Artikel 2, nr. 1), litra b), i direktiv 2004/35 skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der generelt udelukker, at en skade kvalificeres som »miljøskade« alene fordi skaden er omfattet af en bevilling.
3. Hvis en bevilling er udstedt uden efterprøvelse af betingelserne i artikel 4, stk. 7, litra a)-d), i direktiv 2000/60/EF, er en national ret ikke forpligtet til selv at efterprøve disse betingelser ved vurderingen af, om der foreligger en miljøskade.
4. Artikel 12 og 13 i direktiv 2004/35 skal fortolkes således, at de er til hinder for national lovgivning, der udelukker indehavere af fiskerirettigheder fra en klageprocedure vedrørende en miljøskade.

Retlige Principper

• Tidsmæssig Anvendelse af Miljøansvarsdirektivet: Direktiv 2004/35 finder anvendelse på skader, der opstår efter implementeringsfristen, selvom de skyldes aktiviteter påbegyndt før.
• Definition af Miljøskade: En national bestemmelse kan ikke generelt udelukke skader omfattet af en bevilling fra definitionen af miljøskade.
• Forholdet mellem Vandrammedirektivet og Miljøansvarsdirektivet: Artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60 fastlægger undtagelser fra miljømål, men påvirker ikke selve definitionen af miljøskade.
• Adgang til Domstolsprøvelse: Artikel 12 og 13 i direktiv 2004/35 sikrer adgang til domstolsprøvelse for personer berørt af miljøskader, herunder indehavere af fiskerirettigheder.