Forordning 2201/2003: Anvendelse på omstødelsessag anlagt af tredjemand efter ægtefælles død

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Apelacyjny w Warszawie (appeldomstolen i Warszawa, Polen) vedrørende fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (Bruxelles IIa-forordningen) om kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar.

Edyta Mikołajczyk anlagde sag ved de polske domstole med påstand om omstødelse af ægteskabet mellem Stefan Czarnecki og Marie Louise Czarnecka. Mikołajczyk baserede sin ret på at være testamentarisk arving efter Stefan Czarneckis første afdøde hustru, og hævdede at Stefan Czarnecki stadig var gift med den første hustru da han giftede sig med Marie Louise Czarnecka.

Marie Louise Czarnecka anførte, at de polske domstole ikke havde kompetence, da ægtefællerne havde deres sidste sædvanlige opholdssted i Frankrig, og Stefan Czarnecki var afgået ved døden i Frankrig. Den polske appeldomstol forelagde herefter tre præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen:

• Er en sag om omstødelse af ægteskab efter en af ægtefællernes død omfattet af forordning nr. 2201/2003?
• Hvis ja, omfatter forordningen også sager anlagt af andre end ægtefællerne?
• Hvis ja, kan kompetencen i sådanne sager baseres på artikel 3, stk. 1, litra a), femte og sjette led (sagsøgers værneting)?

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at en sag om omstødelse af ægteskab, anlagt af en tredjemand efter en af ægtefællernes død, falder inden for forordningens anvendelsesområde.

Domstolen fastslår yderligere, at artikel 3, stk. 1, litra a), femte og sjette led, i forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at en tredjemand, der anlægger en sag om omstødelse af ægteskab, ikke kan påberåbe sig de værnetingsregler, der er fastsat i disse bestemmelser.

Retlige Principper

• Autonom fortolkning af EU-ret: Domstolen understreger, at EU-retlige bestemmelser skal fortolkes ensartet i hele Unionen, uafhængigt af medlemsstaternes nationale ret, medmindre EU-retten udtrykkeligt henviser til national ret.
• Forordning 2201/2003's anvendelsesområde: Domstolen bekræfter, at forordningen finder anvendelse på sager om omstødelse af ægteskab, uanset hvem der anlægger sagen (ægtefælle eller tredjemand) og tidspunktet for sagens anlæg (før eller efter en ægtefælles død).
• Værnetingsregler: Domstolen præciserer, at værnetingsreglerne i artikel 3, stk. 1, litra a), femte og sjette led, i forordning nr. 2201/2003 (sagsøgers værneting) kun kan påberåbes af ægtefællerne selv, ikke af tredjemand.
• Beskyttelse af ægtefællers interesser: Domstolen fremhæver, at kompetencereglerne i forordningen er udformet for at beskytte ægtefællernes interesser og sikre en reel tilknytning mellem den berørte part og den medlemsstat, der udøver kompetencen.