Direktiv 2003/59/EF: Forenelighed af national lovgivning om efteruddannelse for chauffører med erhvervede rettigheder

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Krajský soud v Ostravě (Den Tjekkiske Republik) vedrørende fortolkningen af artikel 4 i direktiv 2003/59/EF om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer. Sagen er anlagt af Ivo Muladi mod Krajský úřad Moravskoslezského kraje (den regionale myndighed i Mæhren-Schlesien) vedrørende afslag på udstedelse af et bevis for kvalifikationer som chauffør.

Muladi, der havde erhvervet kørekort til kategori C i 1984 og kategori D i 1989, ansøgte om et bevis for kvalifikationer som chauffør, men fik afslag, da han ikke opfyldte de nationale krav om efteruddannelse. Den tjekkiske lovgivning krævede, at chauffører, der var fritaget for det grundlæggende kvalifikationskursus, skulle gennemgå en efteruddannelse af 35 timers varighed for at kunne udøve chaufførhvervet.

Den forelæggende ret stillede spørgsmål om, hvorvidt artikel 4 i direktiv 2003/59/EF er til hinder for en sådan national lovgivning, der opstiller yderligere betingelser for fritagelse for pligten til at følge et grundlæggende kvalifikationskursus.

Domstolen skulle tage stilling til, om en national lovgivning, der kræver forudgående efteruddannelse for chauffører, der er fritaget for det grundlæggende kvalifikationskursus, er forenelig med EU-retten.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 4 i direktiv 2003/59/EF ikke er til hinder for en national lovgivning, der kræver, at personer, som er fritaget for det grundlæggende kvalifikationskursus for visse køretøjer, skal gennemgå en forudgående efteruddannelse af 35 timers varighed for at kunne udøve chaufførhvervet.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at direktivet fastsætter minimumskrav, og medlemsstaterne derfor kan indføre yderligere betingelser, så længe disse ikke kompromitterer direktivets formål og er i overensstemmelse med EUF-traktaten. Kravet om efteruddannelse bidrager til at sikre chaufførers kvalitet og færdselssikkerheden, og det går ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse mål. Det er ikke et uforholdsmæssigt indgreb i chaufførernes erhvervsfrihed, da det tilgodeser almene hensyn.

Retlige Principper

• Minimumsharmonisering: EU-direktiver, der fastsætter minimumskrav, tillader medlemsstaterne at opretholde eller vedtage strengere foranstaltninger, forudsat at disse ikke underminerer direktivets mål og er i overensstemmelse med EUF-traktaten.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger, der begrænser grundlæggende rettigheder, skal være egnede til at sikre det forfulgte mål og ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde dette mål.
• Erhvervsfrihed: Begrænsninger i erhvervsfriheden, som fastsat i artikel 15 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, skal være nødvendige og forholdsmæssige for at tilgodese almene hensyn.
• Velerhvervede rettigheder: Princippet om velerhvervede rettigheder kan fraviges, hvis det er begrundet i tvingende almene hensyn og proportionalitetsprincippet er overholdt.