Momspligt ved udnyttelse af landbrugstekniske anlæg finansieret med statsstøtte

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kúria (Ungarn) vedrørende fortolkningen af momsdirektivet 2006/112/EF, artikel 9, stk. 1, og artikel 24, stk. 1. Sagen er anlagt af Lajvér Meliorációs Nonprofit Kft. og Lajvér Csapadékvízrendezési Nonprofit Kft. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-dunántúli Regionális Adó Főigazgatósága (NAV).

Sagsøgerne er handelsselskaber uden gevinst for øje, der har til formål at udføre og drive landbrugstekniske anlæg på medejernes grunde. Disse anlæg omfatter et rørsystem til vandafledning, et vandreservoir og en regnvandsbrønd. Opførelsen af anlæggene er finansieret gennem statsstøtte og EU-støtte. Sagsøgerne opkræver en afgift fra grundejerne for udnyttelse af anlæggene.

NAV afviste sagsøgernes ret til fradrag for moms på fakturaer udstedt af Recontír BPM Kft., der havde udført arbejdet, med den begrundelse, at virksomheden ikke var »økonomisk virksomhed« i momslovens forstand, og at sagsøgerne derfor ikke var afgiftspligtige. NAV mente, at der ikke var tale om levering af ydelser, hverken i forhold til medejerne eller tredjeparter, og at de forventede indtægter ikke udgjorde en »modydelse«.

Kúria forelagde herefter spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt sagsøgerne optræder som afgiftspligtige personer, om finansieringen gennem statsstøtte er relevant, om den opkrævede afgift kan anses for en modydelse, og om udnyttelsen af anlæggene udgør levering af ydelser i momsdirektivets forstand.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at udnyttelse af landbrugstekniske anlæg, som udføres af et selskab uden fortjeneste for øje, udgør økonomisk virksomhed i momsdirektivets forstand. Dette gælder, selvom anlæggene er finansieret gennem statsstøtte, og udnyttelsen kun giver indtægter i form af afgifter af beskeden størrelse, forudsat at afgiften er af en vis varig karakter.

Domstolen præciserede, at udnyttelsen af sådanne anlæg udgør levering af ydelser mod vederlag, hvis der er en direkte forbindelse mellem ydelsen og den modtagne afgift. Det er den forelæggende rets opgave at vurdere, om afgiften kan karakterisere en direkte forbindelse mellem de leverede ydelser og modydelsen, og om leveringen af ydelserne sker mod vederlag. Retten skal sikre, at afgiften ikke kun delvist dækker ydelserne, og at størrelsen heraf ikke er fastsat på baggrund af andre faktorer, der kan drage tvivl om forbindelsen mellem ydelser og modydelser.

Retlige Principper

• Begrebet »økonomisk virksomhed«:

  • Omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder.
  • Inkluderer udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.
  • Det er uden betydning, om driften tilsigter at generere gevinst.

• Levering af ydelser mod vederlag:

  • Kræver en direkte sammenhæng mellem den leverede ydelse og det modtagne vederlag.
  • Vederlaget skal udgøre den faktiske modværdi af den leverede ydelse.
  • Det er uden betydning, om virksomheden består i at udøve funktioner, som af almene hensyn er tillagt og reguleret ved lov.

• Momsneutralitet:

  • Princippet om momsneutralitet kræver, at samtlige transaktioner, uanset disses retlige form, hvorved der tilsigtes opnået varige indtægter af det pågældende gode, er omfattet.